|
|
Gyldendal træder ind i fremtiden
Vi er ikke filantroper, vi er publicister

Nogle hævder, at Gyldendals brand er tørt og støvet, måske også smalt og finkulturelt – men Morten Hesseldahl er i gang med at vise nye sider frem af Danmarks ældste forlag. Foto: Gyldendal/Robin Skjoldborg.

Johannes Riis er stoppet som litterær direktør. Innovationsafdelingen er nedlagt. Ny butik med litterært merchandise er opstået. Der er kommet ny chef for bogklubberne, ny chef for undervisningsforlaget Systime – og ny forlagschef for skønlitteratur. Det 250 år gamle Gyldendal vil forandre – men hvad ligger der bag forandringstrangen, og hvad er visionerne? Vi har spurgt administrerende direktør Morten Hesseldahl.
Siden maj 2018 har den administrerende direktør for Gyldendal heddet Morten Hesseldahl, og han er ikke en direktør af den gamle skole, der lige tager et liggeår, før han skærer organisationen til. I løbet af den seneste halvanden måned har medierne modtaget ikke færre end fem pressemeddelelser med nyt om organisationsændringer i Gyldendal; direktører, der går af; en afdeling, der lukker; nye direktører, der træder til.
 
Det kræver en snak om identitet, branding og ikke mindst forandring. 
 
Gyldendal, Klareboderne 3, 1115 København. Det forlag i verden, som har ligget længst på samme adresse. Foto: Ritzau Scanpix/Torben Stroyer. 
 
Hvad ligger bag alle de forandringer, der foretages lige nu i Gyldendal? Hvad er det, man vil forvandle sig til?
"Vi har jo altid forandret os. Gennem 250 år faktisk. Der er jo det der billede af det støvede Gyldendal, hvor alting står stille, men når vi har kunnet blive ved med at eksistere i alle de år, er det, fordi vi fra tid til anden har taget nogle ordentlige herresving. Lanceret bogklubber og billigbøger, lavet encyklopædier og digitale undervisningsmidler. Vi har hele tiden været i stand til at tænke anderledes om det at være forlag.
 
Vi er jo ikke upåvirkede af verden omkring os. Vi forsøger at dreje på de knapper, vi nu kan dreje på, så vi passer bedste muligt i forhold til verden, så det, vi laver, har størst mulig effekt.
 
Vi vil gerne sikre, at folk ser på deres liv med andre øjne, bliver styrket i deres handlekraft og får nogle erkendelser, kunstneriske eller helt konkrete. Vi vil gerne klæde folk på, så de kan forandre deres liv. Vi spørger med vores bøger: Behøver du virkelig at blive i det kedelige ægteskab? Behøver du holde fast i den sociale ramme, du voksede op i? Behøver der at være forskel på mænd og kvinder?
 
Det, vi udsprang af for 250 år siden, nemlig oplysningstanken, er det, vi stadig tror på. Som Kant sagde: at bringe folk ud af deres selvforskyldte umyndighed. Som menneske har man et ansvar for at forandre de ting, man ikke bryder sig om. I den moderne verden har man brug for kunsten og litteraturen til at finde ud af, hvem man er – og hvad man vil. Den opgave, vi havde for 250 år siden, er endnu vigtigere og større i dag, synes jeg".
 
Hvordan hænger det sammen med, at I nu siger, I vil udgive om emner, som optager danskerne? Som Henry Ford sagde: Hvis du spørger folk, hvad de vil have, beder de om en hurtigere hest. Vi har jo allerede People’s Press, Politikens Forlag og Gad til at dække de mere folkelige udgivelser …
"Gyldendal er et omnibusforlag, vi har aldrig været et nicheforlag. Vi har altid haft en ambition om at ramme alle typer læsere, men vi vil jo også gerne give dem noget, de ikke vidste, de havde brug for. Det er meget afgørende at være bevidst om forskellen på at være et markedsdrevet forlag og et markedsbevidst forlag. At være publicist er at udgive noget, man synes, er vigtigt, ikke bare det, de andre udgiver, eller det, man plejer at udgive. Men vi skal vide, hvad der foregår, ellers ender vi med at overservicere den lille del".
 
