Hæstorp-kampagnen, der kørte galt
Strid modvind for Sophie

Sophie Hæstorp vandt overborgmesterposten i København, men det var ikke kampagnens fortjeneste. Foto: Ritzau Scanpix, Martin Sylvest

Socialdemokratiets landspolitiske positionering gav Sophie Hæstorp strid modvind i København. Det gjorde en generisk og farveløs valgkampagne også.
Av. En tilbagegang på 10 pct. En detronisering som Københavns største parti, hvilket for få år siden forekom utænkeligt. Socialdemokraterne tabte på spektakulær vis kommunalvalget i København – og i de øvrige store byer.
 
 
Det blev ikke den kåring af en ny bydronning i København, der blev lagt op til, da Sophie Hæstorp meldte sig som kandidat for et år siden, da Frank Jensen måtte trække sig efter års grænseoverskridende adfærd. I hvert fald ikke en socialdemokratisk bydronning. Line Barfod, Enhedslistens spidskandidat, er med tredjeflest stemmer på landsplan den københavnske politiker, der kommer nærmest den titel. Hvor Ritt Bjerregaard fik godt 37 pct. af stemmerne i 2005, måtte Hæstorp tage til takke med godt 17 pct. af de københavnske stemmer.
 
Bevares, Sophie Hæstorp Andersen blev overborgmester. Det var der da heller ikke på noget tidspunkt i valgkampen reel spænding om – bortset fra blandt de mere drømmende Enhedslisten-vælgere.
 
Vi har indhentet tre bud på, hvad der gik galt kommunikationsmæssigt for Socialdemokratiet i København
 

Henrik Kjerrumgaard: Svært at starte nye samtaler

 
Kommunikationsbureauet White Cloud har stået for Hæstorp-kampagnens design, kernefortælling, film samt rådgivning.
 
Bureauets direktør, Henrik Kjerrumgaard, fortæller, at deres primære fokus var at skabe kendskab om en ikke udpræget kendt kandidat samt at skabe associationer til Hæstorps tilknytning til København.
 
Kjerrumgaard mener ikke, at det på nuværende tidspunkt er muligt at sige præcist, hvorfor det gik, som det gik.
 
“Tro overlader jeg til religionerne,” siger han og afventer data på bl.a. vælgervandringer.
 
“Lige nu er vi i en fase, hvor folk tror og synes, og det er dramaturgisk nemmere at forstå en simpel forklaring,” siger Henrik Kjerrumgaard, der peger på, at der formentlig er et bredt spektrum af forklaringer, der flyder sammen.
 
“Det er sjældent den der dims eller den der dims, der er forklaringen.”
 
Han peger på at det brede spektrum af forklaringer bl.a. omfatter kandidatens kendskabsgrad, de landspolitiske tendenser og nogle vælgergruppers oplevelse af, at socialdemokraterne har opgivet København. Dertil kommer socialdemokraternes brand i København, hvor det bl.a. er uklart, hvad Frank Jensen-sagen har betydet. Endelig er der kampagnens strategi og eksekvering.
 
“Når man ser på resultatet, så har vi en del af ansvaret, og så kan man altid spørge, om man skulle have lavet en anden kampagne med nogle andre greb. Det kræver dog grundlæggende mere viden,” siger Kjerrumgaard.
 
Ifølge White Cloud-direktøren peger tallene på, at der er blevet leveret på det primære fokus.
 
“Når vi ser på objektive parametre som medieeksponering, organisk eksponering på sociale medier og på annoncetryk, så ser det ok ud. Om andre tilgange så kunne have påvirket Sophies kendskab endnu mere, er svært at sige.”
 
Henrik Kjerrumgaard peger på, at Hæstorp-kampagnen blev trængt i en defensiv af store københavnske samtaleemner: Lynetteholmen, byggeri på Amager Fælled og den bagvedliggende dagsorden om By & Havn.
 
“Det er svært at starte nye samtaler, når der i forvejen er nogle store samtaler, der fylder,” siger Kjerrumgaard.
 
 

Lars Trier Mogensen: Ingen rygstøtte fra parti og formand

 
Lars Trier Mogensen er politisk analytiker hos bl.a. Altinget og Information og chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, der udgives af Føljeton. Trier Mogensen peger på både den landspolitiske tendens og Frank Jensens mangeårige sager om seksuelt magtmisbrug som væsentlige problemer for Hæstorp-kampagnen.
 
“Sophie Hæstorps kampagne er del af et mønster i de øvrige store byer. Jacob Bundsgaard i Aarhus førte også en farveløs og generisk kampagne. Han valgte ikke at henvise til Socialdemokratiet på sine valgplakater med hverken A eller partilogo. Han distancerede sig fra partiet og slog på, at han var Aarhus-mand,” siger Lars Trier Mogensen.
 
