Radio24syv blev dræbt af sin egen myte

De onde, onde politikere i Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet hader kritisk journalistik så meget, at de besluttede at dolke Radio24syv, da den fjerde FM-kanal skulle i nyt udbud.

Denne dolkestødslegende er det lykkedes ledelsen af Radio24syv at sælge så godt, at den nu betragtes som en endegyldig sandhed på linje med, at Jorden er rund. Den har været den grundlæggende præmis for stort set alt, der er skrevet om radioens tumultariske sidste måneder.

24syv-ledelsen troede tilsyneladende selv på myten. Derfor fandt de det åbenbart ikke nødvendigt at sætte sig bare minimalt ind i præmisserne for DAB-udbuddet. For det har de helt åbenlyst ikke gjort. I så fald burde de have rejst en offentlig kritik af, at vægtningen af de forskellige kriterier er udformet, så selv relativt små udsving i det opstillede budget boner meget voldsomt ud i pointgivningen. Og så havde de ikke søgt det fulde beløb med den begrundelse, at ”det var jo den ramme, der var afsat”, som en fra ledelsen skrev i en af de mange debattråde, der har været på de sociale medier i kølvandet på Radio- og tv-nævnets afgørelse.

24syv-chef Jakob Kvist fortalte således også i midten af september Journalisten.dk, at han var i gang med at barbere bemandingen ned til at passe ind i et budget på 70 millioner kr., hvilket er det maksimale årlige beløb i DAB-udbuddet.

I Berlingske lørdag var flere kritikere på banen med synspunkter om, at 24syv har sovet i timen og ikke sat sig godt nok ind i udbudsmaterialet; noget kommerciel direktør Jakob Kvist afviser ved at sige, at det har ”så meget bagklogskab over sig, at man bliver fortvivlet”. Men så svært er det altså ikke.

På Facebook lavede flere, bl.a. Gunnar Langemark, der markerer sig som borgerlig debattør, i løbet af få timer en lang række opslag, hvor han gennemgik betingelserne i udbuddet og konsekvenserne af de forskellige ”vægte” – og påpegede flere mindre fejl i nævnets beregninger, hvilke dog ikke ville ændre på resultatet.

”Kirsten Birgit” som trylleformular

I stedet havde ledelse og medarbejdere hos 24syv på linje med en lang række kritikere af beslutningen travlt med at rakke ned på vinderen af udbuddet, Radio Loud, hvis ambition er at lave radio for de unge. Især nævnets vurdering af satiredelen af indholdet: Radio Loud vil alliere sig med komiker Sebastian Dorset og fik samme pointtal som Radio24syv, hvor en af de ubetinget største succeser har været satireprogrammet Den Korte Radioavismed Frederik Cilius i skikkelse af ”Kirsten Birgit”.

Kirsten Birgit og Rasmus Bruun er med deres grovkornede satire blevet ikoniske for 24syv. Så meget, at de fik arrangeret en hyldest på Rådhuspladsen i 2016, hvor de også fik de traditionelle rådshuspandekager. Foto: Nicolai Linares / Ritzau Scanpix.

Men kritikerne glemmer, at det aldrig var meningen, at Den Korte Radioavisskulle fortsætte på DAB-kanalen, og at det er et af kernepunkterne i offentlige udbud, at man ser fremad, mens fortidens erfaringer og succeser ikke tæller med, udover at det kan indgå i ansøgerens CV. Ellers vil det være urimeligt svært for nye spillere at komme på banen. Det medfører ganske ofte, som påpeget af adskillige af kritikerne, at kostbar viden, erfaring og succes går til spilde. Tænk bare på EasyTranslate-skandalen, der også kører i øjeblikket. Men det vil altid være bagsiden af medaljen, når man ”konkurrenceudsætter” offentlige ydelser.

At fortidens succes næsten ikke tæller med i udbud, har der mildt sagt ikke været nogen forståelse for – og blandt mange debattører tilsyneladende ingen viden om. I de mange, ofte meget følelsesladede indlæg, har hovedargumentet været, at ”Radio24syv gør det jo godt, så hvorfor kan den ikke bare fortsætte?” Dels med henvisning, dels de mange kritiske debatprogrammer, hvoraf hovedparten var sparet væk i forbindelse med DAB-udbuddet, dels ved at nævne ”Kirsten Birgit”. Sidstnævnte var blevet den magiske trylleformular, der som et andet ”Sesam, Sesam, luk dig op” skulle sikre en kontinuerlig strøm af licenskroner til kanalen.

Ingen dokumentation

Det har været kendetegnende for debatten, at ingen har sat kritisk fokus på påstanden om, at der er tale om et politisk motiveret mord på et kritisk medie. I Weekendavisen henviser både Mads Brügger og Jakob Kvist til, at den magtfulde socialdemokratiske toppolitiker Henrik Sass Larsen, da hans karriere kuldsejlede, og han trak stikket som folketingsmedlem, har sagt, at han glæder sig til, 24syv lukker.

Men det er jo bare en bitter bemærkning fra en mand, der følte sig sparket på, mens han lå ned og var ved at komme sig efter en sygemelding med depression, hvor han blev udsat for et af de mere bizarre indslag i Den Korte Radioavis’ grænsesøgende – og jævnligt grænseoverskridende – stil, hvor det blev hævdet, at Sass var på vej til Fyn for ”at bolle i røven”.

