Hanne Pedersens troll-stunt
Kan du spotte trolden?

Skrevet af
Hanne Pedersen trollede internettet, da hun postede om muslimer og toiletpapir på Føtex’ Facebookside. Mens disse ord forfattes har 6.500 mennesker kommenteret på opslaget og over 1000 delt den. De fleste af dem tror at Hanne er en rigtig kvinde, der bor i Jyderup, er 70 år gammel og stolt pryder sit profilbillede med et DF-logo. Men med få kliks bliver det hurtigt tydeligt at Hanne ikke er den hun giver sig ud for at være.
Jeg elsker trolls. Nettrolde er nogen af de mest morsomme mennesker, der går på denne her jord. Men for at trolling bliver sjov, så forudsætter det, at man kan gennemskue joken - og kan lade hånt om alle dem, der blev snydt. Hvis ikke du kan gennemskue trollens maskespil, så er det dig, der er offeret. Og der er ingen andre at tørre irritationen af på, end dig selv. Du har ansvaret for at gennemskue jokeren - så lær herunder hvordan du med et ganske få opmærksomme kliks opdager, at kejseren slet ikke har noget tøj på.  
 
Her er fem ting du kan kigge på, for at se om profilen er ægte:
 
1. Er den mistænkte en arketype?
Tænk allerførst som troll'en har gjort: Er den mistænkte en arketype på et fjendebillede? Vil den fremkalde øjeblikkelige rygmarvsreaktioner hos en bred målgruppe af danske borgere? Husk at trolden ofte søger så instinktiv, så bred og så voldsom en reaktion som muligt, så jo flere klichéer der kan hænges på fugleskræmslet, jo bedre.
 
 
I Hannes tilfælde er der tale om en ældre dame, der bor i udkantsdanmark og stemmer på DF. På sit profilbillede har hun en vaskeægte blond mormorfrisure, perlehalskæde og rød læbestift og i billedets højre hjørne har hun placeret et DF-logo. Billedet bekræftes, når man kigger videre til den gennemført hakkende og fejlagtige tegnsætning og den sejlende grammatik i hendes tekst på Føtex’ facebookside.
 
Hun er hård, unuanceret og fordomsfuld. Hendes praktiske ærinde burde være småt selv for hendes næsetip, men i stedet puster hun banaliteten op med en overordentlig slagkraftig, fremmedfjendsk politisk holdning. Med andre ord: Opslaget smager næsten af den portvin hun med garanti drak før hun satte sig til computerskærmen. Alene dét, skulle gerne få et par advarselsklokker til at ringe. Billedet passer bare lidt for godt til den DF-vælger, du har forestillet dig bag efterårets mange meningsmålinger. Men hvor kigger du så hen for at bekræfte bedraget?
 
2. Hænger profilens grundoplysninger sammen?
De første tegn på, at profilen er lavet af trolls er oprettelsesdatoen. Er den lige blevet lavet? Så er der stor sandsynlighed for, at den er fake. Men nogen gamle profiler er blevet solgt eller stjålet. Derfor kan man ofte se, hvis profilen har haft et andet navn. I Hannes tilfælde hedder profilen (brugernavnet) “Mogens.Overball”.
 
Hanne taler desuden "Dansk, Norsk og Jydsk". De fleste ældre danskere taler ikke om jysk som én dialekt. ’Rigtige’ herningensere, randusianere eller thyboer ville skelne. Men det kan selvfølgelig også være, at Hanne er en morsom ældre dame. Måske sætter hun det ind ‘4theLulz' for sine jyske venner – hun er trods alt fra Sjælland. Vi kigger efter flere indicier.
 
 
Hanne er født i 1963, fremgår det af profilen – det hænger ved første øjekast meget dårligt sammen med profilbilledets ældre dame på mindst 65. Men i denne oplysning gemmer der sig faktisk en endnu bedre troll-alert – det kommer vi til herunder.
 
3. Er der blevet redigeret i profilen for nylig? 
Hvad er der blevet lagt op på profilen? Er billederne af samme person? Er sproget det samme eller varierer det i stil og grammatik? De fleste kan let opdage uregelmæssigheder i billedgalleriet eller høre mislyde i sprogtonen. Men der er også mulighed for at se om opslagene eller teksten til billederne er blevet redigeret eller backdatet. Med andre ord: om troll’en har redigeret profilen før hadeteksten blev sendt ud.
 