“Mønsteret er, at det socialdemokratiske brand er for nedadgående i byerne, og at det er blevet en dårlig association for socialdemokratiske kandidater i byerne. Socialdemokratiet og statsminister Mette Frederiksen har ikke været en rygstøtte for kandidaterne.”
 
“Så der er en effekt, der ikke alene handler om, hvad Sophie Hæstorps kampagne gjorde eller ikke gjorde,” pointerer Trier Mogensen.
 
“I København har tidligere overborgmester Frank Jensen udgjort et ubehageligt spøgelse for socialdemokraterne. Derfor har man ikke turdet gå ned i de politiske resultater fra Frank Jensens tid som overborgmester. Man har retoucheret mange år bort, så man har undgået at bringe en møgsag tilbage i fokus for at undgå at skabe intern splid.”
 
“Frank Jensen er ikke blevet nævnt for at undgå at blive viklet ind i en debat om seksuelt magtmisbrug. Det har haft den omkostning, at man ikke har kunnet slå på politiske tiltag, som der er ret stor tilfredshed med blandt københavnerne. Mange borgere vil mene, at København er blevet en federe by under Frank Jensen. Blandt andet er folkeskolerne og daginstitutionerne blevet styrket, så børnefamilierne i højere grad bliver i byen i stedet for at flygte ud af byen, som de gjorde tidligere. Den periode og de politiske projekter har man ikke villet røre ved,” siger Lars Trier Mogensen.
 
“Dertil kommer, at Sophie Hæstorp ikke har haft folkelig gennemslagskraft. Hun har desuden sine egne møgsager om akuttelefonen 1813 og sundhedsplatformen i bagagen fra regionsrådet. Så hun har heller ikke kunnet slå på egen person eller egne politiske meritter.”
 
“Når de faktorer er trukket fra, så stod Sophie Hæstorps kampagne tilbage med meget lidt. Resultatet har været en diffus og farveløs kampagne, der fremstod krampagtig og nervøs,” opsummerer Lars Trier Mogensen.
 

Jakob Sand Kirk: Magtmistro og systemets kandidat

 
Jakob Sand Kirk er strategisk rådgiver i Sand Kirk Aps. Han peger også på, at Socialdemokratiets landspolitiske positionering har smittet af på Hæstorps-kampagnens effekt. Og så mener han, at socialdemokraterne godt kunne have brugt en spidskandidat med en mere alternativ profil.
 
“Sophie Hæstorp var i en svær situation. De vidste godt, at de var under pres fra starten. De senere år har socialdemokraterne valgt udkanten snarere end centrum – byerne. Det er et strategisk valg, der har tvunget hovedstadens socialdemokrater til at gøre noget,” siger Jakob Sand Kirk.
 
“Jeg har det sidste år ventet på, at de ville markere København. Komme med markante markeringer, der talte København op. Det kunne også være på klima eller på værdipolitik, der er anderledes i København end landspolitisk. Der har været lidt forsøg for eksempel med Christiania og fri hash, men det har ikke været nok,” siger Sand Kirk.
 
“I stedet har de lavet en “fortsætter-kampagne”, hvor man forlænger de gode resultater i en by, som på mange måder er i en god udvikling, som københavnerne er glade for. Det har lidt groft sagt været “business as usual”-kampagne, en slags klassisk overborgmesterkampagne. Det har desværre for A ikke været godt nok til at overvinde den nationale modvind.”
 
“Selve kampagnen har egentlig været fint udført, omend måske lidt kedelig. Sophie Hæstorp har pisket rundt og talt med mennesker. Hun har gjort mange ting rigtigt, men det har måske fremstået poleret. Vælgerne har ikke kunnet mærke hende. I hvert fald har de ikke rigtigt taget hende til sig,” mener Jakob Sand Kirk.
 
Jakob Sand Kirk er strategisk rådgiver i Sand Kirk Aps. Foto: PR.
 
“Så er der hele sagen om Lærkesletten (byggeriet på Amager Fælled, red.), hvor man i forhold til modstanderne har sagt, at vi bliver jo nødt til at bygge, og det er nogle svære valg. Og så er det ellers den politiske ordfører, Jonas Bjørn Jensen, der har måtte tage den, hvad han har gjort godt. Men jeg tror nok ikke, de har fået adresseret den sag på en måde, der rigtigt har nået københavnerne.”
 
“Jeg tror, at det i for høj grad er kommet til at handle om, at man skulle finansiere byggerier og havde en aftale. I stedet skulle det have handlet om, at flere skal bo i et grønnere København. Men det tror jeg faktisk også, socialdemokraterne prøvede på, men ikke slog ordentligt igennem,” siger Jakob Sand Kirk.
 