Et udpluk af Gyldendals mange store profilforfattere. Fra venstre Kim Leine, Hanne-Vibeke Holst, Theis Ørntoft og Helle Helle. Foto: Gyldendal.
 
Hvem er de overservicerede?
"Det er jo kultureliten og de veluddannede – og dem skal vi da blive ved med at udgive bøger til. Men det er også vigtigt, at vi kan udgive bøger til boglæsere i almindelighed. Gyldendal skal være for alle".
 
Men det er ikke det, der har været jeres brand i de seneste 20 år, tænker jeg. Hans Otto Jørgensen sagde engang, at han var enormt træt af, at Forfatterskolen var en slags talentudviklingsskole, hvor Gyldendal bare kunne gå ind og finde deres næste store navn. Det ville jo være nemt at tænke: ”Nåh, der sidder blomsten af dansk forfatterungdom”, så kender vi vores 10 næste udgivelser. Hvis Hans Otto havde ret, kan det jo nemt blive noget ret smal litteratur, Gyldendal sætter sit navn under. Jeg tror, det har været folks forestilling, at det var sådan.
"Jeg tror også, det har været opfattelsen, og det er rigtigt, at nogle af de allervæsentligste forfattere er dukket op derfra. Men der er jo mange veje til det at blive forfatter. Tænk på Dan Turéll, som jo havde flere jobs end Anders And, og som kunne skrive om alt muligt, som man ikke lige havde set for sig".
 
"Men man kan jo også noget med udvikling af sprog og litteraturbevidsthed på Forfatterskolen, og steder som Gladiatorskolen, Testrup Højskole og Krabbesholm. Folk er enormt optagede af at skrive, og der udkommer flere titler end nogensinde før. Det er ikke et problem at få tingene til at udkomme – det kan man gøre selv – udfordringen er jo så at vælge, hvilke bøger der skal stå Gyldendal på".
 
Et af Forfatterskolens undervisningslokaler. Foto: Sofie Amalie Klougart.
 
Gyldendal kunne ikke overveje at tilbyde en skriveskole?
"Vi vil i hvert fald gerne udvikle en anden dialog med forfatterne, end man måske har set tidligere. Forfatterne afleverede deres færdige værk, og så udgav man det – ideelt forstået. Nu oplever vi, at flere og flere yngre forfattere synes, det er meningsfuldt at have en dialog om genrer og måder at udvikle manuskriptet på.
 
Vi laver også en række workshops for folk fra andre verdener, filmverdenen, teaterverdenen og vores forfattere. Det er noget Simon Pasternak, ny forlagschef for skønlitteratur, har været primus motor på. Simon har en meget projektorienteret tilgang til arbejdet som redaktør.
 
Blandt andre har Kim Leine virkelig værdsat samarbejdet med Simon, fordi han kan gå helt ind i maskinrummet og tale med ham om udviklingen i historien. Det var ham, der foreslog Kim at lægge et krimielement ind i Profeterne fra Evighedsfjorden.
 
Det er noget af det, Simon meget gerne vil i sin nye rolle: stille sig til rådighed som sparringspartner. Der indgår jo en masse håndværk i det at skrive. Men det vigtigste er at forstå, at alle forfattere er forskellige og derfor skal behandles forskelligt".
 
(interviewet med Morten Hesseldahl fortsætter under boksen)
_______________________________________________________________
 
Kforum har skrevet sammen med forlagschef Simon Pasternak om ændringerne i Gyldendal.
 
Forlagschef Simon Pasternak. Foto: Ritzau Scanpix/Mik Eskestad. 
 
Hvad kommer det til at betyde for skønlitteraturen og forfatterne, at den og de har fået en yngre frontfigur med (måske) andre idealer og mål?
"Vi skal finde balancen mellem at tage det bedste af det gamle med os og forny os. Vi skal stadig være mahogni, men skal lige pudse det op.
 
Der var engang en, der sagde, at Gyldendal skal være en punket grevinde, og det er der en slags sandhed i. Vi skal tage på os, at vi er det ældste og største forlag for skønlitteratur i Danmark, at vi formidler en frygtindgydende arv af levende hovedværker, og vi skal finde nye måder at udgive på, redigere og markedsføre på.
 
