Sådan bliver du open source-detektiv
Inden for de seneste par år er nogle af de største og mest spektakulære afsløringer inden for spionage, lejemord og statsorganiseret terror blevet afsløret af almindelige mennesker hjemme fra sofasættet. Det handler ikke længere om beigefarvede trenchcoats, Berlinmuren og Graham Green noir. Her er en guide, så du bliver klædt på til at blive fremtidens digitale agent. Good luck.
af Niels Christiansen
Bellingcat, der er et internationalt efterforskningskollektiv, kunne i sidste uge afsløre en russisk honeytrap-spion, der er trængt ind i NATO-kredse i Napoli under falsk identitet. I løbet af Bellingcats timåneders undersøgelse indsamlede borgeraktivisterne en række slående beviser og bizarre anekdoter om ”Maria Adela Kuhfeldt Rivera”, alias Olga Kolobova, hvilke blev offentliggjort i forrige uge.
🧵Meet Maria Adela Kuhfeldt Rivera, widow, jeweller, and socialite. The love child of a German father and a Peruvian mother, born in Callao, Peru, and abandoned in Moscow by her mother during the 1980 Olympic Games. pic.twitter.com/wHo6qSmKik
— Eliot Higgins (@EliotHiggins) August 26, 2022
Resultaterne gav et afslørende og opsigtsvækkende kig ind i den russiske efterretningstjeneste GRU’s verden.
Bliv open source-detektiv
Denne artikel vil forsøge at åbne op for en efterretningsverden for dig ved hjælp af OSINT. OSINT – forkortelse for Open Source Intelligence – er kunsten at søge efter, indsamle og opsummere information, der er frit og offentligt tilgængelig på internettet med det formål at bruge det som en kilde til efterretninger.
OSINT er endda af det engelske magasin The Economist blevet udnævnt til nu at være en fuldvoksen og velkommen efterretningsstrategi, der ikke længere er forbeholdt tech-nørder, skumle aktører med mørke hjerter på the dark web eller fummelfingrede statslige efterretningstjenester.
Du kan selv begynde at afsløre Putins grå agenter, terrorceller i Mellemøsten eller naboens kat på natlig langfart ind i din have.
Træn dig selv op på Twitter
De digitale troldmænd – og -kvinder – fra Bellingcat underviser selv i brugen af OSINT, og på Bellingcats website, der er et rent Woodstock for civile efterforskere, er et batteri af værktøjer listet op. Netop, fordi det kan virke lige lovligt overvældende at kaste sig ud i denne digitale 007-verden med dets utallige værktøjer og plugins, opfordrer Bellingcat nybegyndere til at deltage i OSINT-fællesskaber på SoMe eller på nettet.
Bellingcat opfordrer også til at øve forskningsfærdigheder ved at prøve @Quiztime-udfordringer på Twitter. Denne konto sender daglige billeder og udfordrer dig til at finde ud af, præcis hvor de er taget. Nogle gange bygger quizzerne også på en etableret geolokation for billedet og beder dig om at bestemme, hvad et objekt på billedet er, eller hvornår det er taget.
Men lad os tage et kig på de programmer, der hjælper dig på vej til at blive open source-agent. Dette er blot et lille udsnit af de værktøjer, som Bellingcat anbefaler.
Billed- og videoverifikationsprogrammer
Billed- og videoverifikation hjælper borgerjournalister i deres faktatjek og afsløringsopgaver på sociale netværk og er nogle af de mest kraftfulde værktøjer til at spotte misinformation online.
Tag en dyb indånding. InVID Verification giver dig mulighed for hurtigt at få kontekstuelle oplysninger på Facebook- og Twitter-billeder og -videoer samt på YouTube-videoer for at udføre omvendt billedsøgning på Google-, Yandex-, Bing-, TinEye-, Baidu- eller Reddits Karma Decay-søgemaskiner.
Du kan også lave forespørgsler på databaser over kendte forfalskninger for at fragmentere videoer fra forskellige platforme (Facebook, Instagram, YouTube, Twitter, Daily Motion) til keyframes. Du kan også forbedre og udforske keyframes og billeder gennem en forstørrelseslinse for at forespørge Twitter mere effektivt gennem tidsintervaller og gennem et nyt socialt netværksanalysemodul, og så kan du læse video- og billedmetadata for hurtigt at søge efter faktatjek eller forespørgsler på tværs af netværk og anvende en ny forbedret værktøjskasse på billeder, der mistænkes for at være manipuleret.
Google Lens er en mulighed for at bruge telefonens kamera til at identificere de ting, steder og objekter, du ser. Du peger blot telefonen mod en ting, og så fortæller Google Lens dig, hvad det er, eller hvad der står. Programmet findes gratis til både iPhone og Android.
Google Lens fungerer ikke på dansk. Du skal derfor starte med at ændre telefonens indstillinger og finde Sprog og indtastning. Under Sprog skal du vælge engelsk som det primære sprog. Når du er færdig med at prøve, kan du blot skifte sproget tilbage til dansk. Man kan også søge på et billede. Gå til det website, hvor billedet, du vil søge på, findes. Højreklik på billedet. Klik på Søg efter billedet på Google. Du får vist dine resultater på en ny fane.
