|
|
Har Bech-Bruun redet stormen af?
Bech-Bruun Bedrag ..?

Det er helt afgørende for Bech-Bruun at få fjernet al tvivl og undgå risikoen for, at man i offentligheden stemples som et moralsk anløbent advokatfirma, der forsætligt og af økonomiske årsager afgav en misvisende habilitetserklæring. Foto: Liselotte Sabroe/Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Skrevet af

Kaj Høivang

1 artikler

0 indlæg

Advokatfirmaet Bech-Bruun er midt i orkanens øje i en mediestorm, der nok ikke driver over lige foreløbig. De står til at være prygelknabe, som man kan tæske løs på uden nogen medlidenhed, og de gør det også svært for dem selv ved at tilbageholde notater, der får dem til at se mere skyldige ud. Alt er på spil for Bech-Bruun, for visse politikere er parate til at blackliste dem for evigt uden rettergang.
Hver dag bringer nye afsløringer i den omfattende sag om svindel med udbytteskat, og i går var ingen undtagelse. Dagbladet Børsen kunne berette om en ny sag om potentiel interessekonflikt og dobbeltroller oven i Bech-Bruun-sagen, der havde fyldt medierne i den seneste uges tid. Børsen var i besiddelse af dokumenter, der afslørede, at Skattestyrelsens britiske advokatkontor, Pinsent Masons, har rådgivet ingen ringere end udbytteskattesagens hovedmistænkte, Sanjay Shah.
 
Ifølge Børsen har Pinsent Masons, der fører sag mod Sanjay Shah på vegne af Skattestyrelsen i Storbritannien, ydet juridisk bistand til samme Sanjay Shah.
 
Måske åndede man lidt lettet op på direktionsgangen hos Bech-Bruun, der har været under hård beskydning fra alt og alle i den seneste uges tid for anklager om netop dobbeltroller og interessekonflikter. I hvert fald flyttede pressens og offentlighedens fokus sig et øjeblik til andre aktører og nye historier – et kærkomment pusterum for Bech-Bruun.
 
Advokatfirmaets ufrivillige, offentlige optræden startede for en uge siden, da firmaet under et pressemøde blev hængt til tørre af selveste skatteministeren. Den slags er ikke ligefrem hverdagskost. En privat virksomhed under angreb fra en minister – endda en borgerlig – er noget, der giver alvorlige rystelser i enhver organisations grundvold. Med god grund.
 
På pressemødet kunne ministeren fortælle, at kammeradvokaten havde fundet juridiske notater udarbejdet af Bech-Bruun i 2014 og 2015 som rådgivning for nogle af de svindelmistænkte i udbytteskattesagen.
 

Selvom pressens og offentlighedens fokus flyttede sig i går,
skal Bech-Bruun nok ikke sætte alle sine penge på, at krisen er drevet over.
Man befinder sig snarere i orkanens øje.
Det giver lidt tid til at rebe sejlene og forberede sig på de næste angreb,
der uvægerligt vil komme – hvis ikke før, så når skatteministeren som varslet
har nærlæst Bech-Bruuns redegørelse og er klar til at konkludere.

 

Med fundet af notaterne var der grund til at betvivle hæderligheden af den habilitetserklæring, som Bech-Bruun afgav sidste år, da man bød ind på udbuddet af en omfattende advokatundersøgelse af netop udbytteskattesagen – en lukrativ opgave, som Bech-Bruun vandt. Skatteministeriets habilitetskrav i udbudsmaterialet skulle være en garanti for, at advokatfirmaet var ubesmittet af interessekonflikter i forbindelse med advokatundersøgelsen.
 
De to nyligt fundne juridiske notater har derfor nu givet anledning til mistanke om, at Bech-Bruun på udbudstidspunktet ikke kunne honorere udbuddets habilitetskrav og derfor aldrig burde have udført advokatundersøgelsen. Derfor bad skatteministeren om, at Bech-Bruun ”meget, meget hurtigt” leverede en redegørelse for sagen.
 
