Føhns for fremtiden

Han blev indbegrebet af Harddisken på P1 - den udsendelse, man ikke kunne komme udenom, hvis man ville vide alt om gadgets, AI og teknologiske revolutioner. Journalist Henrik Føhns driver nu Ingeniørforeningen IDAs podcast Techtopia om fremtidens teknologi. Vi har snakket med ham om den teknologiske udvikling.
Henrik Føhns var firstmover på det danske blogging- og podcastmarked og har både været journalist, redaktør for Samvirke og har i flere år arbejdet på det radiofoniske teknologimagasin Harddisken på P1.
Henrik Føhns var firstmover på det danske blogging- og podcastmarked og har både været journalist, redaktør for Samvirke og har i flere år arbejdet på det radiofoniske teknologimagasin Harddisken på P1.
Hvad bliver det næste store på gadgetscenen?
Talegenkendelse, der virker. Vi holder op med at kigge og klikke på gadgets. I stedet kommer vi til at tale og lytte til dem. Den anden store ting bliver kontrol med og beskyttelse af data.
 
Hvad skal vi tænke om Singularity-bevægelsen?
Det er ikke en bevægelse. Det er et udtryk, der prøver at skabe en forklaringsmodel for teknologisk udvikling. Andre ord for det samme er disruption, industri 4.0, den fjerde industrielle revolution eller en sort svane.
 
Hvordan udnytter vi som (kommunikations)virksomheder bedst den fjerde industrielle revolution?
Vi gør som alle andre. Vi sætter kunstig intelligens til at gnave i big data og finder nye sammenhænge. Vi bliver kuratorer af data, hvilket vil sige, at vi præsenterer data i en pædagogisk narrativ ligesom en udstilling, så vores kunder og brugere får en fortælling, som giver mening og indsigt.
 
Henrik Føhns (th) sammen med Harddisk-kollegaen Anders Høegh Nissen. Foto: DR.
 
Hvilke tech-sider/blogs følger du? 
Jeg følger faktisk ikke slavisk nogen bestemte, men til gengæld suger jeg et utal af feeds til mig via Flipboard og The Old Reader. Det eneste konstante medie i mit liv gennem de sidste cirka 30 år er The Economist, som jeg stadig modtager på papir i min postkasse hver lørdag. Perfekt på stranden, i sengen, på flyet og på lokummet.
 
Og så hører jeg lydbøger. Eller surfer mellem podcasts. Jeg er en rastløs og utro læser og lytter, så ingen er favorit særligt længe, fordi drømme så let bliver gamle og vamle, som salig Onkel Danny sagde.
 
Machine learning: Vil maskinen være et redskab for os eller en erstatning for os? Hjælper eller fjende? Og hvad kan vi lære af machine learning?
Maskinen er vores hjælper og et spejl af vores hjerne. På samme måde som hunde, heste, cykler og biler blev en forlængelse af vores kræfter, formåen og sanser, så udvider maskinen vores hjernes formåen.
 
Jeg er enig med den amerikanske forfatter Kevin Kelly, der hævder, at en dråbe kunstig intelligens i en virksomhed fundamentalt kan forandre den til en både bedre, mere effektiv og driftig forretning. Maskinlæring vil lægge et lag af regnekraft over mange funktioner i vores verden, som vil forandre den.
 
Det kommer til at ligne magi, fordi det kan forveksles med noget, der ligner menneskelig intelligens, men basalt set er det bare matematik, der hjælper os med at løse komplekse opgaver. Det er ikke farlige Hollywood-terminators.
 
Men det fritager os ikke fra at bruge maskinlæring med omtanke. Vi kan effektivisere og marginalisere menneskelig arbejdskraft, eller vi kan bruge teknologien til at forbedre forholdene for mennesker over hele kloden. Vi kommer til at få teknologien til at gøre det, men vores valg vil afhænge af etik og politik. Det vil på godt og ondt være menneskelige valg.
 
Hverdagsovervågning gennem mobilen - hvordan udvikler det sig?
Kommercialiseringen af data, konsekvensen af Moores og Metcalfes love og efterretningstjenesternes grænseløse ret til at gennemlyse vores privatliv burde have fået os alle sammen op af sofaen. Men trods Snowdens og andres afsløringer af vores totalt hullede privatliv, så er det min fornemmelse, at hovedparten af os overhovedet ikke har fattet, hvor transparente vores liv er.
Og endnu værre: hvorfor denne transparens er et problem.
 
Umiddelbart tror jeg, at løbet er kørt. Vores privatliv er tabt. Men jeg håber, at vi stadig er i stand til skabe platforme, teknologier og gadgets, hvor vi som borgere kan rette op på den skævhed, der er i dataudvekslingen. Jeg håber stadig på, at vi selv kan få magt over vores private data - men kampen bliver hård, fordi den kræver, at vi både skaber og forstår at bruge teknologi, som beskytter vores privatliv.
 
Og det sker ikke kun gennem lovgivning. Forandringen skal komme fra os selv som borgere. Vi skal genvinde vores identitet som borgere og ikke blot være viljeløse, transparente dataobjekter.
 
Hvad bliver vores største udfordringer med tech inden for den nærmeste fremtid?
At sørge for at teknologien bliver brugt til at sikre demokrati, lighed, miljø, sundhed og økonomisk fremgang for alle borgere frem for at være et magtinstrument eller en profitmaskine for de få.  
 
Hvordan skal vi angribe det skisma, at det bliver mere og mere nødvendigt for ikke-teknologer at vide noget om tech - samtidig med at udviklingen går hurtigere og hurtigere, så det er svært at nå at fatte en udvikling, inden den optræder i version to?
I kaldte det selv Singularity-bevægelsen. Jeg vil kalde det en fundamental uddannelse i, hvordan teknologi virker, udvikler sig og forandrer verden, så man kan identificere og handle i forståelse af de teknologiske forandringer. Darwin kaldte det tilpasning. Dog kan man tilføje, at vi selv skaber teknologien, så vi har også en mulighed for at bestemme rammerne for, hvad vi skal tilpasse os.
 
Og det er her, kampen kommer til at stå i de kommende år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job