Da én mand skabte shitstorm i Google

Googles fyring af en softwareingeniør har sat koncernen under voldsomt pres, ikke mindst fra USA’s højrefløj. Tre betændte emner var på spil, og det har knebet med damage control i Googles kommunikation. Men ville det overhovedet være muligt?
James Damore, manden der skabte både intern og offentlig ravage for Google, ses her med en T-shirt, der sammenligner Google med Gulag. Kilde: James Damores LinkedIn.
James Damore, manden der skabte både intern og offentlig ravage for Google, ses her med en T-shirt, der sammenligner Google med Gulag. Kilde: James Damores LinkedIn.
af Dorte Toft
Eksisterer det menneske, der har en duelig kommunikationstrategi, når the shit hits the fan, og når the shit er køn+ytringsfrihed+politisk korrekthed? Det er tre højkonfliktområder med ekstrem politisk polarisering i holdninger. Tre områder, hvor alle midler tages i brug, også de møgbeskidte.

Det er intet under, at selv stenrige Google, der har råd til at trække på verdens bedste strateger, ender som Bambi lammet af lyskegler fra alskens sider. Et eneste menneske, blandt koncernens 61.000 ansatte, udløste shitstormen.
 
Kritik af diversitetsstrategi
Hårdt trukket op gælder sagen, at Google-ansatte, der er af ”conservative” observans, mener at ”left-leaning” Google begår alvorlige fejl. Hvad der især er galt, er Googles strategier for at øge andelen af kvinder, men Google har desuden et meget ubehageligt arbejdsmiljø for ikke-venstreorienterede, forlyder det.
 
Proppen skydes af flasken af den 28-årige softwareingeniør James Damore, der spænder biologiforskningen for vognen.
 
Google er en regulær kæmpe blandt verdens IT-virksomheder, hvilket kun gør en shitstorm ekstra shitty at håndtere for ledelsen. Kilde: Getty Images.
 
Tidslinjen
I det følgende kommer et oprids af sagens tidslinje, så godt som den kan sammenstykkes udefra.
 
Opremsningen er en #longread (undskyld), med de elementer fra en heftig konflikteskalering, som jeg (med mine bias) har vurderet er mest sigende i kommunikationssammenhæng. Her gælder det, hvorledes Google har reageret kommunikationsmæssigt, og presset, der kommer udefra, dels fra højrefløjen inklusive den yderste, dels fra dem, der bestrider validiteten af videnskabsbrugen, og dem, der støtter den.
 
Også konteksten, det politiske klima i USA, og påviste problemer med sexisme i tech-miljøer tages frem. Ligeså reaktionerne i Danmark.
 
10 siders stærkt brændbart notat om køn og biologi
Primo august lægger James Damore et 10 sider langt, kritisk notat på et internt forum for visse udviklere. Damore beskriver Google som et ideologisk (venstreorienteret) ekkokammer på vej mod noget, der er ”bad for business”.
 
Ifølge ham er Google ”blind” for diverse forskning i IQ og køn. Han fremlægger den forskning, der ifølge ham viser, at mænd biologisk set er mere disponeret til at gå ind i tech-branchen end det modsatte køn. Kvinder har ikke de rette personlighedstræk, der gør dem lige så velegnede til systemudvikling og ledelse.  De er for følsomme og kan have svært ved et ”højstress” job som systemudvikler. Kvinder er også for rare, set i relation til, hvad der er behov for.

Biologisk set er kvinder disponeret i retning af mennesker, ikke ”ting”, lyder det blandt andet fra Damore. Og han antyder, at flere ansatte deler hans bekymring over, at overliggeren sænkes, så køn og minoritetsposition går forud for kvalitet. Det er diskrimination af andre.
 
Googles første reaktioner
Damores chef, Vice President Ari Balogh, reagerer. Den 4. august betegner han på Google+ (det interne kommunikationssystem) kønsgeneraliseringen som skadelig.
 
Den 5. august, en lørdag, ses en viral spredning af notatet internt. Nogle få ansatte tweeter deres holdning. Udenfor erklærer højrefløjsfolk i diskussionsfora, at notatskribenten er en helt.
 
