Guiden til hele natten
Alt det, du skal vide om den amerikanske valgnat

Hvornår skal du tænde for tv'et? Bliver valget overhovedet afgjort i nat? Og hvilke stater bliver de afgørende? Læs alt dette og mere til og bliv klar til i nat. Kilde: Getty

Skrevet af

Helene Støvring

5 artikler

0 indlæg

Så er det i aften, alle os politiknørder skal være oppe og overvære slutningen på den mest bizarre valgkamp, USA har oplevet. Eller skal vi? For er det ikke allerede afgjort på forhånd? Eller bliver det overhovedet afgjort i nat? Og hvis vi ser med, hvad er det så, vi skal holde særligt øje med i løbet af natten? Læs med for din guide til nattens valg. Hvad skal du se efter hvornår? Og hvilke ord skal du smide med om dig i løbet af natten?
Er det afgjort på forhånd?
Først på aftenen vil snakken formentlig gå på, hvorvidt en Biden-sejr rent faktisk er i kassen. Er der overhovedet nogen grund til at se en valgaften, hvor et gennemsnit af meningsmålinger giver Biden 89 % chance for at vinde? Normalt ville alle medier have travlt med at udråbe Joe Biden til vinder på forhånd. Men mange af os dummede os i 2016, da vi antog, at Hillary Clinton ville vinde, og brændt barn skyr jo som bekendt ilden. Derfor taler alle i stedet om muligheden for, at Trump faktisk godt kan vinde. Og ja, 10 % chance er en reel chance, men den er lille.
 
 
Men lad os for en god ordens skyld se på, hvordan 2020 er anderledes fra 2016. Den første forskel er, at meningsmålingerne har været meget stabile gennem de sidste par måneder, i modsætning til i 2016, hvor de bevægede sig mere. Derudover fører Biden væsentligt mere i meningsmålingerne, end Clinton gjorde i 2016.
 
 
 
Men hvad med fejl i meningsmålingerne? Det er selvfølgelig altid en fare. Men som Nate Silver fra FiveThirtyEight skriver, ville Biden stadig vinde valget, hvis der ved dette valg var lige så store fejl i meningsmålingerne i de enkelte stater, som der var i 2016. Faktisk står Trump værre i meningsmålingerne i hver eneste svingstat, end han gjorde i 2016. Der skal nogle meget store fejl i meningsmålingerne til for at skaffe Trump en sejr. Og selvom det er muligt, er det dog meget usandsynligt, selv i denne skøre coronatid.
 
Hvis Biden vinder, bliver han, med sine snart 78 år, den ældste præsident, USA nogensinde har haft. Kilde: Getty
 
Bliver det afgjort i nat?
Det andet store spørgsmål først på aftenen vil naturligvis være, om der overhovedet kommer en vinder i nat? Det vil ikke være første gang, at amerikanerne går i seng uden at vide, hvem deres næste præsident bliver, og i år taler meget for et forsinket resultat. Mere end 91 millioner amerikanere har stemt før valgdagen enten via brevstemme eller i stater, hvor man må møde op og stemme før valgdagen. Det er et rekordstort antal, og de enkelte stater har meget forskellige regler for håndtering af stemmer. I nogle stater, såsom Pennsylvania, Minnesota og New Hampshire, må man ikke begynde at tælle brevstemmer, før valgstederne er lukkede. Det betyder, at det kan tage flere dage at tælle alle stemmerne.
 
 
Det er altså meget sandsynligt, at mange af staterne ikke vil have en klar vinder på aftenen, og at vi derfor ikke vil vide, hvem der har vundet valget. Men hvis en kandidat ender med at vinde meget stort i et såkaldt landslide-valg, kan det hurtigt stå klart, hvem der vinder. Fivethirtyeight.com sætter Joe Bidens chancer for et landslide-valg til 35 %, så det er ikke helt usandsynligt. Men på grund af de nye omstændigheder med corona og erfaringen fra sidste valg vil medierne være tilbageholdende med at udråbe en vinder. Det mest oplagte er derfor, at natten vil ende med en klar indikation af, hvem der har vundet, men at ingen vinder endnu vil være udråbt. Hvis valget mod forventning bliver meget tæt, kan der endda gå mange uger, og det kan endda ende med at blive afgjort i højesteret, men det er en helt anden historie. 
 
