Guide til et tåleligt praktikophold
Er du gratis til grin?

Skrevet af

Redaktionen Kforum

1014 artikler

57 indlæg

Forårssemesteret nærmer sig. Skal du i praktik – eller overvejer du stadig, om det er noget for dig? Praktik er som oftest ulønnet, og mens du arbejder både 37+ timer om ugen, skal der måske også være plads til deltidsjob, praktikrapport og undervisning. Er det det værd?
Mange virksomheder har efterhånden troligt en praktikant hver semester. Praktikanter udfylder ofte en vigtig rolle i virksomheden – og samtidig er det som oftest gratis arbejdskraft. Set fra den studerendes synspunkt er praktik heller ikke (altid) en dårlig deal. Det giver erhvervserfaring, netværk og – det vigtigste – måske et job i sidste ende. Men hvordan får du mest ud af din praktikperiode? Og er du sikker på, at praktik er den bedste løsning i forhold til dine fremtidige ønsker?
Under krisen kom der pludselig et nyt ord ind i jobannoncerne i kommunikationsbranchen: praktikant. Fra at have været en relativ sjældenhed udgør praktikantstillingerne i dag mere end hver tiende stilling, der bliver slået op ved Kforum. Kilde: Dataanalyse af Kforums jobannoncer.
 
Hvorfor praktik?
Du har helt sikkert hørt, at det er et absolut must at have relevant erfaring, inden du forlader studiet. Måske har du ikke haft de mest givende studiejob, hvorfor praktik virker som en indlysende ide. Ikke bare for at lære mere og få praktisk erfaring, men også for at tage det første trin op ad jobstigen og skabe et netværk. Men det er vigtigt, at du først gør dig nogle overvejelser om, hvad du forventer at få ud af dit praktikophold. For hvem siger, at praktik er den bedste løsning for dig?
 
 
Her er en tjekliste over ting, du bør overveje, før du kaster dig ind i praktikantmøllen:
  • Hvad forventer du af din praktikplads? Forventer du at kunne skrive et fast job, et godt netværk eller blot relevant erfaring på dit ellers så tomme CV?
  • Findes der kurser, der ville kunne give dig de samme færdigheder?
  • Kan du bruge tiden bedre – eventuelt på frivilligt arbejde, et relevant studiejob, et udlandsophold eller andet?
  • Er det vigtigst for dig at komme i praktik i en bestemt virksomhed – eller er bestemte arbejdsopgaver vigtigere for dig?
  • Hvad brænder du for? Og hvad vil du gerne arbejde med på lang sigt? Sørg for, at din kommende praktikplads kan hjælpe dig på vej.
  • Hvordan finansierer du dit praktikophold? Er der mulighed for at have et job ved siden af, eller må du overleve på SU og studielån?
 
Artiklen er en forkortet og fordansket version af publikationen ”Surviving Intership” udgivet af Creative Commons af Carrotworkers.
 
Forhandl dit praktikophold
Du er stensikker på, at en praktikperiode er det helt rigtige for dig. Du har fundet en praktikvirksomhed, og du glæder dig til at komme i gang med alverdens spændende opgaver. Men inden du springer hovedløst ud i det, så sørg for, at du i samarbejde med din praktikvirksomhed laver en praktikkontrakt. På den måde kan du bedre sikre dig, at du får en masse ud af opholdet – så det ikke kun er virksomheden, der får noget ud af din (gratis) arbejdskraft.
 
 
En praktikperiode skal allervigtigst være en lærerig oplevelse. Du må derfor ikke være bange for at forhandle dine arbejdsopgaver. Det er ærgerligt at bruge seks måneder på at lave arbejdsopgaver, du i forvejen har masser erfaring med.
 