Samme dag, den 5. august, rundsender Googles relativt nyansatte Vice President for diversitet, Danielle Brown, en mail, der forklarer, at Google er overbevist om, at diversitet er afgørende for selskabets succes. Google ønsker, at alle uanset politisk holdning kan føle sig trygge ved at udtrykke deres mening, men vedrørende notatet ”mener mange, inklusive jeg selv, at notatet fremfører ukorrekte formodninger om køn (gender)”.
 
VP’en linker ikke til notatet og forklarer fravalget med, at det fremmer synspunkter, som er i strid med firmaets politik.
 
Notatet lækkes eksternt
Senere samme dag, den 5. august, lækkes notatet eksternt og bringes i sin helhed af it-mediet Gizmodo. Presset fra højrefløjsaktivister intensiveres, og der ses modsatrettede holdninger på nettet.
 
Den 6. august leveres følgende svada fra en tidligere googler, der forlod Google for at være med i et startup:

”Damore skriver nok autoritativt, men han synes ikke at forstå køn. Måske mere interessant er, at han heller ikke synes at forstå systemudvikling. Og værst er, at han ikke synes at forstå konsekvenserne af, hvad han har skrevet, hverken for sig selv eller andre.” Ifølge skribenten handler god systemudvikling i den grad om samarbejdsevner og lydhørhed over for andre.
 
CEO’en om skadet arbejdsmiljø
Googles CEO Sundar Pichai afbryder sin ferie. Han udsender den 7. august en intern meddelelse, der senere slås op.
 
Pichai skriver, at Google altid har promoveret, at alle bør ytre deres synspunkter, og dele af de ting, som var i notatet, er det helt fair at tage op til debat. Men at antyde, at en gruppe kolleger havde personlighedstræk, der gjorde dem biologisk mindre egnet til deres arbejde, var ikke korrekt, og det var krænkende.
"This has been a very difficult time". Sådan begynder Googles CEO Sundar Pichais interne notat om Damores memo. Kilde: Getty Images.
 
I beskeden står blandt andet: ”Our co-workers shouldn’t have to worry that each time they open their mouths to speak in a meeting, they have to prove that they are not like the memo states, being “agreeable” rather than “assertive,” showing a “lower stress tolerance,” or being “neurotic.” Citat slut.

Ifølge Pichai har Damore forbrudt sig mod firmaets ”code of conduct”, der forpligter alle ansatte til at medvirke til et trygt arbejdsmiljø.
 
Den 7. ses også den første henvisning til ”Google’s Ideological Echo Chamber” på Wikipedia, og James Damore fortæller til højrefløjens medie, Breitbart News, at han er fyret.

Den 8. august står det klart, at James Damore har pyntet sin LinkedIn-profil med falske akademiske fjer. Han påstår at have en ph.d. fra Harvard, men har en masters.
 
En Wired-journalist afslørede hurtigt, at Damore pyntede sig med falske akademiske fjer. Kilde: Twitter.
 
Første interview med alt-right ”youtuber”
Den 8. august om aftenen ses det allerførste interview, som Damore giver offentligt. Interviewer er en såkaldt  youtuber, Stefan Molyneux, der allerede på dagen udtalte sig på sin kanal om selve notatet.

Molyneux er kendt som en person med meget stor forkærlighed for men’s rights og særdeles lille for kvinders. Han regnes for at høre til på alt-right fronten.
 
Samme dag interviewes Damore af Jordan Peterson, psykologiprofessor ved Toronto Universitet. Også han er youtuber, der er kendt for sin kamp mod politisk korrekthed og for sin kritik af nutidens feminister for at ”infantilisere samfundet”.

Interviewet ledsages af tekst, der fortæller, at den videnskab, Damore refererer til, holder fuldt ud. Den er også forsynet med en meget lang liste af forskningslink.
 
James Damore første offentlige interview efter notat-postyret med alt-right youtuberen Stefan Molyneux.
 