Vi kommer til at arbejde på en lidt anderledes måde, der skal kunne tilgodese mange slags kreative processer. Nogle kommer med en idé og fire sætninger, nogle kommer med et højglanspoleret mesterværk. Vi skal kunne behandle alle lige godt. Der er lige så mange processer, som der er forfattere, og vi skal kunne huse dem alle".
 
Hvad er Gyldendals fremtidige udgivelsesprofil på det skønlitterære område?
"Den samme – and then some. Vi vil være huset for de gode fortællinger, vi vil være huset for konkretistiske digte, for krimier, slægtsromaner og kortromaner; altså, alle litterære udtryk, der siger noget nyt om verden".
 
Hvad er missionen for Gyldendal Skønlitteratur?
"Vi skal rekruttere mere bredt, fordi Danmark er ved at splitte sig op i særoffentligheder, der ikke taler med hinanden. Vi skal være hus for alle, der har talent og noget at sige.
 
Vi skal henvende os til den bogfremmede hættetrøjepige i ungdomsklubben, der ellers ikke ville vide, at litteraturen – dette fantastiske rum for indsigt og skønhed – findes, vi skal henvende os til den dannede læser, til den brede læser, til alle bogelskere og potentielle bogelskere, og vi skal finde de historier og former, der er relevante for at holde os sammen som danskere, uanset hvem du er, og hvor du kommer fra".
____________________________________________________
 
(interviewet med Morten Hesseldahl fortsat)
 
Morten Hesseldahl har tidligere været redaktør hos Gyldendal. Se hans CV nederst i artiklen. Foto: Ritzau Scanpix/Emma Sejersen. 
 
Jeg synes, der er sket en glidning med hensyn til, hvem det er, der skriver bøger. Selvfølgelig er det fedt, hvis man har et papir fra en videregående uddannelse, men som forfatter kan man jo have brugbar livserfaring også uden dét papir. Og hvis vi skal være helt ærlige, er det måske også sjældent universitetsfolk, der skriver bedst.
"Ja, nemlig, og noget af det, der heldigvis er kommet mere af, er fortællingerne fra de socialt belastede områder. Forfattere som Morten Pape og Yahya Hassan. Vi ser det også i film. Der har været en del forfattere, der har formået at give livet i "underdanmark" en original stemme.
 
Og det er interessant, at flere af de nye yngre stemmer har et meget autentisk afsæt i miljøerne, hvilket der er kommet rigtig fin litteratur ud af".
 
Men når nu I vil skabe nye tilgange til forfatterne og imødekomme det autentiske, plus alle mulig andre nye tiltag  hvorfor har I så nedlagt innovationsafdelingen?
"Jeg synes, det er forkert at have en innovationsafdeling. ”Lad os sætte nogle til at tænke nyt – og lad os placere dem helt uden for matriklen.” Hvis man gør det sådan, er der stor risiko for, at den afdeling udvikler noget, der slet ikke bliver efterspurgt. Og der er heller ikke rigtig nogen til at modtage det stykke innovation, der er udviklet. Og det værste: Man kommer til at udtrykke over dem, der sidder i organisationen, at de ikke skal tænke innovativt.
 
Nytænkning er for mig så centralt, at det skal bygges ind i alting. Det ville være det samme som at lægge en digital afdeling uden for huset. Det digitale skal der ikke fokuseres på som en selvstændig disciplin; det er noget, der skal gennemlyse hele organisationen. Og derfor står der heller ikke specifikt noget om det digitale i vores strategi. Det er ligesom salt i maden – det skal være alle vegne. Det digitale er en del af vores kommunikation, vores markedsføring, vores udgivelsesportefølje.
 
Vi skal gå fra at tænke os selv som en driftsorganisation til at være en udviklingsorganisation. Vi skal udvikle os gennem det, vi gør. Og det er noget, som alle medarbejdere skal tage del i. Man skal ikke tænke: ”Nu går jeg og laver drift, men så tager jeg fri tre måneder og laver udvikling”. Det er helt forkert at se på kreativitet og udvikling på den måde, for det skal jo tage afsæt i en driftsvirkelighed.
 