På Hannes profil er næsten alle billederne lagt ud d. 14. oktober 2013 eller nogle få dage senere. De er så blevet backdatet, dvs. at det ser ud som om at de er blevet postet kontinuerligt og over længere periode. Det kan man nemt se på det lille klokketegn øverst på posten.
 
På et af billederne af ‘Hannes 60 års fødselsdag’ kan man også se, at teksten er blevet redigeret. Når man trykker på edit-historien viser det sig, at Hanne er let forvirret over sin mands navn, som hun tilsyneladende har været gift med i 25 år (se kommentarspor). Først hedder han Svend, men et halvt år senere hedder han Hans. Fire dage senere har han mistet sit navn. Til sidst får vi at vide, at hun fejrer sin 60 års fødselsdag. Det stemmer så ikke overens med, at hun er født i 1963.  Den mærkedag kan hun først fejre i 2023.
 
 
I kommentarsporet ved samme billede kan man også se at en mand ved navn Hans kommenterer på billedet og tagger Hanne. Men her er Hannes efternavn Jørgensen – selvom tagget ganske rigtigt linker til den samme profil. Hanne har altså også selv ændret navnet på sin Facebook-profil.
 
4. Hvem interagerer profilen oftest med?
Hanne har ikke blot ændret navn én gang, men i hvert fald to gange. Hun har også heddet Hanne Østergaard. Og det fører os til Hannes opslag, og dem der kommenterer på dem. For Hanne tillader kun sine venner at kommentere på sine posts. Kigger man igennem hendes kommentarspor og dem Hanne selv tagger, er det iøjefaldende hvor mange unge drenge – tilmed mange af de typer, Hanne åbent har givet udtryk for at hun foragter -  der kan kommentere på hendes profil. Nogle af dem har endda ændret sit navn til Pedersen og tilføjet Hanne som deres eget familiemedlem.
 
 
Men der er i øvrigt ingen tegn på, at hendes ægtemand eller børn er i live. Ingen af dem skriver på hendes væg eller smider en kærlig kommentar ved billederne.  Hanne har måske en sælsom vennekreds - men den sociale harmoni mellem vennekredsen og opslaget på Føtex-siden er ikke helt fejlfri.
 
5. Hvad kan profilen godt lide?
Det sidste man kan kigge på, for at se om der er tegn på trolddom, er pagelikes, grupper og musiksmag. Her kan man se at Hanne digger Gizzy BOYY, Disco Drop og DJ VIP. Hun er tillige medlem af gruppen “Clash Of Clan Account Sale or Trade,” hvor hun sælger gems, guld og elixir.
 
Måske er Hanne bare en swag bedstemor, men når man ser på alle disse ting, så danner der sig et billede af en troll. En falsk profil, der udgiver sig for at være en arketype af en DF vælger. Og det udnytter politikerne i høj grad. Mange af dem har såmænd delt og kommenteret på hendes opslag. Uden at tjekke profilen. Politikere skyder stråmænd med kanoner, når de skyder efter trolde – og selvom haterbragging ofte giver mange likes, så klæder det altså ikke en politiker at pryde sin egen profil med komiske vaneksempler på DF-vælgere.
 
Beviserne er der og der skulle ikke det store gravearbejde til at finde dem. Blot nogle få kliks. I tilfældet ’Hanne Pedersen’ valgte folk at råbe på kejseren og fortælle ham at hans nye klæder var grimme. Meget grimme. Få af dem så, at kejseren var splitternøgen. Og dem der faktisk forsøgte at afsløre nøgenheden blev der tysset på. Folket var nemlig i selvsving. 
 
Et godt råd til den somme tider lidt for hurtige like-or-hate-kultur: Tag lige et par minutter og træd om bag kulisserne engang. Alle informationer ligger der klar og parat til dig – og du behøver ikke et Heimdal-øre for at kunne høre en troll, der gnider hænderne og gnægger.
 

Relaterede artikler

Haterbragger søges (måske) til Statsministeriet - Retorisk analyse af statsminister Lars Løkke Rasmussens alternative nytårstale der rettede fokus på den hårde tone i pol...
Trold kan tæmmes? - Ny bog undersøger demokratiet i internettroldenes tidsalder. Det er en informativ og bevidstgørende beskrivelse af de så...

Giv din stemme

20 stemmer
4,6/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

50 JOB

Kommunikationsmedarbejder

Se alle job Indryk job

Job

Demand Generation Manager

Frist: 30. november

Praktikant

Frist: hurtigst muligt

Kommunikationskonsulent

Frist: 5. december
Se alle job Indryk job

Kursus

Gratis morgenseminar: Den gode kampagne

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.