Hvad er det for en kraft, der er i maden? Hvordan fungerer den retorisk?

 

I specialet ”Handlekraften sidder med til bords” ser vi på mad som sprog, politik og kilde til forandring gennem diskursiv refleksion og retorisk handlekraft. Det gør vi ved at udvikle begrebet retorisk madborgerskab.

 

Specialet er delt i to: første del udforsker et eksisterende normativt ideal om fødevaredemokrati med madborgerskab som den praktiske udførsel. Vi observerer, hvordan der kaldes på en retorisk løsning og nuance, hvorfor vi udbygger begrebet med eksisterende retorikfaglig teori. Vi når frem til at definere retorisk madborgerskab som meningsfyldt deltagelse i diskursive offentligheder gennem rollen som en borger, der forbruger, og som handler intentionelt for det fælles bedste på baggrund af en kritisk refleksion og afvejning af værdier.

 

Anden del af specialet udforsker muliggørelsen af retorisk madborgerskab i praksis med henblik på at belyse og validere begrebet yderligere. Dette gør vi gennem interviews med eksperter inden for fødevarer og kommunikation fra hhv. det socialøkonomiske landbrug Grantoftegaard, virksomheden Eat Grim samt Madkulturen og Fødevareministeriet. Gennem kvalitative interviews og retorisk nærlæsning af deres imitatioværdige praksis når vi frem til tre, kommunikative principper til brug for kommunikatører, der ønsker at udnytte madens potentiale til demokratisk deltagelse. De tre principper handler om konstitueringen af en hybridrolle mellem forbruger og borger, udnyttelse af en todelt offentlighedsfunktion, der både kan fungere uddannende og have mere politisk forandringsrettet karakter samt mad som fysisk medium for agency. Vi undersøger og diskuterer i sidste del af specialet, hvordan retorikken kan forløse madens kommunikative potentiale, men også hvordan dette potentiale skinner tilbage på retorisk teori. Vi betoner bl.a. hverdagen og det vernakulæres potentiale samt afdækker, hvordan vores cases i høj grad distribuerer handlekraft gennem samarbejder og interessenter.

 

Styrken i retorisk madborgerskab ligger især i madens fysiske og kulturelle påvirkningskraft, der kan fremme borgerlyst og styrke retorisk handlekraft – også for dem, der ikke har de gænge præforudsætninger for at ytre sig i et samfund som vores. Så kan dét at sætte sig til bords og tale sammen have en betydning for, hvordan vi handler sammen – og kan det gøre en forskel lokalt, i os selv og i samfundet?

 

Specialet er skrevet af Bianca Anthony og Amanda Brunholt ved Retorik ved Københavns Universitet og blev bedømt til karakteren 12.

 

Læs hele specialet her.