Nu er vi ovre i 007-værktøjskassen. SunCalc kan give et estimat af tidspunktet på dagen, hvornår et billede er taget, ved hjælp af skyggeretning.
For at denne teknik skal fungere godt, skal billedet eller videoen passe til flere forhold: Billedets placering og dato skal være kendt. Objektet og dets skygge skal være nogenlunde vinkelret på kameraet. Skyggen skal kastes på et overfladeniveau med horisonten (et fladt gulv). Billedet bør ikke være for forvrænget af kameralinser, såsom fiskeøjeobjektiver.
Metadata-programmer
En af de benyttede og mest nyttige metoder for en open source-analytiker er at udtrække metadata fra billeder. Metadata er data, der ofte er inkluderet i et billede, såsom tidspunktet, det blev taget, den type kamera, der blev brugt, og, hvis du er heldig, GPS-koordinater.
Der er mange forskellige typer metadata, nogle genereret af kameraer eller telefoner og andre af redigeringssoftware som Photoshop. Udtræk af metadata giver dig ikke kun et fingerpeg om, hvornår og hvor billedet er taget, men også om, hvorvidt det er blevet ændret.
Metadata2Go.com er et gratis onlineværktøj, der giver dig adgang til de skjulte exif- og metadata i dine filer. Bare træk og slip, eller upload et billede, dokument, en video, lyd eller endda e-bogsfil. Metadata2Go viser dig alle metadata gemt inde i filen. Fotos indeholder exif-data, der kan give dig nyttige oplysninger om billedet. Oplysninger som lukketid og brændvidde gemmes i et billede. Ligeledes kan du finde ud af, hvor billedet blev taget ved at se på placeringsoplysningerne.
You can check the metadata of the video on https://t.co/1Py94ugIQy, and the original source with the metadata is https://t.co/HRtff4iGIq
— Bellingcat (@bellingcat) February 19, 2022
This is the third example of a video published by separatists containing metadata that contradicts their claims. pic.twitter.com/9yEQByUMWP
I lighed med fotos indeholder videoer metadataoplysninger om det sted, hvor videoen blev optaget. Ligeledes indeholder containerformater som AVI og MP4 metainformation om codecs, video- og lydstrømme og meget mere.
Siden 1980'erne er mulighederne for at manipulere fotos steget betydeligt. Udviklingen inden for elektronisk billedbehandling muliggjorde lettere billedmanipulation. Softwareværktøjerne gør det normalt muligt at foretage ændringer, der næppe er mærkbare for det utrænede øje.
Forensically er et gratis værktøj til digital billeddiagnosticering, hvilket kan afsløre de digitale løgne. Det inkluderer klondetektion, fejlniveauanalyse, metadataudtræk og meget mere. Programmet hjælper dig med at se detaljer, der ellers ville være skjult. Ligesom et forstørrelsesglas kan det ikke skelne sandt fra falsk eller godt fra ondt, men det kan måske hjælpe dig med at afsløre sandheden.
Programmer til ansigtsgenkendelse
Ansigtsgenkendelse er en kategori af biometrisk software, der kortlægger en persons ansigtstræk matematisk og gemmer dataene som et ansigtsaftryk. Softwaren bruger deep learning-algoritmer til at sammenligne en live-optagelse eller et digitalt billede med det lagrede ansigtsaftryk for at verificere en persons identitet.
Der findes mange gratis ansigtsgenkendelsesprogrammer på nettet, her vil vi dog fremhæve et enkelt:
PimEyes er en af de mest brugte søgemaskiner til ansigtsgenkendelse. Den fungerer på samme måde som andre søgemaskiner ved at vise en liste over websteder, der er relateret til en forespørgsel.
I PimEyes udføres søgningen dog baseret på et uploadet billede. Ved hjælp af PimEyes kan du kontrollere, hvilke hjemmesider fra det åbne web der har offentliggjort billeder, der indeholder et givet ansigt. PimEyes søger ikke på de sociale medier.
Kom i gang – alle kan være med
Vi har vist et lille udsnit af alle de værktøjer, du som open source-detektiv selv kan benytte dig af. Der er mange flere, og der kommer konstant nye og bedre værktøjer. Nogle af dem kræver tekniske færdigheder, men langt de fleste gør ikke.
Pointen ved open source-forskning er, at alle – ikke kun journalister eller forskere ved udvalgte institutioner – kan bidrage til undersøgelser, der afslører løgne, og kan stille gerningsmændene til forbrydelser og grusomheder til ansvar. Som Bellingcat selv siger:
”Når vi siger "hvem som helst", mener vi hvem som helst: Hvis du har en internetforbindelse, fritid og et stædigt engagement i at få fakta rigtigt, så kan du også være en open source-forsker.”
Læs mere her:
