Modsat hvad mange tror, er de lange transporttider ikke et onde, men et frirum, hvor medarbejderne slapper af og nyder deres alenetid. Vi skal ikke afskaffe transporttiden, men se det som en gave; et sted, hvor vi kan lade op og reflektere over, hvilken rolle vi spiller på vores arbejde. En pointe, som beskrives her:
WFH er et gode for middelklassen og overklassens kontorfolk
Hjemmearbejde er ikke for hvem som helst når som helst. Det er et gode for middelklassen, symbolanalytikere og dermed et uretfærdigt ulige gode, som lader samfundets store flertal i stikken.
Den fysiske arbejdsplads er et gode, ikke et problem
Fysisk fremmøde og en fysisk arbejdsplads er ikke et onde eller en straf. Det er en gave og en ret. Medarbejderne burde kæmpe mere for deres fysiske arbejdsplads, så de ikke bliver usynlige og lettere at fyre, når de nu arbejder isoleret og virtuelt
Nogle opgaver løses bedst fysisk sammen med andre
WFH er heller ikke godt for enhver arbejdsopgave. Hjemmearbejde er gift for folk, der arbejder med udvikling og kreativitet, hvor dialog, sparring, fysisk kropssprog etc. har stor betydning for arbejdet ... vi kommunikerer jo i høj grad med kroppen, stemmen, og kreativitet opstår i samarbejde og samspil osv. Alt det hjemmearbejde kan altså slå kreativiteten ihjel. Nogle problemer kræver, at du mødes og sparrer med andre mennesker. Som citatet fra artiklen understreger, er fysisk fremmøde nogle gange vigtigt:
“Some problems, though, are too complex for just one person to solve, so you need a team. A fair definition of an organisation, in fact, is a team of people who achieve more together than they would independently.”
WFH er langt mindre effektivt end at være på arbejde
I den offentlige debat er skabt en smart Silicon Valley-tech-aura omkring hjemmearbejdet. Dette er løgn og latin. WFH fremstilles som et supereffektivt 110 % digitaliseret arbejdsraseri med smarte Zoom-, Teams- og Slack-apps og cloud-løsninger. At være modstander af hjemmearbejde er altså at være imod fremtiden, effektivitet og digitaliseringen. Dette er forkert. WFH er langt mindre effektivt end at være på arbejde. Det er derfor sund fornuft at være en smule kritisk over for, om back-to-back Zoom-/Teams-møder er fremtidens nye geniale måde at arbejde sammen på. En smertelig og indlysende sandhed, som står med flammeskrift i panden på os alle efter par års nedlukninger og Zoom-fatigue.
Det bedste er et fysisk møde og fysisk ledelse
Altså, det bedste er nu engang et godt gammeldags fysisk møde, hvor man kan mærke hinanden. Ikke mindst, hvis man skal skabe engagement, empati og få gode ideer sammen. Her er det fysiske kontor bare en bedre ramme. Ja, og alle de smarte apps og tools virker også på kontoret. Det store modeord er hybridledelse, hvor man skal lede folk, som arbejder hjemme, og folk, som er på kontoret, på en og samme tid. Det er umuligt, og du kan ikke lede folk, der sidder derhjemme på afstand. Du kan uddele opgaver digitalt, men ikke få dem med digitalt. Ledelse er noget, som sker og udøves fysisk mellem mennesker. Ergo, hvis medarbejderne ikke er på kontoret, kan de ikke ledes. Når flokken er samlet skabes teamwork, engagement.
WFH lider under den udbredte proximity bias
Enhver ledelse har en indbygget proximity bias. Det vil sige, at jo oftere folk er fysisk tilstede, jo mere sætter man som leder pris på deres indsats, deler viden og giver dem lønforhøjelse. Der er altså al mulig grund til at møde op. Det er gennem det fysiske møde, man bliver informeret, set og anerkendt.
WFH er en kaotisk grænseløs always on arbejdsform, som blander sociale roller og rammer
Det hypede hjemmearbejde er desuden en kaotisk grænseløs always on sammenblanding af privatliv og arbejdsliv. Jeg mindes selv med gru, hvordan nedlukningens hjemmeskole skabte kaos i mødet med de evige onlinemøder. Det er umuligt at hjælpe med algebra og holde mandagsmøder på samme tid i samme stue med samme internetledning. Altså, det fungerer ikke, når hjemmet skal være hjem, kontor og skole på samme tid. Sociale roller, rammer og krav blandes sammen, hvilket skaber stress. Modsat på kontoret, hvor du spiller en fastlagt rolle, og succeskriterierne er indlysende. Det gælder i ekstrem grad under hjemmeskole, men også generelt for alle typer af hjemmearbejde, fordi det skaber et grænseløst arbejde, hvor sociale roller og forpligtelser sammenblandes mellem arbejde, familie, ægtefælle og venner. Pointen er, at vi har brug for grænser og adskillelse mellem de roller, vi spiller. Som det udtrykkes i denne artikel:
Broadly, boundary theory holds that however much Facebook encourages employees to bring their “authentic selves” to work, we have multiple selves, all of them authentic. Crossing between one role and another isn’t easy; it’s called boundary work. And the commute, as Arizona State University’s Blake Ashforth and two collaborators wrote in a seminal paper on the topic, “is actually a relatively efficient way of simultaneously facilitating a physical and psychological shift between roles. “Consider the morning drive in. While superficially a matter of on- and off-ramps, it also initiates a sequence in which the feelings and attitudes of home life are deactivated, replaced by thoughts of work. This takes time, and if it doesn’t happen, one role can contaminate the other—what researchers call “role spillover.” “If you respond like a manager at home, you might be sleeping on the couch that night,” Jachimowicz explained. “And if you respond like a parent at work,” it’s weird.
Din fysiske arbejdsplads er en social gave, som giver igen og igen
Arbejdspladsens rolledistance giver privatliv og en mulighed for at være den bedste udgave af dig selv. Det fysiske kontor og det kollegiale samvær er således et tiltrængt frirum. Modsat det familiære kaos, som hersker i for eksempel mange småbørnsfamilier. Mange medarbejdere har altså lidt under hjemsendelserne. Ja, mange har haft det psykisk svært med savnet af det sociale samvær og hyggen på kontoret. For dem er genåbningen en social fest og ramme for et savnet samvær. Arbejdspladsens fysiske rum er det, som skaber/er med til at skabe sammenhængskraft i deres liv. Ja, det er det fysiske samvær, som skaber solidaritet og rammen for en fælles arbejdskamp.
Det er næppe et enten-eller. Den nye hjemmearbejdskamp er i gang. Det kræver, at både medarbejdere og ledere ærligt og nysgerrigt udforsker hjemmearbejdets styrker og svagheder i netop deres organisation. For hjemmet og det virtuelle kan noget, men det kan arbejdspladsen og det fysiske også. De er så at sige hinandens modsætninger, men også forudsætninger. God (hjemme)arbejdsdag, selvom
medarbejderne må acceptere, at virkeligheden, den fysiske arbejdsplads og hverdagen er på vej tilbage. Ergo, eksperimentet er slut, på godt og ondt.