Mens vi venter på revolutionen

Extinction Rebellion opfordrer helt åbenlyst til, at medlemmerne bryder loven. Bevægelsen uddanner ligefrem sine medlemmer til at udøve ikkevoldelig civil ulydighed. Bevægelsen har ved flere lejligheder blokeret veje og jernbaner i Storbritannien. I april blev mere end 1.000 aktivister arresteret i London efter at have blokeret dele af storbyen. Der har været aktioner fra lokale grupperinger i Australien, Wales og Scotland, og i Danmark er bevægelsen aktiv i blandt andet Aarhus og København. I disse dage har Extinction Rebellion varslet massive demonstrationer i forbindelse med COP25 i Madrid.

Demonstration i London med farvestrålende flag med det ikoniske logo – timeglasset i cirklen, der skal symbolisere, at tiden er ved at løbe ud, hvis vi skal nå at redde kloden. /Getty Images

Stærkt grafisk identitet skaber effektiv kommunikation

Extinction Rebellion er blevet kendt for, at det ikke bare er de politiske budskaber, der er vigtige. Det er lige så vigtigt, hvordan de ser ud. Bevægelsens grafiske identitet var derfor fra starten et vigtigt element. Den er anderledes, cool og nøje gennemtænkt. Udover timeglas-logoet, designet af den anonyme kunstner ESP, er den grafiske identitet udformet af en gruppe frivillige designere, der blandt andet tæller Clive Russel. Han er indehaver af det grafiske bureau This Ain’t Rock’n’Roll – et bureau i London, der er specialiseret i at arbejde med bevægelser, kulturelle grupper og borgerprojekter og altid har fornægtet alle kommercielle opgaver.

- We needed to create a movement that looks radically different to all eco movements previously, because they failed, sagde Clive Russell til onlinemagasinet Dezeen tidligere i år.

Principperne bygger på, at tingene skal have et enkelt udtryk, og alle materialer bliver lagt ud offentligt, så bevægelsens afdelinger over hele verden selv kan printe det, de skal bruge, når byer skal tapetseres med budskaber. Ifølge Russel er udtrykket blandt andet inspireret af Situationistisk Internationale-bevægelsen i 1960’erne, hvilken benyttede sig af flyveblade og guerilla-marketing, hvor de ulovligt satte plakater op.

Tre eksempler på Extinction Rebellions grafisk stærke plakater.

- We wanted to use a breadth of colour to highlight the intersectionality of the movement. Obviously, we had to use green. You can’t be an eco movement and not use Green, sagde Clive Russell til Dezeen.

Typografien er baseret på en gammel trætypografi, der ved at blive digitaliseret er blevet moderne.

Når Extinction Rebellion råber verden op, er det derfor med iøjnefaldende, grafiske plakater og deres dommedagsmærke, der forestiller et timeglas i en cirkel, hvilket symboliserer kloden og tiden, der er ved at rinde ud. Extinction Rebellion vil, ligesom klimakæmperen over dem alle, Greta Thunberg, råbe sit budskab ud til verden. Budskabet om, at vi skal handle nu, hvis vi skal undgå et klimasammenbrud, der vil true alt liv på Jorden. Oprøret er møntet på de politikere, som har svigtet os alle ved ikke at turde tage de skridt, der er nødvendige for at vende udviklingen.

- Alle generationer får to ting overleveret. Den ene er den gave, det er, at bo på vores klode. Den anden er forpligtelsen til at passe på verden for alle fremtidige generationer.
Tidligere generationer stoler på, at de næste ikke bruger mere, end de har behov for, og de yngre stoler på, at deres forældre passer på den verden, de snart skal overtage.
Men kontrakten er blevet brudt, og det er sket på vores vagt. En dyrisk besættelse af penge og jagten efter profit har grundlagt sammenbruddet. Skævt og åndeligt øde foragter systemet humanitet og den levende verden og holdes på plads af giftige medier (magt uden sandhed); en giftig finansiel verden (magt uden medmenneskelighed); og en giftig politisk virkelighed (magt uden principper). Uddrag fra Extinction Rebellions manifest

Demonstration i Madrid i forbindelse med COP25. /Getty Images

Revolutionens tidsalder igen?