Damores fyring bekræftes den 9. august  af nyhedstjenesten Bloomberg.
 
Den 10. kan avisen Mercury News fortælle, at en ekstrem højrefløj vil afholde demonstrationer mod Google.
 
 
Bag dette akademi, stiftet i 2015, står en gruppe forskere. Stiftelsen begrundes med politisk ubalance på universiteterne. For mange ansatte er blevet venstreorienterede, og de bøjer sig for accepterede normer, hvilket hæmmer udviklingen.
 
Blandt de problemer, der nævnes, er de venstreorienteredes store vægt på socialkonstruktion som forklaring på kønsforhold (og dermed for lille på biologi).
 
Aflyst ”forsamlingshus-møde”
Samme dag aflyser Googles CEO med blot 45 minutters varsel et såkaldt town hall meeting, hvor medarbejdernes skulle samles og få besvaret deres spørgsmål. Aflysningen skyldes frygt for læk. Ansatte, der stillede spørgsmål, som nogen udenfor ikke brød sig om, ville måske blive udstillet og udsat for trusler.
 
Ifølge Wired havde ansatte forud fremsendt i alt 520 spørgsmål, og omkring 5.400 ansatte havde via et internt system stemt om, hvad de anså for de vigtigste spørgsmål. Højt prioriteret var netop et spørgsmål om de ansattes sikkerhed.
 
Hængt ud på nettet med foto
I forvejen var situationen for nogle kritisk. De var hængt ud med foto på et forum, 4chan, kendt for kvindekritiske aktiviteter.
 
Berømtheden på den yderste højrefløj, Milo Yiannopoulos, hængte dem også ud på sin Facebookprofil. Milo er tidligere skribent på Breitbart News, opbygget af Trumps (nu tidligere) chefstrateg i Det Hvide Hus, Steve Bannon, men Milo blev for stram kost selv for det medie. Breitbart udstillede imidlertid også de ansattes fotos.
 
Af andre urovækkende ting kan nævnes, at en blogger fra alt-right havde offentliggjort intern kommunikation fra Damore-kritiske ansatte. Der er altså kolleger internt, der ikke vil visse kolleger det godt.

Mediet The Verge fortæller, at der også var placeret en besked på nettet, der antydede, at enhver ansat, der ytrede sig til pressen, ville få tæv. Desuden strømmede navngivne trusler ind via sociale medier, og diversitetschefen har måttet lukke sin Twitter-konto.
 
Den 11. august skriver James Damore i et indlæg i Wall Street Journal, at han blev fyret, fordi hans velmenente forsøg på at diskutere kønsforskelle ikke kunne tolereres af Google. Andre steder har han hævdet, at det var oprørte stemmer fra venstrefløjen, der udløste fyringen. Han har også oplyst, at hans formål var at ”empower” kvinder ved at fjerne den tilskrevne offerrolle.
 
Den 11. kommer også den første større, kritiske gennemgang af hans ”beviser” – et kig på den nævnte forskning. Det er it-mediet Recode, stiftet af to journalister med Wall Street Journal på CV’et, der bringer gennemgangen. Overskriften er ” We’ve studied gender and STEM for 25 years. The science doesn’t support the Google memo.” [STEM=Science, Technology, Engineering, Mathematics].
 
Den 15. følger det bredere techmagasin Wired op med et særdeles kritisk kig på forskningen og med interviews med et par af de involverede forskere. Dommen er, at Damore i den grad overdriver, hvad forskningen siger. Senere, den 19. august, blander Economist sig i det Damore-kritiske kor med et kig på forskningen.
 
Frygten hos Googles ansatte kan virke overdreven set med danske øjne, men USA er et land med mange skydevåben, og der er som bekendt mænd med store aggressioner over for kvinder og minoriteter, der har begået massedrab.
 
Danske mediers modsatte ekkorum
Herhjemme møder Damore i overvejende grad opbakning i de medier, der har kigget nærmere på sagen. I Berlingske indledes omtalen, der sker den 13. august, med overskriften: ”Danske forskere bakker fyret ansat op. Googles kønssyn bygger på ideologisk forskning”.
 
