Aloha! Skal du med i borgerkrig?

Grupper af svært bevæbnede civile amerikanere med taktisk udrustning, camouflageuniformer og stormgeværer. Billederne er velkendte. Gennem det seneste år er det velkendte billede blevet suppleret med hawaiiskjorter. De farvestrålende skjorter bæres af Boogaloo Bois og er indforståede referencer til forestillingen om en kommende anden amerikansk borgerkrig.
I løbet af 2020 begynder der at dukke hawaiiskjorter op i forbindelse med protesterne i kølvandet på drabet på George Floyd, og efterfølgende er Boogaloo Bois og deres kryptiske indforståethed the talk of town. Billede: Getty.
I løbet af 2020 begynder der at dukke hawaiiskjorter op i forbindelse med protesterne i kølvandet på drabet på George Floyd, og efterfølgende er Boogaloo Bois og deres kryptiske indforståethed the talk of town. Billede: Getty.
af Mikkel Skov Petersen
Fra denne side af Atlanten har det længe været et dybt absurd skue: Civile amerikanere, klædt ud som soldater, der valser rundt i offentligheden med tunge håndvåben, der i resten af verden er forbeholdt regulære væbnede styrker. 
 
Bevæbnede militser og paramilitære grupper er som bekendt ikke et nyt fænomen i USA, der er født ud af en revolution, og hvor forfatningen både tilskynder til dannelse af militser og sikrer borgernes ret til at bevæbne sig til tænderne.
 
Siden slutningen af 2019 har et nyt fænomen bredt sig: Paramilitære grupper, der har suppleret den taktiske udrustning og camouflageuniformen med hawaiiskjorter. Fænomenet kaldes boogaloo med afledninger som Boog og Boogaloo Bois og har sin oprindelse i indforståede memes på onlineforummet 4chan i en af internettets dunkle afkroge.
 
 
Umiddelbart lyder boogaloo jo som babysnak i stil med peekaboo – på dansk titte-bøh, men ordet henviser anderledes skæbnesvangert til forestillingen om en kommende anden amerikansk borgerkrig.
 
Anti-regering, anti-politi og pro-våben
Boogaloo og Boogaloo Bois er ikke en egentlig bevægelse, men derimod uafhængige grupper, hvis medlemmer kommunikerer med hinanden på sociale platforme i talrige grupper og netværk. I juni oplyste Facebook fx, at de havde lukket over 200 boogaloo-grupper og knap 100 Instagram-konti. 
 
Udover at dele indforstået symbolik er grupperne fælles om at være anti-regering, anti-politi og pro-våben. Derudover spænder gruppernes ideologiske ståsteder over libertarianere, nynazister og andre tilhængere af hvidt overherredømme, hvilke ikke nødvendigvis er indbyrdes enige om så meget andet. For nogle af grupperne bliver den angiveligt kommende borgerkrig en racekrig – for andre ikke.
 
Flere personer med tilknytning til boogaloo-fænomenet er blevet knyttet til alvorlig kriminalitet som mord, terrortrusler, hærværksplaner og optøjer. De amerikanske sikkerhedsmyndigheder har advaret om risikoen for boogaloo-relateret vold, da der i nogle boogaloo-grupper tales om aktivt at indlede The Boogaloo – borgerkrigen.
 
Civil War 2: Electric Boogaloo
Ok, men hvad i himlens navn betyder det? Lad os tage turen ned i et indforstået kaninhul med referencer til populærkultur.
 
Ordet boogaloo træder for alvor ind i det amerikanske sprog i 1965 med hittet Boogaloo. Titlen på hittet kommer fra en afroamerikansk dans af samme navn, og selve nummeret er et kærlighedsbarn mellem afro- og latinamerikansk musik.
 
I 1984 udkommer både breakdance-filmen Breakin’ og dens efterfølger Breakin’ 2: Electric Boogaloo. Sidstnævnte er angiveligt så dårlig, at Electric Boogaloo siden er blevet synonym med en virkelig dårlig toer.
 
 
Et breakdance battle fra Breakin’ 2: Electric Boogaloo.
 
I 2012 begynder udtrykket boogaloo, med reference til den famøse toer, at blive brugt på det kontroversielle website 4chans forum om våben – kaldet /k/, som slang for den kommende anden amerikanske borgerkrig: Civil War 2: Electric Boogaloo. 
 
Udtrykket med den nye betydning eksisterede i ubemærkethed som et obskurt meme blandt anti-regeringsgrupper og tilhængere af hvidt overherredømme indtil 2019, hvor udtrykket gjorde sit mainstream-indtog.
 
I løbet af 2020 begynder der at dukke hawaiiskjorter op i forbindelse med protesterne i kølvandet på drabet på George Floyd, og efterfølgende er Boogaloo Bois og deres kryptiske indforståethed the talk of town.
 
Big Luau og Big Igloo
De hedder egentlig aloha shirts, men er kendt som hawaiiskjorter på dansk. Kortærmede skjorter med farverige print – fx af blomster, der i fastlands-USA og resten af Vesten er et kulturelt symbol, der forbindes med fest, casual livsstil og ubekymrethed. Strand, surfing og The Beach Boys.
 
I den nye boogaloo-sammenhæng er hawaiiskjorterne en indforstået reference til udtrykket Big Luau, der er et ordspil på Boogaloo. Luau er en traditionel hawaiiansk fest eller et gilde med dans, musik og traditionelle retter, herunder luau pig roast. Pigs er som bekendt slang for politi.
 
Boogaloo kaldes udover Big Luau også Big Igloo, endnu et ordspil, og derfor optræder der en iglo på nogle variationer af boogaloo-flag. Vi har at gøre med indforståethed i anden potens.
 
En variation af flaget for den seneste paramilitære knopskydning i USA’s underskov af svært bevæbnede civile. Igloen (Big Igloo) og striben med hawaiiskjortemønster (Big Luau) er ordspilsreferencer til boogaloo, der er slang for den kommende anden amerikanske borgerkrig.
 
Kombinationen af militærudstyr, store stormgeværer og så hawaiiskjorter skaber en iøjnefaldende kontrast og giver med sin blotte tilstedeværelse i offentlige sammenhænge en ildevarslende påmindelse om den påståede kommende borgerkrig, og ikke mindst, at Boogaloo Bois er klar.
 
Og således spredtes et indforstået meme fra de digitale skygger sig ud i den fysiske verden som en konkret manifestation af voldsparathed – symboliseret med hawaiiskjorter og igloer.
 
Læs mere her:
 
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også