Sådan træner du din chefhjerne
Vores hjerne går igennem forskellige faser. Især i starten af 20’erne er der et vindue af muligheder, som du kraftigt bør overveje, hvis du vil have et langt, succesfuldt liv. Lad mig forklare dig, hvorfor netop dine 20’ere er det rigtige tidspunkt at skrue op for ambitionerne og ned for TV’et på.
Ah, 20’erne! Den tid i dit liv, hvor 30’erne aldrig kommer.
Al den frihed. Frihed til at lave ingenting, frihed til at rejse, frihed til at tage en uddannelse og stoppe halvvejs, fordi det ikke ‘føles’ rigtigt. Frihed til at feste og dyrke en masse sex. Frihed til at spise, hvad du har lyst til, fordi det kun er alle de andre, der er overvægtige, har sukkersyge og nærdødsoplevelser ved synet af en trappeopgang.
Måske kan du genkende dig selv i ovenstående, måske kan du ikke. Men uanset hvad så har dine handlinger i 20’erne større konsekvenser, end du går og tror.
Husk det nu!
30'erne er de nye 20'ere...Not!
I takt med at vi lever længere og længere, så er vores planer om hus, have, volvo og børn også blevet udskudt.
I 1950 var gennemsnitsfødealderen 23 år, i dag er den 29 år. Man kan derfor godt snydes til at tro, at 30’erne er de nye 20’ere, men rent biologisk set så er der alarmklokker, der ringer, hvis man først tager sit liv seriøst, når man er i 30’erne.
Vores hjerne går igennem forskellige faser. Især i starten af 20’erne er der et vindue af muligheder, som du kraftigt bør overveje, hvis du vil have et langt, succesfuldt liv. Lad mig forklare dig, hvorfor netop dine 20’ere er det rigtige tidspunkt at skrue op for ambitionerne og ned for TV’et på.
Gammelhjernen og chefhjernen
Lad os fokusere på to vigtige områder i din hjerne: din præfrontale cortex, som vi her vil kalde for Chefhjernen, og dit limbiske system, som vi kalder Gammelhjernen. Inden du falder helt i søvn, så bare rolig; jeg kan fortælle, at det samlede antal fremmedord fra hjerneforskningen kun kommer op på en fire-fem stykker i alt.
Dit limbiske system er en af de ældste dele af hjernen fra et evolutionært synspunkt. Gammelhjernen forbinder blandt andet følelser og handlinger. Den står for langtidshukommelsen, og især minder og følelser er knyttet til denne. Den er i høj grad dyrisk og stedet, hvor vores mavefornemmelse og diverse ‘uforklarlige’ lyster stammer fra. Som at blive liggende på sofaen i stedet for at gøre rent som du burde. Din gammelhjerne er færdigudviklet cirka i midten af teenagealderen.
Hjernen har gennem evolutionen udviklet sig nedefra og op samt bagfra og ud. Derfor er din chefhjerne et af de nyeste tiltag fra evolutionens side, og den kan noget helt andet end gammelhjernen.
Din chefhjerne står for logisk tænkning, fremadrettede konsekvenser og viljestyrke. Ja, den sørger faktisk for, at gammelhjernen ikke får sin vilje hele tiden, fordi der jo også er en dag i morgen, og alting har konsekvenser i det lange løb. Chefhjernen er den, som får dig til i sidste ende alligevel at rejse dig fra sofaen og finde Ajaxen frem. Din chefhjerne er først færdigudviklet, når du er omkring 25 år gammel.
De to hjernetyper forklarer, hvorfor teenagere det ene minut kan lyde modne og fornuftige, mens de i næste minut skaber sig tosset. Der udspiller sig simpelthen en slåskamp mellem chefhjernen og gammelhjernen.
Det kendte eksperiment fra Stanford Universitet med børn, der blev tilbudt et stykke slik med det samme eller to stykker slik, hvis de ventede fem minutter, var en direkte test af, hvor aktive børnenes chefhjerne var.
Havde børnene viljestyrke nok til ikke at spise slikket med det samme?
Man har siden fulgt børnene, der var med i forsøget, og fundet ud af, at aktivitet i chefhjernen var direkte forbundet med succes i livet. Som fx gode eksamenskarakterer, uddannelse, karriere og lavere BMI (Body Mass Index).
Som den kloge læser du er, tænker du helt sikkert, at hvis chefhjernen først er færdigudviklet, når jeg er 25, så er det vel bedst at vente med at tage beslutninger? Ikke helt.
20'erne: Where the magic happens
På to tidspunkter i dit liv sker der noget magisk i hjernen, og den producerer ekstra mange synapser. Mellemrummet mellem neuroner hedder synapser. Som en skov i kraftig vækst bliver neuroner i den unge hjerne løbende mere forgrenede, og de når tættere og tættere på hinanden uden helt at røre. Når en elektrisk impuls - vores tanker, handlinger og indtryk - når enden af en gren, sprøjter neuronen kemiske signaler hen over synapsen.
