Den nye bog om AOC, Take Up Space: The Unprecedented AOC, er udgivet af New York Magazine, et velkendt venstre-intellektuelt blad
(du kan læse et uddrag her). Det giver god mening, idet bladets journalister er dem, som fra begyndelsen så, hvor sensationel AOC var og er: Umiddelbart efter Trump vandt i 2016, virkede alle de velkendte venstrefløjsere – Patti Smith, Michael Moore, David Remnick – modløse, vrede og opgivende. Men på
Flats Fix, et mexicansk taqueria ved Union Square på Manhattan, serverede en ung kvinde tacos og kolde Dos Equis, mens hun vakte sig selv.
Om dagen havde hun lavt betalte job i frivillige organisationer, hvor hun udførte socialt arbejde, og hun boede i en etværelseslejlighed med sin kæreste. For at få råd til at hjælpe sin mor, enlig efter farens død, en indvandrer fra Puerto Rico, der trods hårdt slid som rengøringskone dårligt havde råd til at betale sin lille lejlighed, arbejdede hun som bartender om aftenen. Hun var 27 år, da Trump blev valgt, havde været praktikant hos Ted Kennedy i Senatet, frivillig i Bernie-kampagnen og aktivist i miljøbevægelsen, da hun blev opdaget af lokale Demokrater, som straks så noget helt særligt i det veltalende, ideologiske, skarpe og karismatiske talent.
Et barn af sin tid
AOC repræsenterer en ny generation, de såkaldte millennials, som er født og opvokset omkring årtusindeskiftet. Hun er selv født i oktober 1989; var 11 år, da 9/11 rystede Amerika i 2001; 13 år, da Bush indledte Irak-krigen i 2003; 18 år, da finanskrisen og den største økonomiske krise i syv årtier brutalt ramte nationen i 2008; 19 år, da hun så Obama holde hånden under banksektoren i 2009; 22 år, da Occupy Wall Street-bevægelsen iværksatte deres protester mod kapitalismen i 2011 – og af samme grund dybt skeptisk over for gammeldags politikertyper.
A big brand with big ideas
AOC er en big ideas-politiker. En, der ikke sidder og fedter med at flytte kommaer. En, der ikke bare reagerer på andres forslag. En, der ikke bare vil ændre gennem reformer, men kræver handling, sommetider revolution, nu og her. En, der ikke bare er demokrat, men demokratisk socialist; noget, der indtil for ganske få år siden var en politisk dødsdom at sige. En, der i den grad taler om de store emner: klimaet, uligheden, bæredygtigheden, racismen, indvandringen, adgang til sundhed, kvinders rettigheder, demokratiet.
Idealist med kæmpe I
Hun pakker aldrig – A-L-D-R-I-G – med sine holdninger, men sparker røv, for nu at sige det, som det er: Biden, siger hun, burde udstede flere dekreter for at vække de obstruerende kongresmedlemmer. Senatorerne Sinema fra Arizona og Manchin fra West Virginia, begge demokrater af navn, men som ofte stemmer mod deres parti og derved hindrer reformer, er en del af et “shitshow” af politiske vanvid og burde smides ud! Trump og kumpaner er så farlige, at USA's demokrati kan være slut om mindre end et årti, fastslår hun.
Alle taler om hende
84 procent af amerikanerne kender hende, viser YouGovs store måling. På listen over kendte politikere, som indeholder alle ekspræsidenter, guvernører, senatorer og ministre, er hun nummer 25. Kun Nancy Pelosi er mere kendt i Repræsentanternes Hus. Af mulige demokratiske præsidentkandidater i 2024, hvor AOC lige akkurat er gammel nok til at stille op, har kun tre potentielle kandidater større kendthed: Joe Biden, Kamala Harris og Elizabeth Warren. Det er vilde, vilde tal.