Tænk nyt, mediechefer. Ellers ender I med at nedlægge jer selv.
Journalister fyres på stribe, og store mediehuse som DR og JP/Politikens hus skærer helt ind til benet, men lige lidt nytter det. Der skal udvikling og nytænkning til, hvis redaktionerne ikke skal ligge øde hen, for nogle få er det allerede lykkedes. Det her er en opsang til mediecheferne.
I øjeblikket bliver journalister fyret i hobetal fra mediehuse, som ellers gang på gang har lovet, at nu var det sidste gang. Nu ville der komme ro på. Som min gode kollega Susanne Sayers skriver i sin klumme på
Journalisten.dk: ”Det var løgn den gang, det er løgn i dag.” Med andre ord, vi har kun set toppen af fyringsbunken.
For nylig var det JP/Politikens Hus, der delte fyresedler ud. Andre mediehuse har allerede skåret ind til benet, og i DR hører man efterhånden ikke om andet end fyringer. Senest har Dansk Folkeparti foreslået, at man beskærer Danmarks Radio med en fjerdedel – et forslag, som ser ud til at vinde gehør i blå blok.
Indtil videre har det primært været menige medarbejdere og mellemledere, der har stået for skud – altså ansatte i den lønlette ende – uden målbar virkning. Snarere tværtimod. Ifølge Politikens ansvarshavende
chefredaktør Christian Jensen faldt omsætningen i JP/Politikens Hus sidste år med 23 millioner kroner, og den nedadgående udvikling er fortsat i løbet af de første syv måneder af 2016.
Chefredaktør Christian Jensen. Polfoto/Jakob Dall.
Tidligere fyringer ser altså ikke ud til at have haft den helt store effekt – om nogen, så hvorfor skulle det pludselig virke denne gang? De skal give ”os” frihed til at udvikle Politiken, siger chefredaktør Christian Jensen i samme artikel. Til hvem, fristes man til at spørge. Medarbejderstaben er efterhånden så kraftigt reduceret, at der ikke længere er folk nok til at producere den daglige avis. De faste abonnenter nærmer sig pensionsalderen, hvis de da ikke allerede har passeret den. Det er kun et spørgsmål om tid, inden sidste mand lukker og slukker.
Det reddede heller ikke Fona, da virksomheden i 2013 gav 500 medarbejdere valget mellem at gå ned i løn eller at blive fyret. Stort set alle sagde ja til lønnedgangen. Tre år senere lukkede virksomheden, og markedet blev overtaget af en yngre og smartere model, der havde formået at tilpasse sig et nyt marked.
Nye spillere har luret formlen
I Danmark hedder nogle af de nye og smartere modeller Zetland og journalist-kooperativet Tank. Begge klarer sig tilsyneladende glimrende – trods krisen. Zetland udvider lige om lidt medarbejderstaben fra 25 til 27, og deres artikler bliver flittigt delt på de sociale medier.
Hvor Zetland er opbygget med en mere traditionel struktur med en direktør, en ansvarshavende redaktør og fagredaktører, dog med et lønniveau, der ligger langt fra lønningerne i de etablerede medier, så er journalistbureauet
Tank et kooperativ. Dvs. at de ansatte både er journalister og direktører. Når måneden er omme, deler de overskuddet i tre lige store dele, og her – to år efter – er der fin løn til alle og råd til fem ugers ferie.
Zetland. Foto: Scanpix/Marie Hald.
I USA har det amerikanske netmedie
vox.com på to år etableret sig som et af de mest succesfulde medier – og det leverer både tekst, lyd og billeder. En del af successen skyldes blandt andet, at Vox.com har ladet sig inspirere af den måde, youtubere arbejder på, dvs. at hver video produceres af en person og ikke et stort kamerahold. Særligt de såkaldte explainers er blevet en kæmpe succes. For eksempel er videoen, som forklarer krigen i Syrien, ifølge
medietrends.dk blevet set af flere end 53 millioner på Facebook.