Der har også været behov for at lave et generationsskifte. Johannes Riis er jo 69, og grundlæggeren af forlaget Systime (som udgiver undervisningsmateriale, red.) Poul Henrik Mikkelsen er 70. Vi ville gerne fastholde dem begge, men også give plads til en ny generation. Og det er derfor, Johannes fortsætter som forlægger med sin forfatterportefølje".
 
Johannes Riis holder altid tale under efterårsreceptionen  her i 2018. Foto: Gyldendal/ Jon Bjarni Hjartarson.
 
Der er også en diversitetspointe i det her. Man filtrerer sin læsning efter, om man er kvinde, brun eller mand. Og det skal også afspejle sig i vores medarbejderskare".
 
Så hvad er succesopskriften?
"At forandre Gyldendal består af tre ting: at sætte en ny retning, at ryste op i den gamle kultur og opsætte en ny struktur. Hvilke ledelsesfora har vi? Er der egentlig de rigtige projektstyringsværktøjer i huset? Hvordan prioriterer vi heri? Hvordan er hierarkierne, og hvordan prioriterer vi? Før i tiden var der stor intern konkurrence, hvilket gjorde, at man fjernede sig fra hinanden.
 
Jeg synes, det skal være sådan, at alle er bevidste om, at de sidder i den samme båd. Hvis der er hul i den ene ende, får det faktisk også konsekvenser for dem, der sidder i den anden. Der skal tages beslutninger, der adresserer helheden. Ja, du sidder som leder for en specifik gruppe – men arbejder for hele Gyldendals bedste.
 
Derfor har det været vigtigt at etablere en direktion, et teknikerudvalg og en del andre strukturer, der understøtter denne strategi".
 
I har ikke haft en direktion før?
"Formelt har der. Direktøren mødtes af og til med nogle, men reelt sad man og afhandlede tingene hver især.
 
Og hvad angår kulturen, så er vi jo stolte over vores alder og traditioner. Kierkegaard har gået i skole her, og vi er verdens ældste forlag på samme adresse. Men så er der også en masse kultur, der er træls: ”Sådan plejer vi ikke at gøre” og ”Det er ikke Gyldendalagtigt, at gøre det på denne her måde”.
 
Den negative kultur er enormt ødelæggende i forhold til at udvikle et hus. Kultur æder strategi til morgenmad. Men det er sørme ikke bare medarbejderne, der fastholder den negative kultur, det er også hele omverdenen, der fastholder et billede af, hvad Gyldendal skal være og er. Vi er jo fx verdens førende inden for digitale læringsmidler".
 
Det hører man bare ikke så meget om i medierne. Den tidligere direktør, Stig Andersen, satte en masse skibe i søen, udviklede og var meget med på den teknologiske udvikling – det kunne man jo godt have talt højere om. Skal Gyldendal blive bedre til at lave PR?
"Den teknologiske udvikling er totalt underfortalt nationalt. Forlagsbranchen er verdens førende i digital undervisning. Men det er klart, at undervisningsdelen altid lider under manglende opmærksomhed i forhold til det almene marked. Undervisning kører i systemer, der lever et skjult liv. Men for os er det jo mindst lige så vigtigt som den anden del. Og undervisningsdelen er jo spot on i forhold til vores oprindelige mission om at være en del af oplysningsprojektet.
 
Men altså. Det er meget naturligt, at det er Olga Ravn, der lander på forsiden af Information – og ikke et nye matematiksystem til 6. klasse. Men undervisningsmateriale er jo altså lige så vigtigt. Det skaber blivende værdi i samfundet".
 
Administrerende direktør for Gyldendal til foråret 2018, Stig Andersen. Foto: Ritzau Scanpix/Niels Hougaard.
 
Og det er også et oplagt kontrapunkt for jer, når I nu gerne vil være mindre smalle og mere markedsopmærksomme i den ene ende. Så giver det god mening i den anden ende at sige, at Gyldendal stadig står for den skærpede bevidsthed om kvalitet, eftertænksomhed og fordybelse.
"Det er jeg helt enig i.
 
Og en del af den balance ligger også i ansættelsen af en ny bogklubdirektør, Christina Østerby, og en ny kommerciel direktør, Karen Bender, som kommer fra Københavns Lufthavne".
 
Ny kommerciel direktør for Gyldendal, Karen Bender, er tidligere kommunikationschef i Københavns Lufthavne. Foto: Ritzau Scanpix/Mads Joakim Rimer Rasmussen.
 