Berlingske præsentation af sagen var til støtte for Google-kritikeren. Kilde: Berlingske.

Information var ude dagen før, og her bar artiklen overskriften :  ”Kvinders biologi passer dårligt til jobbet som softwareingeniør. Eller hvad?”
 
I begge medier prioriteres kilder, der blåstempler Damores forskning først.

Landets måske mest kendte videnskabsjournalist, ph.d. i neurobiologi Lone Frank, slår i Weekendavisen syvtommersøm i kritikernes kiste.

Damore har ret, det viser forskningen, skriver Frank, der ser Damore som forfulgt – et offer for politisk korrekthed. Overskriften er ”Vi binder os på mund og ånd."
 
Hun gentog i mandags budskabet i Deadline. Og hun fortæller, at hvis man vil have bevis for, at Damores brug af forskningen er helt korrekt, skal man læse, hvad føromtalte samling af forskere, Heterodox Academy, har slået op.

Deadline bringer også et båndet interview med psykologiprofessor Christian Gerlach, der ikke er enig i, at biologi siger så meget, men hans udsagn afvises af Lone Frank med begrundelsen, at manden er ikke ekspert på området.

Hendes opponent i studiet, Nazila Kivi, taler ikke med samme autoritative holdning som Lone Frank og hænges efterfølgende til tørre på sociale medier af især mænd, men ikke kun.
 
Endnu har jeg ikke set danske medier, der – som amerikanske medier - udtrykker en overvejende kritisk holdning til Damores brug af forskning.
 
Da Deadline havde Google-debatten på programmet, blev dette citat vist.
 
Ung mand, sære sammenligninger
Og hvad med manden i centrum? Softwareingeniør James Damore har via medier og sin egen Twitter-konto fået vist nogle sider af sig selv, der ikke svarer til den tone af objektivitet, han har forsøgt at præge sit notat med.
 
Foreløbig har han sammenlignet sin arbejdsplads med Gulag (han bærer en hvid T-shirt, der i Googles kendte typografi er påtrykt Goolag).

Han har sammenlignet arbejdsmiljøet  for ”conservatives” hos Google med forhold for homoseksuelle i 50’erne, skræmt fra at ”springe ud af skabet” af frygt for konsekvenser.
 
Og han har bragt julemanden ind i billedet. Her fra hans Twitter-konto @Fired4Truth:

”Forestil dig, at du har brugt 250 millioner dollars på et program, der forudsætter at julemanden eksisterer.”
 
”Og når nogen skriver et dokument, der dokumenterer, at julemanden ikke eksisterer, så oprøres alle de mennesker, der er hjernevasket til at tro, at julemanden findes.”
 
”Det er din fejl, hvis du får en treårig til at græde ved at fortælle, at julemanden ikke eksisterer. Det er samfundets skyld, når 30-årige græder”.
 
Sådan en sær udtalelse ligger ikke langt fra, hvad den kontroversielle højrefløjsgut Milo Yiannopoulos kunne finde på, men om udtalelsen var inspireret heraf, kan ingen vide. Milo har dog på sin FB-profil fortalt, at han netop har spist middag med James Damore, og bringer et foto som bevis.
 
Tidsånden i USA
Når der tales om mulig krisekommunikation, hører forhistorien med. Der er skrevet en del om sexisme i techbranchen, senest om Ubers arbejdsmiljø for kvinder og om venturekapitalister, der groft udnytter, når kvindelige iværksættere søger om penge. Og Google er midt i en retssag om løndiskrimination af kvindelige ansatte.
 
Det er også kommet frem, at Facebook efter den amerikanske valgkamp i 2016 lukkede et internt forum, hvor anonyme ”conservative” ansatte havde støttet Trump. Ifølge Wall Street Journal (bemærk: kun for abonnenter) var det imidlertid racistiske og sexistiske beskeder, der udløste lukningen, der skete som led i Facebooks opgør med interne, anonyme diskussionssider.
 