“Nationalt har Socialdemokratiet kæmpet mod et billede af magtfuldkommenhed og det, jeg kalder magtmistro, der ligger i forlængelse af mink- og sms-sagen. Det har man også været fanget af i København, og i forhold til den dagsorden har henvisninger til By & Havn og mudderkast med Nikolaj Kirk ikke hjulpet.”
 
“Da Venstre i sin tid bragte Tommy Ahlers i spil, så var det ret godt set, fordi han både som type og substantielt appellerede til nogle vælgergrupper i storbyen og var et opgør med klassisk politik. Jeg kan dog ikke på stående fod lige pege på en socialdemokrat, der ville kunne det samme. Sophie Hæstorp er en superdygtig og driftsikker politiker, men hun er vokset op i Socialdemokratiet og er en del af systemet, hun begejstrer ikke storbyvælgerne og repræsenterer ikke et alternativ. Hun repræsenterer ikke den fornyelse mange i storbyen drømmer om,” siger Jakob Sand Kirk.
 

Annonceringspanik før lukketid

 
Flere meningsmålinger advarede i løbet af valgkampen socialdemokraterne om, at det var ved gå galt – bl.a. en måling fra Altinget fra 26. oktober. I forbindelse med målingen udtalte valgforsker Kasper Møller Hansen til Altinget:
 
"Socialdemokratiets fordel er, at de er et stærkt kampagneparti, der kan rulle en professionel og effektiv valgmaskine ud, som ingen af de andre partier i København kan matche."
 
"Det har været udslagsgivende før og kan blive det igen. Derfor har vi før set tendenser til, at Enhedslisten bliver større end Socialdemokratiet i København, som er endt med at blive gjort til skamme på valgdagen.”
 
De dårlige målinger blev da også slået hen af socialdemokratiske debattører med argumenter om, at kommunalvalgsmålinger i København historisk har været behæftet med stor usikkerhed.
 
 
Tidligere overborgmester Ritt Bjerregaards rådgiver stillede sig kritisk over for en meningsmåling, der endda skulle vise sig at give et mere positivt socialdemokratisk udkomme end det faktiske resultat.
 
 
I et interview med Information den 10. november – seks dage før valget – tilkendegiver Sophie Hæstorp dog, at hun og hendes kampagne er opmærksomme på målingerne:
 
“Det understreger jo bare, at der ligger en kæmpe opgave foran os resten af valgkampen om at overbevise københavnerne. Men det er jo resultatet på valgdagen, der tæller,” udtalte hun til avisen.
 
Dagen efter interviewet bragte Berlingske en Gallup-måling, der gav socialdemokraterne 16,9 pct. af stemmerne. Ganske tæt på det faktiske valgresultat på 17,2 pct. På valgdagen kunne B.T. fortælle, at Hæstorps kampagne i ugen op til valget spenderede over 70.000 kr. på Facebook-annoncer. Ifølge avisen er det tre gange så meget som nummer to på listen, Konservatives Jakob Næsager, der i samme periode brugte godt 23.000 kr.
 
B.T. citerer kommunikationsrådgiver Troels Johannesen for, at det ikke er usædvanligt at gemme en del af annoncebudgettet til kampagnens slutspurt.
 
“Men når det er sagt, så har det ikke kørt for Sophie Hæstorp Andersen. Hendes kampagne har slet ikke bidt på københavnerne, og det er også det, vi kan se i målingerne. Så når der bliver brugt så mange penge på Facebook-annoncer op til valgdagen, har det også en smag af panik før lukketid,” udtalte Johannesen til avisen.
 
Det stærke kampagneparti, “der kan rulle en professionel og effektiv valgmaskine ud,” som Kasper Møller Hansen talte om hos Altinget, ser med andre ord ud til at have svigtet – i hvert fald i denne omgang.

Relaterede artikler

Valgplakat-bonanza anno 2021 - Med lysende tandpastasmil kigger de med insisterende øjenkontakt på dig fra lygtepælenes top. Kommunalvalgskandidaterne....
KV21: Storbyskepsis, magtmistro og presseflugt - Chokterapi til DF, Pape-power trods tab af konservativ højborg, storby- og minktæsk til A, lunken tilbagegang til Venstr...
Tag ansvar, Dyrby - Hykleriet i cheflaget i #MeToo-skandalen er efterhånden så tykt, at man skal skære sig igennem det for at nå frem til no...

Giv din stemme

15 stemmer
4,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

58 JOB

Kommunikations- og pressemedarbejder

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.