Kan du sige lidt om, hvorfor I har valgt Karen Bender?
"Der er mange fordele ved Karen Bender. Hun er velbegavet og har en analytisk tilgang. Så har hun haft fingrene rigtig meget i digital kommunikation. Vi vil gerne bruge data mere, være mere evidensbaserede. Ikke kun i vores kommunikation, men også i de redaktionelle beslutninger.
 
Og Christina Østerby kommer jo fra Det Kongelige Teater, hvor vi lavede et kunderelationssystem i samarbejde med Metropolitan, Sydney Operaen og Royal Opera i London. Vi fik en viden ud af det system, som vi kunne bringe med ind, fx når vi skulle lave repertoire. Vi spurgte balletten, teatret, skuespillet, hvilke ideer de havde – og så parrede vi dem med de erfaringer, vi havde høstet fra de seneste tre opsætninger af La Bohème. Man skal stadig træffe vigtige beslutninger, men nu har man et langt bedre grundlag at træffe dem på".
 
Ny bogklubdirektør, Christina Østerby. Foto: Gyldendal/Robin Skjoldborg. 
 
Som med bogklubberne, hvor vi har en meget stor evidens for, hvad kunderne foretrækker og køber. Hvis de køber bog A er de sikkert også interesserede i bog B".
 
Amazons tankegang ...
"Lige præcis, og der er vi ret langt fremme. Vi har bare ikke bragt det i spil. Og det er det, både Karen og Christina skal hjælpe med.
 
De fleste forandringer har vi skabt for et stykke tid siden, men i tirsdags lancerede vi så den nye strategi for medarbejderne. Strategien tager udgangspunkt i, at verden er forandret. Bogens status er anderledes. Fra du før i tiden skulle læse tidens litteratur – du skulle kunne din kanon, ellers var du simpelthen ikke dannet, til i dag, hvor vi skal kunne konkurrere med alt muligt andet".
 
Hvordan vil Gyldendal bevare sin unikke position, efter at man er gået ind i den mere kommercielle ende af oplevelsesmarkedet med merchandise og croissantmøder i stedet for at fokusere på markedet for fordybelse? Har man ikke skabt unødigt mange konkurrenter for sig selv?
 
"Jo. Eller også udvider vi vores forståelse af, hvad det er for et produkt, man har med at gøre. Og noget af det, der også ligger hen over de otte pejlemærker, vi har i strategien, er, at vi nu har at gøre med en udvidet læseoplevelse.
 
Når du læser bøger, gør du det ikke bare for dig selv. Du læser en bog for at kunne tale med andre, der også har læst bogen. En bog er jo ofte noget, man giver til nogen, man holder af. Det er der også et budskab i.
 
 

Det mærkelige ved mennesker er, at vi godt kan lide mennesker.
Og det at have afsæt i en fælles erfaringsramme, som den læsning giver,
skaber et stort og kvalitetsfyldt nærvær, som er noget helt andet
end de flygtige notificeringer.

 
 
Så lad os udvide universet med at få forfatteren til at sætte ord på, eller hvor man taler med andre læsere. Jeg er stensikker på, at klubuniverset i ny indpakning eller i moderne udgave har et kæmpe marked for sig.
 
Det mærkelig ved mennesker er, at vi godt kan lide mennesker. Og det at have afsæt i en fælles erfaringsramme, som den læsning giver, skaber et stort og kvalitetsfyldt nærvær, som er noget helt andet end de flygtige notificeringer".
 
Det lyder som om, I er ved at udvikle på jeres bogklubber?
"Det er en stor del af vores forandringsproces. Vi vil se det at være bogklubmedlem på en ny måde. Vi  revurdere behovet for den negative option (at man skal sige aktivt, hvis man ikke vil modtage næste bog, red.) og pligtfølelsen. Det er igen meget parallelt med Det Kongelige Teater. Det, der holdt omsætningen kørende, var de gamle abonniner, der så seks forestillinger per sæson. Og de bliver jo ikke ved for evigt.
 