 
Vocabulary til natten, og hvornår skal du tænde?
De første valgsteder lukker kl. 18 EST (midnat dansk tid). Her vil de første exitpolls komme, og vi kan begynde at se, hvordan forskellige vælgergrupper har stemt. De sidste valgsteder, i Alaska, lukker klokken 1 om natten EST (kl. 7 om morgenen dansk tid). Men på det tidspunkt er valget ofte afgjort af de øvrige stater. Det begynder formentlig at blive spændende omkring kl. 20 EST (kl. 2 om natten dansk tid), hvor mange vigtige stater er færdige med at stemme, heriblandt Florida, Georgia og North Carolina. 
 
 
I år vil det være sværere at følge med, end det plejer, fordi nogle staters løbende optælling vil inkludere brevstemmer, mens andre kun vil være de stemmer, der er afgivet på dagen. Eftersom relativt flere demokrater formentlig brevstemmer, betyder det, at de stater, som har talt tidlige stemmer på forhånd, i den første del af optællingen kan se mere positive ud for Biden, end de faktisk er. Dette gælder f.eks. Florida og North Carolina. Hvorimod Virginia, som tæller de stemmer, der er afgivet på valgdagen, først kan se mere positiv ud for Trump først på natten. Det samme gælder Pennsylvania. Det er derfor, som NY Times gør opmærksom på, vigtigt ikke at konkludere for meget ud fra de allerførste optællinger. 
 
 
 
Når resultaterne begynder at komme ind, er det, som Brookings påpeger, afgørende at skelne mellem ”too early to call” og ”too close to call”. De resultater, der er ”too early to call”, holder tit, men kan blot endnu ikke bekræftes. ”Too close to call” kan derimod gå begge veje. Jo flere ”too close to call”-stater der er, jo mindre sandsynligt er det, at der findes en vinder på valgnatten. Uanset hvor man følger valget, er det en god ide at følge med i, hvornår AP udråber en kandidat som vinder i en stat. Deres afgørelser vejer tungt.  
 
I alle de amerikanske delstater kan man vælge at brevstemme, selvom der i nogen delstater er bedre mulighed for dette end i andre. Dette har Trump været meget imod, da han mener, at det kan føre til valgsvindel.
 
Første halvleg: Hvilke grupper skal du holde øje med?
Når de første exitpolls kommer omkring midnat dansk tid, er det spændende at se, hvordan forskellige grupper har stemt, og hvor høj stemmeprocenten er. Brookings fremhæver nogle grupper som særligt interessante: I 2016 vandt Trump de 65-årige og ældres stemmer med 7 %; han vandt forstæderne med 4 % , uafhængige vælgere med 4 % og hvide vælgere med en collegeuddannelse med 3 %. Hvis Biden vinder disse grupper, eller hvis Trump fører med lavere procentpoint end sidst, vil det være interessant. Derudover nævner Brookings, at Trump vandt hvide kvinders stemmer med 9 %, ikke collegeuddannede hvide med 37 % og vælgere med en baggrund i militæret med 27 %. Hvordan de procenter ser ud i exitpolls, vil også afsløre en del om valgresultatet.
 
 
Endelig er det også afgørende, hvilken stemmedeltagelse de forskellige vælgergrupper har. Hvis en højere andel af minoriteter stemmer, er det et godt signal for Bidens chancer for at vinde, da et flertal af de grupper typisk stemmer demokratisk. I 2016 var kun 60 % af Clintons vælgere hvide, mod 88 % af Trumps. Ifølge Pew Research var voter turnout for sorte vælgere 59,6 % i 2016 (faldende fra 2012), latino voter turnout var 47,6 % og asiatisk voter turnout var 49,3 %. Turnout blandt hvide vælgere var på 65,3 % procent.
 
 
Både turnout-data og kandidaternes andel af de enkelte vælgergrupper er altså værd at holde et vågent øje med. Men særligt i år skal man dog være varsom med at lægge for megen vægt på exitpolls, især når det kommer til at finde en vinder. Med 93 millioner stemmer afgivet før valgdagen er det nemlig en helt ny virkelighed, som de, der foretager exitpolls, skal navigere i, og det kan let give problemer.
 