Synapsemagi!
Over tid vil synapser, der bliver brugt meget, blive tykkere og stærkere, mens mindre brugte synapser svinder ind. Som nævnt sker dette to gange i dit liv. Det ene tidspunkt er i treårsalderen, hvor de bruges til at lære kroppen at bevæge sig, lære sprog og fortolkning af omverdenen. Det andet tidspunkt er i 16-25-årsalderen, hvor de bruges til at lære dig de skills, som er nødvendige, for at du kan navigere i voksenverdenen. Din rationelle tankegang, argumentation, målsætning, planlægning og især impulskontrol (selvdisciplin og viljestyrke).
Det er med andre ord fornuftigt at træne den del af hjernen, som du skal bruge rigtig meget senere i livet.
Analogi 1: Din hjerne er en mark
Forestil dig en nysået mark med små spirer over det hele. Det er nu, du har chancen for at lave de gangstier, du vil få glæde af resten af din tid som landmand. Slå nu de samme gangstier rigtig meget. Som du bliver ældre, vokser planterne omkring dig højere og højere. Du kan godt lave en ny gangsti ved at pløje dig gennem den tætte bevoksning, men det er ikke nemt. Slet ikke så nemt som det var, da du var i starten af 20’erne.
Analogi 2: Din hjerne er et træ
Forestil dig et nyplantet træ. Det er forholdsvist nemt at skubbe og bestemme, hvor træet skal vokse hen. Du kan endda klippe en gren eller to af. Men som tiden går, bliver træet større, stærkere og får tykkere grene og et kraftigt rodnet. Nu er det ikke nemt at flytte. Det er stadig muligt, men ikke så nemt, som da træet var lavere end dig selv. Det gælder dog begge veje, så hvis du påvirker træet i de tidlige år (16-25) til at vokse i den rigtige retning, så står du resten af dit liv med et flot træ, der har et fast rodnet og en solid krone af egenskaber, som er nødvendige for succes i livet.
Kursus på Færøerne: Nudge dig til bedre kommunikation
Fra gammelhjerne til chefhjerne
Belønningssystemet i hjernen er meget stærkt i slutningen af teenageårene, mens din chefhjerne endnu ikke er fuldt udviklet. I modsætning til hvad man tidligere troede, så er det faktisk en fordel. Man mener, det er en evolutionsmæssig effekt, som vil give dig nogle ret vigtige egenskaber i 18-25-årsalderen.
Især tre egenskaber er interessante:
- Rå passion
- Frygtløshed over for risici
- En stærk nysgerrighed over for verden og menneskene omkring dig.
Passion, frygtløshed og nysgerrighed = du er i tyverne. Kilde: GettyImages.
En halvslukket chefhjerne og høj risikovillighed gør i princippet, at du kører i en bil, hvor speederen er i bund, og der ingen bremse er. Ganske effektivt hvis du skal starte en karriere eller give dig i kast med andre udfordringer, som man i en senere alder ville tale sig selv fra, fordi man vurderer, at chancen for succes er for lav.
Omkring midttyverne vil du føle, at dit liv er mere stabilt, dine følelser er mere stabile, og du vil se tilbage på nogle af de ting, du gjorde og følte, og det drama, du oplevede for bare et par år siden, og ikke kunne forstå, hvad du tænkte på dengang. Du føler, at du har ændret dig meget siden da. Når du kan relatere til ovenstående sætninger, så er din chefhjerne fuldt udviklet.
Hvordan træner jeg min chefhjerne?
Det korte svar er: hver gang du går imod gammelhjernen (dine impulser).
- Tag trapperne frem for elevatoren
- Spis en gulerod frem for kagen i cafeteriet
- Tag opvasken med det samme, efter du har spist
- Stå op med det samme, når uret ringer
- Tag iskolde bade (er sundt på andre måder også. Bonus!).
Den gode nyhed er, at hjernen er ligeglad med, hvordan den bliver trænet. Den skal bare udfordres.
Er du stadig ung, så bør du udnytte, at din hjerne er ekstra god til at lære ny adfærd og nye vaner samt god til at styrke viljestyrken og selvdisciplinen i denne periode. Egenskaber, du vil få glæde af resten af dit liv.
20’erne former resten af dit liv, meget mere end de andre årtier, og der er stor forskel på at starte et liv i 30’erne og have et liv i 30’erne.
Stor forskel på ‘kan gøre’, og hvad du faktisk ‘kommer til at gøre’. Viljestyrke og succes er langt fra noget, man får ved bare at sige ‘nu tager jeg mig sammen’. At tro, at du ikke får mere eller mindre viljestyrke, alt efter hvordan du behandler din hjerne og krop generelt, er meget forkert. Kost er desuden også en kæmpe del af en velfungerende chefhjerne, men det gemmer vi til en anden god gang.