Vi kunne ikke få de unge til at tegne abonnement. Men så lancerede vi teaterkortet, som var bygget på tanken om positiv option og om det lille ekstra, som en god drink. Og pludselig var der en anderledes feeling omkring det: ”Hey, jeg er med i en fed klub”. Jeg er helt sikker på, at det samme kan lade sig gøre med læsefællesskaberne".
 
Har I tænkt jer at gå ud og spørge, hvad læserne vil have? En undersøgelse af læsemarkedet?
"Det vil vi rigtig gerne. For vi vil jo gerne udvide læsernes univers. Vi vil også gerne skabe digitale universer for mennesker, der interesserer sig for litteratur. Det bliver bare mere spændende af, at man har samme referenceramme, når man taler sammen".
 
En slags ”vi med hund” for bogelskere …”vi med bog”..?
"Ja, fx. Det danske bogmarked har været temmelig konstant, og man kan undre sig over, at det ikke er gået tilbage i betragtning af, hvor mange konkurrenter der er kommet til. Men vi må jo se i øjnene, at det ikke har været voksende, og store vigtige udgivelsesområder er faldet bort. Opslagsværker og håndbøger fx.
 
Vi har været meget fokuserede på at købe forlag op og indlemme dem i Gyldendalgruppen, men det får jo ikke et marked til at vokse. Det får bare vores andel til at blive større. Men det interessante spørgsmål er, om vi kan udvide vores forståelse af, hvad markedet vil sige.
 
Og derfor købte vi også i forrige måned en lille e-learning-virksomhed i Sønderborg, der hedder Guide2Know, som laver fjernundervisning for sosu-assistenter, der har brug for efteruddannelse. Det passer fuldstændig med alt det, vi kan med vores didaktiske metoder, fx lave formidlende materiale.
 
Det ligger godt nok helt uden for det almindelige bogmarked, men kunne man ikke forestille sig, at man kunne gøre brug af den slags systemer til andre fagprofessionelle, der kunne have gavn af fjernundervisning? Jo, det kunne man godt. Kan man forestille sig et privat marked? Ja, det kan man også godt.
 
Vi har altså fokus på nogle udvidelsesmuligheder, der kan give mening. Vi ser også mod udlandet, for Gyldendal har systemer, vi vil kunne sælge, og vi kunne også selv etablere os i udlandet, alene eller sammen med andre. Vi skal ikke erobre hele verden, men vi vil gerne sikre, at vi er tæt på andre markeder".
 
Danmark er meget lille…
"Ja, og vores største konkurrenter er jo internationale. Storytel, Amazon, Saxo, Bonnier, Egmont – de har alle sammen en tilstedeværelse i flere lande. Det giver en fordel. Gyldendal må gerne blive ved med at være danskejet, men vi vil meget gerne have erfaringer fra andre markeder".
 

Bare kig på dem, der før i tiden bar det danske velfærdssamfund oppe:
Post Danmark, SKAT, DSB, Danmarks Radio, folkekirken,
folkeskolen, fodboldlandsholdet.
De falder alle sammen.
Jeg har svært ved at få øje på nogen blivende autoriteter.

 
Og det skal være med til at bevare jeres position? Kan man ligefrem se den gamle kæmpe Gyldendal som en fortrop i udforskningen af, hvad bøger og de universer, der knytter sig til bøger, kan?
"Ja, men det er afgørende, at vi så finder en ny selvforståelse. For tidligere var vi jo en autoritet ved at være den, der blåstemplede og kvalitetssikrede bogen. Der var boghandlermonopol i Danmark; man skulle både godkendes som forlægger og boghandler. Det holder bare ikke i en verden, hvor alle autoriteter nedbrydes.
 
Bare kig på dem, der før i tiden bar det danske velfærdssamfund oppe: Post Danmark, SKAT, DSB, Danmarks Radio, folkekirken, folkeskolen, fodboldlandsholdet. De falder alle sammen. Jeg har svært ved at få øje på nogen blivende autoriteter".
 
Men det vil I ikke være en modkultur til?
"Jo, vi skal påtage os rollen at være kurator, og vi vil også gerne udtrykke det lidt provokerende ståsted: Vi ved bedst. Vi synes, det vi vælger, er bedst. Og som en følge af det, skal vi jo heller ikke konkurrere på at udgive mere og mere, når det er blevet så let at udgive. Vi skal konkurrere på kvalitet.
 