Skatteministerens reaktion
Men selvom pressens og offentlighedens fokus flyttede sig i går, skal Bech-Bruun nok ikke sætte alle sine penge på, at krisen er drevet over. Man befinder sig snarere i orkanens øje. Det giver lidt tid til at rebe sejlene og forberede sig på de næste angreb, der uvægerligt vil komme – hvis ikke før, så når skatteministeren som varslet har nærlæst Bech-Bruuns redegørelse og er klar til at konkludere.
 

Advokatfirmaet har ingen grund til at tro,
at ministeren har nogen synderlig trang til at være venlig stemt i konklusionen.
Der er hos ministeren ikke skyggen af sympati eller forståelse over for banker, advokater og andre professionelle rådgivere og aktører, der mere eller mindre bevidst medvirker til at facilitere svindleres tyverier fra statskassen.

 
Selvom advokatfirmaet selvfølgelig håber på en mild reaktion, vil det alligevel være ret klogt at forberede sig på de værste scenarier, når ministeren kommer med sin konklusion. Folketinget har sammen med embedsmandsapparatet gjort sit yderste for at sammensætte et udbud med vilkår og krav, der skal sikre, at undersøgelsen af udbytteskattesagen får den højeste kvalitet og troværdighed. Og det ædle formål svigtes så af utilstrækkelige, interne processer hos vinderen – Bech-Bruun.
 
Bech-Bruun skal ikke regne med at blive benådet af skatteministeren. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
 
Advokatfirmaet har ingen grund til at tro, at ministeren har nogen synderlig trang til at være venlig stemt i konklusionen. Der er hos ministeren ikke skyggen af sympati eller forståelse over for banker, advokater og andre professionelle rådgivere og aktører, der mere eller mindre bevidst medvirker til at facilitere svindleres tyverier fra statskassen.
 
Tværtimod er der et betydeligt behov hos såvel ministeren som regeringen og Folketinget for at udvise maksimal politisk handlekraft i forhold til udbytteskattesvindel, hvidvask etc. Der er næsten altid en større eller mindre værdi i at tage nogen i forsvar, men det gælder ikke i dette tilfælde. Ingen er interesserede i at løbe nogen risiko for at blive fremstillet som eftergivende eller blødsøden.
 
Blacklisting af Bech-Bruun
Nogle politikere går endda så langt som til at kræve, at Bech-Bruun blacklistes i al evighed fra fremtidige opgaver for staten – uden rettergang, uden dom, uden noget andet end bare den personlige mening, som nogle politikere med hang til hurtig popularitet altid er leveringsdygtige i. Andre kalder redegørelsen for en meget tynd forklaring. Og presseomtalen har efterfølgende været hård.
 
I en retssal gælder der et hæderkronet princip om, at tvivlen skal komme den anklagede til gode. Det princip har kun værdi i det politiske miljø, hvis det kan betale sig. Og det kan det ikke her. Det vil som i tilfældet med Danske Bank være risikofrit at lade Bech-Bruun ende som prygelknabe, som alle kan tæske løs på, uden at nogen får medlidenhed. Bech-Bruun er havnet i en sårbar situation i et utilregneligt politisk miljø med stor risiko for, at sagen kan ende rigtig skidt.
 
Mistanken hænger ved
Der er ingen medlidenhed at hente, og man ligger på mange måder også, som man selv har redt. Redegørelsen har ikke i tilstrækkelig grad bortvejret tvivlen, øget eller genskabt tilliden; mistanken hænger fortsat ved. Mistanken om, at Bech-Bruun ikke har så rent mel i posen, som firmaet selv fremstiller det i sin redegørelse.
 

Man glemte at læse stk. 2. Her står der, at forklaringen og undskyldningen skal sidde lige i skabet i første forsøg. Overbevisende. Fyldestgørende.
Alle spørgsmål skal besvares.

 
Én af de helt centrale regler inden for crisis management gælder stadig: Man lægger sig fladt ned, beklager og undskylder. Det gjorde Bech-Bruun i sin redegørelse.
 
Men det er kun reglens stk. 1. Man glemte at læse stk. 2. Her står der, at forklaringen og undskyldningen skal sidde lige i skabet i første forsøg. Overbevisende. Fyldestgørende. Alle spørgsmål skal besvares.
 