Facebook klandres, som Google, for at være venstre-lænet, og der ses fra højrefløjen stadig stærkere angreb på de store californiske tech-selskaber. De ses som en stat i staten – en skadelig, venstreorienteret stat, der også undertrykker højrefløjens nyheder.
 
En anden gigant i sit regi, Facebook, beskyldes ligesom Google af de højreorienterede for at læne sig for meget til venstre. Kilde: Getty Images.
 
Oveni det tech-specifikke aspekt kommer så Trumps mange ytringer om kvinder og minoriteter med Fox News, Breitbart News og hans egen Twitterkonto som de største megafoner.
 
Dit bud
Dette var så den can of worms, som Google skulle tackle. Konteksten Google skal agere i, handlingerne, reaktionerne, presset. Men kun set udefra. Jeg har ikke kontaktet min gode bekendt, som arbejder i Google, USA, idet denne ikke ynder at tale om køn.

Hvad ville du have gjort? Hvor fejlede Google i kommunikationen, hvor handlede IT-giganten korrekt, hvad var det umuligt at planlægge for? Og ses der specifikt på Danmark, hvad burde Google i Danmark så have gjort? Såvidt jeg kan se, har den danske afdeling gjort nada. Intet.
 
Fyring eller ej
Hvad havde dit råd til ledelsen været? Skulle manden fyres eller ej?
 
Burde Google selv have offentliggjort fyringen, så nyheden ikke dukkede op fra medier på den yderste højrefløj? Men ville det ikke være i strid med normal personalepolitik? Manden har jo intet kriminelt gjort.
 
Damore mere end antyder, at Google går efter en 50/50, når det gælder ledelse. Intet tyder på en sådan målsætning, og den ville være idiotisk, uddannelsesmønstrene taget i betragtning. Men hvorledes skulle Google have reageret? Fortalt om, hvorfor en større diversitet end de nuværende 20/80 var formålstjenlig, konkretiseret med, hvad monokulturen har givet af lig i lasten?
 
Her kan du i øvrigt se Googles diversitetsprogram.
 
Aflyst møde eller ej?
Skulle Google have aflyst sit Town Hall-møde eller taget det? Hvad vejer tungest? Behovet for at få opklaret, hvad der ligger de ansatte mest på sinde og svaret på det, eller hensynet til de ansattes sikkerhed?

Hvorledes kunne Google tidligere have tilfredsstillet den interne højrefløj, bortset fra at lukke ned for de nuværende diversitetsprogrammer?
 
Hvilke tanker giver det kommunikationsmennesker, at ét menneske kan bringe ravage i en succesrig koncern med 61.000 ansatte?
 
Forskningdokument i skuffen?
Umiddelbart ser det for mig ud til, at James Damore kører ret meget ud fra en slags standardiseret højrefløjs-drejebog med biologisk baseret kønsargumentationer (også set herhjemme). Ellers kunne han næppe, som påstået, havde skrevet de 10 sider med forskningsreferencer på en 12-timers flyvetur.

Burde Google og andre techfirmaer for længst have haft et dokument liggende i skuffen, hvor ”drejebogs”-forskningen og anden relevant forskning blev belyst af de fremmeste forskere (med uenighed belyst). Hvad synes at holde, og hvad er bad science? Det grundigste modargument, jeg har set, kommer fra en ph.d.-studerende, om end der snakkes om megt andet også.

Skulle et sådant dokument være slået op internt øjeblikkeligt og udsendt til medier? Ville det have nyttet at præsentere dokumentet tidligt over for den front af ansatte, hvor det ulmede?
 
Og hvordan skal Google læge sårene, der er opstået internt og eksternt?
 
Hvad synes du alt i alt (bortset fra, at artiklen er for lang, og jeg måske har valgt tendentiøst til fordel for Damore-kritikerne)? Hvad savner du i vigtig belysning? Brug endelig kommentarfeltet.
 
PS: Ja, jeg har observeret, at James Damore gang på gang fortæller, at han går fuldt ud ind for diversitet. I mine ører lyder det bare mest som: ”Jeg elsker skam kvinder, men…”. Og så følger skidtspanden.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også