|
|
|
|
|
Gør digitaliseringen til et PR-redskab
Tag robotten i hånden i dit pressearbejde

Robotterne tager ikke dit job – i hvert fald ikke lige nu. Så du kan lige så godt samarbejde med maskinen for at få de bedste resultater. Foto: Colin Anderson/gettyimages

Digitaliseringen giver mange spændende nye muligheder. Som PR- og kommunikationsmedarbejder kan du få mere ud af dit PR-arbejde med data, automatiserede løsninger og kunstig intelligens.
Vi er alle digitale. Vi er omgivet af kunstig intelligens, fra vi åbner vores algoritmebaserede feeds på sociale medier om morgenen, til vi søger informationer på Google, mens vi hører Spotify. Senere på dagen modtager vi en besked fra Endomondo om, at vi skal røre os, men vi vælger i stedet at lægge os på sofaen og logge ind for at se Netflix’ anbefalinger. Til sidst siger vi godnat til vores Amazon Alexa. Det er den verden, vi lever i.
 
I kommunikationsbranchen ser vi også allerede robotter overtage noget af arbejdet for den faggruppe, mange af os på sin vis stadig er afhængige af  nemlig journalisterne. Flere større medier gør brug af AI til data mining, trendanalyse, analyse af aktiemarkedet med henblik på, at få robotter til at udforme konkrete bud på artikler. Et eksempel på dette er danske Lasso News, der har ansat robotten Mimi, der udvikler artikler på baggrund af nye CVR-numre. 
 
I marketing har vi i flere år set marketing automation fylde mere og mere, hvad enten det er opsætning af e-mail marketingkampagner, udsendelse af nyhedsbreve, webshops eller hjemmesidepixels og retargeting på Facebook.
 
Du kender det måske allerede selv fra dit eget kommunikationsarbejde. Vi kan udnytte store mængder data og bruge AI til at analysere det for os, give os indblik i trending topics, i buzzwords, lure på konkurrenterne, afkode tonen i medieomtalen eller opsnappe en begyndende shitstorm. Det giver PR-professionelle muligheden for at skære støjen fra og kvalificere strategien, taktikkerne og kriseberedskabet og sågar tilpasse tone of voice i det enkelte SoMe-post.
 
Men folk skal stadig kunne lide dig, når du ringer dem op, og du er forhåbentlig mere kreativ end en chatbot, og du kan forhåbentlig også overgå enhver robot i en krisesituation, når du skal stå foran pressen og forklare dig  i hvert fald lidt endnu. Så lad dig ikke skræmme af teknologien, men brug den.
 
Herunder er tre konkrete tiltag, som du kan implementere i din organisation.
 
Brug data til at finde din målgruppe
For folk, der arbejder professionelt med kommunikation, er en af disciplinerne at finde ud af, hvor modtagerne af dine budskaber orienterer sig henne. Hvad enten det er vores primære målgruppe eller målgrupper, vi slet ikke kendte til, så er opgaven at finde modtagere, der er interesserede i vores budskab, så vi kan kommunikere med dem, lære af deres adfærd og tilpasse vores kommunikation derefter.
 
Typisk stiller vi os selv nogle af følgende spørgsmål: Hvor er det, de bevæger sig hen, hvilke emner følger de med i, hvilke medier læser de, hvilke social medie-profiler følger de, hvilke nye medier, bruger de, og er de at finde helt andre steder eller på apps, vi ikke kender til?
 
Man kan også se på, hvilke virkemidler man skal tage i brug og ikke altid gå de traditionelle veje. Eksempelvis kan man få interessante resultater ved at stille spørgsmålene: Skal vi bygge noget selv for at få dem i tale, skal vi udnytte nyere teknologier som VR og AR for at få dem til at anvende vores produkter? Det kan vise sig, at man skal have fat i en gadget som en VR-brille og producere en VR-film, hvis du vil nå din målgruppe for at få dem til at lytte og ændre adfærd.
 
Uanset hvordan vi vender og drejer den, så kender vi vores medier godt, men vores målgrupper vil oftest være et skridt foran. Det er her data kommer ind i billedet, og vi kan bruge data til at kortlægge alt fra kunderejser til medievaner.
 
Blandt andre danske AudienceProject lever af at identifícere målgrupper og målrette budskaber til dem. Alternativt kan du bruge forskellige tools som Google Trends, hvor du ud fra søgetermer kan navigere gennem brugernes søgevaner, eller Google Analytics, hvis du har et website, for at se, hvor dine brugere kommer fra, deres alder, køn og interesser.
 
Et andet glimrende eksempel er samtlige sociale mediers annonceplatforme, hvor du kan teste dit indhold specifikt til målgrupper for at finde netop dem, der responderer bedst til dine budskaber. Det kan du, fordi vi alle giver data, hver gang vi laver en handling på et socialt medie.
 
Data kvalificerer dine kanalvalg
PR handler ikke kun om de traditionelle medier. I de sidste par år har både sociale medier og influencer marketing været svære at komme uden om.
 
Der kan være mange gode grunde til stadig at satse på at få sin historie på side 9 i Børsen, men der kan være lige så mange grunde til ikke at bruge ressourcerne på det. Pointen er, at vi i dag skal træffe langt flere beslutninger om kanalvalg, og gør vi det ud fra en mavefornemmelse om, at Børsen er det bedste sted at starte dialogen med målgruppen, er der stor sandsynlighed for, at vi rammer ved siden af.
 