Den logiske følge er, at ens kommunikation derfor heller ikke må rejse nye spørgsmål, som ikke besvares i samme ombæring, lige så vel som eksisterende spørgsmål ikke må efterlades ubesvarede. Den regel overholder man ikke.
For eksempel fastholder man, at de juridiske notater ”angiver den skatteretlige stilling korrekt”. Det er en vigtig oplysning. Men det er ikke nok at påstå det.
 
"Vi fik et brev fra skatteministeren i forgårs, hvor han gav disse oplysninger. Det var nyt for ledelsen i Bech-Bruun," siger administrerende direktør i Bech-Bruun Christian Ejvin Andersen til Politiken. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
 

Så hvorfor har Bech-Bruun valgt ikke at offentliggøre notaterne,
hvis man har rent mel i posen, og notaterne rent faktisk kunne tjene til at understøtte pointen om, at man har været i god tro?

Bech-Bruun har valgt ikke at offentliggøre notaterne, og derfor er pressen og offentligheden afskåret fra ved selvsyn at konstatere, at det faktisk forholder sig som angivet af Bech-Bruun. For hvis notaterne udelukkende og på korrekt og objektiv vis angiver den skatteretlige stilling, vil det være mindre kritisabelt, end hvis man ud af notaterne kan fastslå, at det lugter langt væk af misbrug og svindel.
 
Så hvorfor har Bech-Bruun valgt ikke at offentliggøre notaterne, hvis man har rent mel i posen, og notaterne rent faktisk kunne tjene til at understøtte pointen om, at man har været i god tro? Offentligheden er i gang med at fælde dommen over Bech-Bruun, og formildende momenter skal frem i lyset: Har Bech-Bruun bare været nyttig idiot for svindlere, og hvor man ved simpel eller grov uagtsomhed har overset misbrugsmuligheden, eller har rådgivningen i sig selv en sådan karakter, at der snarere er tale om medvirken?
 
Helt rene er notaterne måske ikke, siden man dels har valgt ikke at offentliggøre dem, dels i redegørelsen konstaterer, at de ikke burde være blevet skrevet pga. den manglende opmærksomhed på risikoen for misbrug – men alligevel blot hævdes at angive den skatteretlige stilling korrekt. At de bliver tilbageholdt, bevirker, at pressen kommer til at opfatte notaterne som meget mere spændende og relevante, end de faktisk måske er.
 
Hos Bech-Bruun afventer man lige nu Karsten Lauritzens konklusion på advokatfirmaets redegørelse. Du kan læse hele redegørelsen her.
 
Den manglende offentliggørelse kan dog have den banale forklaring, at notaterne er omfattet af fortrolighedsforhold. Men det ville formentlig ikke være umuligt at anonymisere dem på en måde, så de kan offentliggøres, uden den juridiske essens fortabes. Man skulle formode, at det ville styrke Bech-Bruuns sag, hvis de beviste, at notaterne havde en høj faglig kvalitet og i øvrigt var fuldt ud retvisende i forhold til skatteretten.
 
Inhabil eller ej
Et andet ubesvaret spørgsmål relaterer sig til habilitetserklæringen. I redegørelsen fremsætter man en meget fast påstand om, at man ikke har været inhabil, og man derfor ikke har forbrudt sig mod habilitetskravene.
 

Omvendt virker det ret uforståeligt, at man ikke har systemer, der sikrer,
at man ved, hvad der foregår i virksomheden, at man ikke har fuld journalisering af al den rådgivningsvirksomhed, der foregår, på en måde, der efterfølgende er søgbar.
 

Advokatfirmaet argumenterer for sin sag på en måde, som umiddelbart forekommer overbevisende. Når den pågældende partner, der har udarbejdet de juridiske notater for længst har forladt firmaet, kan man have en vis forståelse for, at det kan være svært at identificere interessekonflikter.
 
Omvendt virker det ret uforståeligt, at man ikke har systemer, der sikrer, at man ved, hvad der foregår i virksomheden, at man ikke har fuld journalisering af al den rådgivningsvirksomhed, der foregår, på en måde, der efterfølgende er søgbar. I så fald er man vel reelt ikke i stand til at afgive nogen form for erklæringer om interessekonflikter eller habilitet, ligesom medarbejderne åbenbart ikke kan søge frit på tidligere udført rådgivning?
 