Når Gyldendals navn står på en bog eller noget undervisningsmateriale, skal læseren kunne regne med, at det er i orden. Forfatteren skal vide, at herinde får hun den bedste behandling i forhold til at udvikle sine kunstneriske ambitioner. Og det kan vi kun gøre, hvis vi er selektive. Det er hele nøglen i at være kurator".
 
Du har andetsteds sagt, at Gyldendal vil skære ned på titlerne for at sikre kvalitet og levedygtighed i de titler, der bliver udgivet. Nu har folk hængt sig meget i, at I vil gå præcis 100 titler ned…
"Ja, ha ha, det ved jeg ikke, hvor de har fra, men pointen er jo, at vi skal udgive de bøger, der kan gøre en forskel derude. Derfor er det sådan lidt en kortslutning, når folk siger: ”Jamen, vil I så ikke udgive de smalle bøger mere?”. Jo, da! Vi vil de næste 250 år udgive både smalle bøger og brede bøger. Men det skal kunne løbe rundt. Vi er jo ikke filantroper, vi er publicister".
 
-
 
De har forladt Gyldendal i efteråret 2018
Litterær direktør, Johannes Riis (fortsætter som forlægger hos Gyldendal), september.
Koncerndirektør, Elisabeth Nøjgaard, september.
Direktør for bogklubberne, Morten Dupont, oktober.
Direktør og stifter (Systime), Poul Henrik Mikkelsen, oktober.
 
Desuden er innovationsafdelingen lukket ned. 
 
De nye direktører og chefer
Forlagschef for dansk skønlitteratur, Simon Pasternak (ansat som redaktør hos Gyldendal i 13 år), september.
Direktør for bogklubberne, Christina Østerby, november.
Kommerciel direktør, Karen Bender, oktober.
Direktør (Systime), Hanne Salomonsen, oktober.
 

Relaterede artikler

Dette burde skrives i passiv - Brug trygt passiver, for de gør ikke din tekst sværere at forstå, som sprogeksperter ellers i årevis har sagt. Sådan lyd...
Bluffers guide til Louisiana Literature - Alle de spektakulære medlemmer af kultureliten er der, alle wannabe-medlemmer af kultureliten er der, og læserne er der....
Ja, vi har brug for en læserevolution - Hvordan går det med den danske forlagsbranche? Hvilke udfordringer står den over for - og hvilke muligheder giver udvikl...
Perfide ordgyderier fra elfenbenstårnet - Carsten Jensen er nok den højest profilerede polemiker i danske medier. Det er han blandt andet i kraft af formuleringer...
Løgn, likes og leopardstøvler - Efter den store afslutningsmiddag ved Louisiana Literature sætter tre personer sig ind i et tog på vej mod København. De...
Dit nyhedsbrev skal være litteratur - Hvad nu, hvis skønlitteratur ikke blot var forvist til ferier og i hverdagen forbundet med en dårlig samvittighed over b...
Dystre tanker om Design Thinking - Ofte hører man begrebet ”Design Thinking” (eller DT) brugt om en særligt kreativ metode, der kan få selv de mest konserv...
Fire hurtige til Anita Furu - Stort tillykke til taleskriver i Statsministeriet, Anita Furu, der endelig, efter et helt liv som skrivende, er debutere...
Smid din 5-årsplan i skraldespanden - Hvordan opretholder man en succesfuld karriere, når man samtidig gerne vil gå til yoga med sin gode veninde fra folkeren...
"Vi kan desværre ikke tilbyde honorar" - Sætningen ”vi kan desværre ikke tilbyde honorar” er så almindelig i kunstbranchen, at man som kunstner nærmest bliver fo...
Sproglige nytårsforsætter for 2019 - Vi har spurgt Per Stig Møller, Bent Blüdnikow, Susanne Staun, Hanne Roer, Bertel Haarder, Anna Thygesen, Torben Sangild,...

Giv din stemme

12 stemmer
4,5/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

39 JOB

Kommunikationsmedarbejder

Se alle job Indryk job

Job

Squad Lead

Frist: 20. januar

Projektleder

Frist: 1. februar

Marketing & PR Manager

Frist: 1. februar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.