Hvem er i krig og hvorfor? 53 millioner mennesker er allerede blevet klogere på krigen i Syrien.
Under OL i Rio samarbejdede den amerikanske mediegigant NBCUniversal med Snapchat, som samtidig oprettede en midlertidig OL-kanal. Indholdet blev leveret af 12 Buzzfeed-folk, som NBC havde hyret til formålet. De leverede i løbet af de 14 dage, OL varede, 20 indslag om dagen. Det gav – ifølge NBCU og Snapchat -
over 35 millioner views. Til sammenligning sendte DR ifølge
MediaWatch knap 50 medarbejdere til Rio.
Også den undersøgende journalistik har fundet ud af at bruge de sociale medier som platform til at nå en anden og bredere målgruppe. Det amerikanske center for undersøgende journalistik – Centre for Investigative Reporting, CIR, har netop lanceret et projekt ”Bad Plea Deals” – om tilståelsessager i det amerikanske retssystem for
Instagram. Serien er på 21 afsnit, som vil blive bragt over syv dage med tre afsnit om dagen.
Det er med andre ord ikke en indholdskrise, men en business model-krise, medierne lige nu befinder sig i. Ikke mindst, fordi i gennemsnit halvdelen af de digitale mediebrugere ifølge rapporten
Reuters Digital News Report fra Oxford Universitet får deres nyheder via de sociale medier – især Facebook.
Facebookhunden er løs
Facebook lancerede for et par år siden ideen om lynartikler i USA, som betyder at mobilbrugere ikke længere behøver at forlade Facebook, hvis de vil læse udvalgte artikler fra medier som The New York Times eller Buzzfeed. De kan så vælge selv at bringe annoncer på artiklerne eller betale Facebook for at gøre det.
Det kunne lyde tillokkende, men for udgiverne er Facebook stadig lidt som den store hund, der kommer løbende imod dig i Parken. Det er svært at se, om den vil lege eller æde dig, som New York Times tidligere mediekommentator
David Carr skrev for et par år siden under overskriften: Facebook tilbyder en livlinje, men udgiverne tøver med at tage imod.
Vil Facebook lege eller æde dig?
Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Facebookhunden løs. Derfor kære mediechefer – det er ikke nødvendigvis de andres skyld, at det går skidt. Det er også jeres egen eller som Rick Edmonds, der forsker i digital journalistik ved Poynter Institute i USA
udtrykker det i Politiken. ”Toget er kørt, så hvorfor stå på sidelinjen og betragte det som et lukket økosystem, når man kan være med?”
Kom ind i kampen mediechefer
Det kan godt være, at det betyder, at der vil være færre af jer i fremtiden, men så sæt jer sammen og find ud af, hvad I hver især er gode til, og skab et helt nyt medie med det bedste af det bedste – skrevet af nogle af landets dygtigste journalister - eller opret et avisernes Spotify. Jamen det kan overhovedet ikke løbe rundt, lyder argumentet. Mit svar er, at det kan det heller ikke nu.
Så prøv det, eller prøv noget helt andet. I USA har magasinet The New Yorker, der har eksisteret i over 90 år, som nogle af de første brugt onlinevideo som sin nye platform. The New Yorker Presents havde premiere på Amazon.com i januar i år. Her kan man se traileren til første sæson:
Se med, når The New York Times bringes til live.
Kahane Cooperman, der er chefproducer på The New Yorker Presents sagde på Copenhagen TV Festival, at hun ikke har nogen anelse om, hvor mange eller hvem, der har set den første sæson ligesom hun ikke ved, om der kommer en anden sæson. Mulighederne er åbne.
Med andre ord – kom ind i kampen, mediechefer. Gå ned i løn, afskaf dyre orlovsordninger og urimelige transportudgifter, eller fyr jer selv, hvis det er det, der skal til for at overleve. Det lykkedes for Radio24syv at skaffe lyttere til en ren taleradio ved at tænke i helt nye formater, så fjenden er hverken Dansk Folkeparti, Facebook, Google eller de andre. Det er jeres angst for at gøre tingene anderledes.