Anvender man ikke vidensdeling? Og hvis man end ikke er i stand til systematisk at finde notater, der er blot er et par år gamle (på tidspunktet for konflikttjekket) – og man véd, at man ikke er i stand til finde dem, hvordan kan man så overhovedet afgive en habilitetserklæring? Spørgsmålene hober sig op – og ikke mindst savner man svar på, om det er noget, man agter at forbedre.
 
Det økonomiske motiv
Det er svært at forstå og tro på forklaringen, når der står et indlysende motiv og blinker: Man havde en stærk økonomisk interesse i, at konflikttjekket ikke afdækkede konflikter, da konfliktende interesser ville ødelægge muligheden for at byde på den lukrative statsopgave, advokatundersøgelsen af udbytteskattesagen.
 

Bech-Bruun anerkender ikke desto mindre, at man ikke havde budt på opgaven
med gennemførelsen af advokatundersøgelsen,
hvis man havde haft kendskab til notaterne – ikke fordi man formelt ville have været inhabil, men alene på grund af risikoen for mistanken om inhabilitet.
 

En kritisk presse og negativt stemte politikere vil – når man ikke får klare, troværdige svar – have let ved at forestille sig advokatfirmaets interesse i at holde sig i bevidst uvidenhed. Vi lever i en verden, hvor konspirationer og forestillinger let overgår virkelighedens verden og bliver til indbildt virkelighed. Man vil kunne forestille sig, at firmaet har overbevist sig selv om, at i øvrigt skatteretligt korrekte notater fra 2014 og 2015 udarbejdet af en for længst fratrådt partner umuligt kan være et habilitetsproblem, der skal forhindre firmaet i at gå efter at vinde statens udbudte advokatundersøgelse.
 
I redegørelsen argumenteres der rent faktisk for, at notaterne ikke var et habilitetsproblem, som på nogen måde indvirkede på arbejdet med advokatundersøgelsen. Bech-Bruun anerkender ikke desto mindre, at man ikke havde budt på opgaven med gennemførelsen af advokatundersøgelsen, hvis man havde haft kendskab til notaterne – ikke fordi man formelt ville have været inhabil, men alene på grund af risikoen for mistanken om inhabilitet.
 
Forklaringen om, at en fratrådt medarbejder er årsagen til, at det omfattende konflikttjek svigter, virker ikke troværdig eller tilstrækkelig til at kunne bortvejre enhver tvivl om ond tro. Det er helt afgørende for Bech-Bruun at få fjernet den tvivl og undgå risikoen for, at man i offentligheden stemples som et moralsk anløbent advokatfirma, der forsætligt og af økonomiske årsager afgav en misvisende habilitetserklæring.
 
Den risiko er reel. Det siger sig selv, at det er ubærligt for et hæderkronet advokatfirma, hvis den mistanke fæstner sig i offentligheden. Det vil ødelægge den troværdighed og tillid, som er fundamentet under ethvert advokatfirma.
Stormen er ikke redet af, tværtimod. I de kommende dage og uger gælder det om at undgå, at den udvikler sig til en orkan.

Relaterede artikler

Sådan bliver du en bedre hvidvask-kommunikatør - Blot en tanke, men jeg synes, at det er for let at kloge sig på andres krisesager og kritisere. Problemet er, at vi ikke...
Danske Bank samler krisehåndterings-handsken op - Danske Banks omdømme har fået det ene hak efter det andet, siden Berlingskes gravegruppe i marts 2017 breakede historien...
Det var Nordea-komplekset - Danske Bank var lige kommet tilbage på sporet med Thomas Borgen ved roret, men er nu havnet i det værste stormvejr, side...
Fik du også 73 mio. da du blev fyret? - Topchef i Danske Bank Thomas Borgen forlader sin stilling med et tocifret millionbeløb, men det er ikke en sjældenhed i ...
Britta bashing Safari - Britta-sagen har været på alles læber, siden det første gang kom frem, at en offentligt ansat fra Hvidovre havde snydt s...

Giv din stemme

9 stemmer
4,1/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

54 JOB

Brand Manager

Se alle job Indryk job

Job

Kommunikationsmedarbejder

Frist: 19. november kl. 8.00

Brand & Design Manager

Frist: 26. november kl. 10.15

Motion Graphics Designer/Editor

Frist: 20. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.