En praktikkontrakt løser ikke alle dine udfordringer som praktikant – men brug kontrakten som anledning til at tale med din praktikvirksomhed om dine arbejdsforhold. Se praktikkontrakten i pdf her
 
Sørg for at prøve kræfter med nye arbejdsopgaver, der udfordrer dig og er relevante for dit studie og det job, du gerne vil have i fremtiden. Når du først er kommet i gang med praktikken, vil tiden flyve afsted, og den travle hverdag gør, at du skal være hurtig til at råbe op, hvis du mangler værktøjer eller nye arbejdsopgaver.
 
 
Overvej eksempelvis, om:
  • det meste af din tid går med rutineprægede opgaver?
  • du bliver udfordret hver dag?
  • dine kollegaer forventer noget af dig?
  • dine input og ideer bliver hørt?
  • du synes, det er spændende at være i praktik?
Hvis alt, du laver, er at printe materiale, hente kaffe og oversætte tekster, bliver du med sikkerhed ikke udfordret. Men selvom din hverdag også består af andre og mere interessante opgaver, er det vigtigt, at du løbende evaluerer din praktikperiode, så du med sikkerhed går derfra med en bedre og mere relevant profil i forhold til din fremtidige karriere. Hvis du ikke er tilfreds, så forhandl med din arbejdsgiver. Husk også at forhandle om goder. Måske kan du komme med på et kursus, så du lærer en masse om content marketing. Eller måske kan din chef hjælpe dig videre i branchen gennem sit netværk.
 
 
Får du ikke nok ud af dit praktikophold, er der måder, du kan få lidt kompensation på. Her kommer en liste over de kontorsager, der kan få dig til at føle, du får løn for dit arbejde.
 
Moleskin-notesbøger
De lækre sorte penne
White board markere
Post-it-blokke 
Printpapir
Magasiner
Aviser
Kaffe
Den flaske vin, kunden glemte at hente
Toiletpapir
Forlængerledninger
Batterier                 
Total værdi = stadig ikke nok
 
Grafik: Davidson Grafisk
 
Hvis du stadig er i tvivl om, om du får nok ud af din praktikperiode, så tag testen herunder. Er du den heldige indehaver af en lærerig praktikplads, eller burde du sige op og udnytte din tid bedre?
 
Hent testen i pdf her
 
Vi krydser fingre for, at du overlever dit praktikophold.
 

Relaterede artikler

Chefens yndlingsmedarbejder: Den strategiske praktikant på de sociale medier - Hvad består faget kommunikation egentlig af i 2014 – hvis vi kigger på, hvordan det tager sig ud i jobannoncerne? I sama...
Humanister er da arbejdsløse, ikke? - Debatten om humanioras eksistensberettigelse er atter en gang oppe at vende i de danske medier. Grundlæggende afspejler ...
De udpeger årets bedste K-speciale - Årets specialer er nu samlet ind, og vi har fået rigtig mange gode bud. Vi har samlet en skarp jury til at bedømme speci...
Klap i, og studer! - Den nye SU-afgørelse vedtaget af SU Styrelsen og Ankenævnet bevirker, at man som studerende ikke kan modtage SU, hvis ma...
I den digitale økonomi er vi alle praktikanter - Internettets vrede mand er tilbage med sin tredje bog: The Internet is not the Answer. Der er ingen over eller ved siden...
Giv din praktikant det bedste du har - Hvordan er man en god praktikantvejleder? Hvad sker der i praktikanternes hoveder? Og hvordan skaber man et hensigtsmæss...
Sig det nu bare! - Gitte Gravengaard og Lene Rimestad har skrevet en grundig bog om journalisternes praktikforløb og det svære ved at arbej...
Specialeprisen 2016 - Kforum kårer årets k-speciale. Det kan være startskuddet på din jobkarriere - og så kan du vinde 10.000 kroner. Læs her ...
Hvorfor skal jobopslag altid være så kedelige? - Fra min kontorstol er det cirka lige så sjovt at skrive en jobansøgning og et jobopslag, som det er at lave min selvangi...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

47 JOB

Internal Communications Manager

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.