Og Extinction Rebellion har naturligvis en vigtig pointe i en tid, der er præget af accelererende klimaangst kombineret med politisk Trump- og Brexit-kaos.

Det er da også efterhånden blevet en gentagende begivenhed, at den amerikanske skuespiller Jane Fonda bliver anholdt for at udøve civil ulydighed i Washington D.C., når hun uge efter uge deltager i demonstrationerne Fire Drill Fridays, der, inspireret af svenske Greta Thunberg, forsøger at råbe politikerne op for blandt andet at få afviklet brugen af fossilt brændstof.

Faktisk har verden ikke set magen siden 1960’erne. Vi lever i en tid, hvor klimakrisens alvor langsomt, men sikkert er ved at gå op for folk. Verdens befolkning er af samme grund ved at rejse sig i en tid, der er defineret ved aktivisme. Folk har fundet ud af, at hvis tingene skal ændres, så skal politikerne presses til at handle – for de gør det tydeligvis ikke af fri vilje.

Extinction Rebellion har ingen ledelse, men et fladt hierarki. Det er ikke en organisation, der fortæller, hvordan verden skal ændres, men en organisation, der peger på, at forandring er en tvingende nødvendighed, og at det er en tvingende nødvendighed at fortælle sandheden om, hvor sort det hele ser ud, og at det snart er for sent at gøre noget – alt imens politikere over det meste af verden tager det ene tilløb efter det andet uden rigtig at nå til at gøre det, der er nødvendigt.

Men er bevægelsens strategi overhovedet den rigtige? Ikke hvis man spørger André Spicer, professor i organisational behaviour ved Cass Business School, City, University of London. Han ser et kæmpe problem i, at en bevægelse som Extinction Rebellion rammer forbi store grupper af mennesker, der har svært ved at identificere sig med den autonome tilgang til problemerne.

- Climate activists talk about saving the natural environment from “harm”, “caring” for the planet and working towards climate “justice”. Such language appeals to the left but antagonises the right., siger han til den britiske avis The Guardian.

Ifølge André Spicer viser nye studier publiceret i tidsskriftet Nature, at hvis du skal bredt ud med dit budskab, så er det vigtigt at nedbryde de traditionelle skel mellem højre- og venstrefløjen – hvis du bliver for autonom, så stiger de, der stemmer til højre for midten, helt automatisk af toget.

- Extinction Rebellion’s call for “ecological justice” will appeal to people on the left, but it will miss out those in the centre and alienate folks on the right. If the rebels want to reach out, they could instead talk about “preserving the purity of nature” or “saving our national natural heritage”. Their tactics are also likely to push away many potential supporters. Acts of civil disobedience such as occupying bridges, guerrilla gardening and protest puppetry may appeal to seasoned activists, but are a turnoff for thousands of potential supporters who might walk past such occupations. If the rebels want to reach out, they should use social rituals which other groups are familiar with – instead of glueing themselves to DLR trains, they might hold tea parties at local fetes, siger André Spicer.

En vigtig pointe er, at begrebet ’Rebels’ er svært at identificere sig med for alle dem, der i højere grad identificerer sig med at være forældre, arbejdere, gode naboer, medlemmer af etniske eller religiøse grupper. Hvis klimabevægelser skal have succes, så skal de også række ud til dem, og det har en bevægelse som Extinction Rebellion ifølge André Spicer svært ved.

Der er ingen tvivl om, at Extinction Rebellion er på vej til at gøre en forskel, og de vokser dag for dag, men vi mangler stadig den bevægelse, der kan få alle med. Når det sker, så kan selv Donald Trump ikke længere ignorere de udfordringer, vi alle sammen står overfor.