Derudover er det mest noget med, at de kritiske journalister og værter har haft rasende spindoktorer og politikere i røret. Men kritiske journalister har altid haft rasende spindoktorer og politikere i røret. Som regel har journalisterne de samme spindoktorer og politikere i røret et par dage efter, når de vil prøve at sælge en god historie – eller en dårlig om deres modstandere. That’s part of the game.

Endelig er det noget med, at 24syv-ledelsen har hørt en masse ”på vandrørene” på Christiansborg, hvor den slags sladder og rygter er mere hyppig end myg i Lapland, og hvor sandhedsværdien i hovedparten af rygterne skal tages med et pænt gran salt.

Hvis der var kød på påstanden om det politiske mord på en kritisk radio, ville det være den største trussel mod det danske demokrati siden besættelsen i 1940 og anbringe Danmark på linje med alverdens bananrepublikker. Mon ikke tænketanken Justitia, diverse NGO’er, Enhedslisten, De Radikale og mange andre havde rørt noget mere på sig, hvis de troede bare lidt på fortællingen?

Radio24syv lukker d. 31. oktober 2019 efter at have sendt i otte år. Foto: Joachim Adrian/Polfoto.

Nyhedsørken i provinsen

Kravet om, at den nye sendetilladelse skulle gives til en radio med rod i provinsen, blev oprindelig fremsat af såvel Dansk Folkeparti som Socialdemokratiet og SF. Partier med tilsammen 95 mandater bag sig i det gamle Folketing og 78 i det nuværende.

Det er et helt legitimt krav, som først og fremmest udsprang af et ønske om at rette op på den meget skæve mediedækning af Danmark, hvor langt hovedparten af medierne – og så godt som alle de toneangivende – har base inden for et par kvadratkilometer i det centrale København.

Det er helt på linje med kravet om, at TV 2 skulle ligge i provinsen, da Danmarks Radios monopol i sin tid skulle brydes, og det er helt på linje med den daværende regerings udflytning i flere omgange af efterhånden mange tusinde statslige arbejdspladser til provinsen – noget, der i det store hele også har været støttet af Socialdemokratiet.

I provinsen nærmer man sig en situation, hvor der er ved at blive skabt såkaldte ”nyhedsørkener” – steder, der ikke dækkes af et uafhængigt medie. Det sker stort set uden at blive bemærket i den snakkende, kreative københavnske kommunikationsboble.

Det er symptomatisk, at det var notestof, da Jysk Fynske Medier i den forgange uge meddelte, at man skal gennem en ny stor spareplan, der vil føre til nedlæggelse af 150 stillinger, herunder 52 journalistiske arbejdspladser. Det kommer oven på en næsten lige så alvorlig barbering sidste år, der kommer efter flere andre sparerunder gennem en årrække.

Foragten for provinsen

Det er en mangeårig udvikling, der kun i begrænset omfang er blevet kommenteret og begrædt af det københavnske medie- og kommentatorkorps, hvor der i stedet hersker en udbredt foragt for provinsen. Det blev demonstreret, da programchef Mads Brügger kommenterede kravet om de 70 pct. på denne måde:

”Måske går der en usleben diamant rundt i Viborg, men det ville være underligt,” som han sagde til Berlingske. Og nej, Knud Romer og Hassan Preisler bosætter sig næppe nogensinde i Viborg, men mon dog ikke, det skulle lykkes at finde både dygtige journalister, kommentatorer og forfattere vest for Valby Bakke, hvis man gider se ordentligt efter. Jeg kender i hvert fald nogle stykker.

På linje hermed har der ingen ende været på den hån, spot og latterliggørelse, der er regnet ned over Den 4. radio, der går i luften fredag, og – især – Radio Loud, der først starter om et halvt år. Eksempelvis René Fredensborgs klumme her på Kommunikationsforum.

Der er ganske rigtigt adskillige sjuskefejl i det materiale, som Radio Loud har sendt ind, og som bærer præg af, at det skulle gå meget hurtigt op til deadline. Men skal de ikke lige have lov til at komme i luften og finde deres egne ben, inden dommen falder? I den sammenhæng er det værd at huske tilbage på 24syvs kaotiske start, hvor der blev skrevet og talt nedladende om “Kartoffelrækkeradio”, “Radio Tisvildeleje” og lignede. Mange af de oprindelige værter havde ikke skyggen af erfaring, og de første lyttertal skuffede fælt.

Hvad så næste gang?

Men de lærte det, lyttertallene voksede, og Radio24syv endte som en gedigen succes, der har smittet positivt af på ikke bare Danmarks Radio, men også på, hvordan de trykte medier laver journalistik og debat.

Jeg håber, det samme sker her. At vi får to elektroniske mediesucceser – den ene med udgangspunkt i provinsen, den anden med fokus på de unge. Begge målgrupper har brug for det.

I så fald kan vi om et par år se frem til to nye runder med shitstorme fra rasende lyttere, der ikke vil have, at deres elskede radio taber, når kanalerne igen skal i udbud.