 
Anden halvleg: Hvilke stater er de afgørende?
Det mest interessante på en amerikansk valgnat er naturligvis ikke den samlede stemmeandel, men i stedet de forskellige stater. Der er en række svingstater, alle vil kigge på, og et par potentielle overraskelser. De mest nævnte svingstater er de fire store: Pennsylvania, Ohio, Florida og Michigan. Derudover North Carolina, Wisconsin, Minnesota, Nevada, New Hampshire, Arizona, Iowa, Nebraska (1 electoral vote) og Maines andet distrikt; Maine uddeler electoral votes på basis af distrikter, ikke ”winner takes all”. I år er også både Texas og Georgia, som ellers er meget republikanske stater, potentielt i spil. Hvis Biden vinder de to stater, vil der være tale om et jordskredsvalg af dimensioner. 
 
 
I NPR’s electoral map er der 279 electoral votes i kategorien ”likely Democratic”, mens Trump har 108, der er ”likely Republican”. Derudover er der 63 electoral votes, der er ”leaning Democratic”, og 17 ”leaning Republican”. Resten er dødt løb. En kandidat skal have 279 stemmer for at vinde. Trump har altså en meget begrænset vej til at vinde. Men da mange af de ”likely Democratic”-stater har ret tæt løb i meningsmålingerne, har han dog en chance.  
 
 
 
De første vigtige stater, vi vil se resultater fra, er formentlig Florida og North Carolina, da man her tæller brevstemmer inden valgdagen. Hvis Biden vinder begge de stater, vil det være meget svært for Trump at vinde. Vinder Trump derimod Florida, kan Biden stadig vinde, men det vil være et tegn på, at det går bedre for Trump end forventet. Generelt gælder det, at Biden kan tåle at miste mange flere af de nævnte svingstater, end Trump kan, da han uden dem allerede har 212 electoral votes mod Trumps 125 electoral votes. Alle de nævnte svingstater er ifølge NY Times enten ”too close to call” eller ”lean Democratic”.  
 
 
Hvis valget ender med at blive tæt, kan Pennsylvania blive afgørende. I så fald kan der gå lang tid, før vi ved, hvem der vinder. Her tæller man nemlig ikke brevstemmer på forhånd, og det er derfor ikke sandsynligt, at der her vil blive fundet en vinder på valgnatten. Det samme gælder Michigan, som også kan blive en meget vigtig stat. Vi kan derimod formentlig forvente at have svar fra Wisconsin, som også kan vise sig afgørende, på valgnatten.
 
 
Alle tv-kanalerne vil naturligvis have masser af interaktive kort, som de vil bruge til at flytte rundt på svingstater og vise potentielle resultater, efterhånden som de forskellige stater rapporterer en vinder. Hvis man foretrækker selv at lave sit eget overblik, kan dette kort fra NY Times anbefales. Her fremgår det klart, hvilken indvirkning hver svingstat har på kandidaternes chancer. 
 
Så tank op på kaffe, og find snacks frem, for det kan blive en lang nat.
 
 
 
 
 

Relaterede artikler

Dommen over den første præsidentdebat - PRÆSIDENTDEBAT // ANALYSE – Med fem uger til valget mødtes Donald Trump og Joe Biden natten til onsdag i den første præs...
KKKatastrofal aften for Trump - I nat var verden vidne til den værste præsidentdebat i amerikansk historie. Et decideret “shitshow”. Og det var næsten u...
Dum, dummere, Donald - Donald Trump opførte sig ‘godt’. Som ‘en skoledreng’. Sådan lyder det i medierne i kølvandet på nattens debat mellem præ...
Taberen får det første ord - De seneste sæt af valgaftenstaler i USA’s præsidentvalg peger på en tendens, hvor den tabende part har sværere og sværer...
Namedropping-guide til #USAVALG - Det amerikanske valg er over os. Du havde egentlig planer om at læse lidt op. Men. Men fortvivl ikke. Kforum leverer her...
Hvad du skal se i optakten til valget i USA - Det er rigtigt, hvad de siger: Præsidentvalget i USA 2020 er både historisk og fuldstændigt vanvittigt at være vidne til...
Hvad skal du klikke på lige nu? - Lige nu vælger amerikanerne deres nye præsident. Nok årtiets vigtigste valg, hvor selve demokratiet er til afstemning. D...
Bidens bedstefar-branding - Old school is the only school. Demokraterne har haft et kæmpe savn efter en hyggelig og gennemført hæderlig bedstefar. D...

Giv din stemme

10 stemmer
4,7/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

58 JOB

Senior Client Manager

Se alle job Indryk job

Job

Student Assistant

Frist: 19. oktober

Senior kommunikationsrådgiver

Frist: 4. oktober

Studentermedhjælper

Frist: 6. oktober
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.