Pointen er ikke, at influencer marketing er det rigtige kanalvalg i enhver sammenhæng, men det er endnu et interessant område at studere, fordi vi har rigtig god mulighed for at ramme rigtigt. Det er længe siden, at reach og engagement rate var de vigtigste termer i influencer marketing (eller for den sags skyld oplagstal i PR-arbejdet). De tal er ligegyldige, hvis dem, vi rammer, sidder på den anden side af kloden, og vores varer kun bliver solgt i en butik i Aarhus.
 
Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi går ind og kigger på, hvem der konkret følger den pågældende influent: Er det mænd eller kvinder, hvor hører de til geografisk, engagerer vores målgruppe sig typisk i det indhold, influenten lægger op? På den måde kan vi langt bedre kvalificere, hvilke influenter der er bedst til at bære vores budskaber videre i stedet for at vælge dem, der er mest populære.
 
Det handler altså om at vælge det rigtige sted at udkomme, og i 2018 betyder det, at det ikke kun er journalister, der er filtret for dine budskaber. Det er i ligeså høj grad influenter eller community manageren på en Facebookside, som din målgruppe følger og lytter til.
 
Digital pressestrategi
Digitaliseringen gavner pressestrategien. Vi kan hele tiden se, hvad konkurrenterne kommunikerer, hvordan deres tilstedeværelse er på sociale medier, hvordan de udvælger nøgleord i de brancher, de repræsenterer, og forsøger at tage ejerskab på dem. Der findes rigtig mange løsninger til dette. Vi kender det bl.a. som data mining, social listening og mediemonitorering. Her søger man efter nøgleord på tværs af medier, publikationer, blogs og sociale medier for at identificere tendenserne.
 
De fleste virksomheder er interesserede i at finde ud af, hvad folk siger om deres eget og muligvis konkurrentens brand. I så fald har de, der lytter med online, en fordel. Eksempler på lytteværktøjer er danske overskrift.dk eller den globale udgave TalkWalker, der spiser data og spytter det ud i grafer, infografikker og anbefalinger til dig.
 
Det giver os udfordringer og muligheder. Enten kan vi udfordre konkurrenterne på de samme kanaler og samme nøgleord eller finde vores egne veje. Uagtet giver det os mulighed for hele tiden at tappe ind i trends og tendenser og tilpasse vores kommunikation derefter.
 
Men når alt kommer til alt, så er der ikke nogen distributionsplatform eller noget system, der slår den personlige relation til en journalist, du har i telefonbogen i lommen. Ja, kunstig intelligens kan du måske komme langt med til at knuse data eller måske endda skrive din pressemeddelelse eller pitchoplæg til en journalist, men eftersom pressemeddelelsen ikke er død, så bombarderes journalister stadig med pressemeddelelser, så derfor slår kunstig intelligens endnu ikke den emotionelle sociale intelligens og den personlige dialog.
 
Godt nok kan en robot godt skrive et pressepitch, hvor SEO er tænkt ind, men den selvsamme robot kan ikke stå for forhandlingen med en journalist om at få et link med til dit website ind i onlineartiklen eller sikre, at artiklen er "Facebook-egnet", så der er større chancer for, at journalisten griber historien.
 
Så når alt dette er sagt, er det kreativiteten, originaliteten og relationen (foruden de store annoncebudgetter), der står tilbage som vinderne. Formår du at favne digitaliseringen og tilføre den personlighed, så er du som PR-professionel (lidt) endnu foran robotterne.
 

Relaterede artikler

Stop al AI-washing nu - Alle vil gerne være med på AI-bølgen, men når virksomheder pynter deres produkter med AI, kan det være udtryk for AI-was...
Vi stoler kun på mennesker - Rachel Botsman er bedst kendt for bogen “What's mine Is Yours” om dele-økonomi, som hun udgav i 2010, og for hendes TED ...
Autonome dræbermaskiner og onde datafyrster - Robotterne kan bogstavelig talt være dødsensfarlige, og data kan bruges stærkt manipulerende og ondt. To kritiske histor...
Når robotten har det bedste argument - IBM’s nyeste supercomputer, Project Debater, der er baseret på AI, bestod sin prøve forleden i San Francisco, hvor den d...
Lille algoritme - stor virkning - Kan du bruge kunstig intelligens og big data til at optimere dine tekster? Find ud af, hvordan AI kan hjælpe dig med at ...
Lav din social medie-strategi på fem minutter - Hvor skal du starte, når du skal lave virksomhedens nye strategi for sociale medier? Hvordan skal I engagere jeres bruge...
Da AI kom til kommunikationsland - I flere brancher får implementeringen af teknologier som maskinlæring og deep learning efterhånden ben at gå på, og det ...
Dystopier skal bekæmpes med demokratiske fester - this.-konferencen er en ny af slagsen. Blandt nedlagte banelegemer og store betonbygninger vil konferencen italesætte ma...
Årsrapporter på papir er så 2015 - Her får du 5 gode tips til at puste støvet af din årsrapport, gøre dit arbejde sjovere, din chef gladere og vigtigst af ...
Blockchain, mixed reality og kunstig intelligens - Ny rapport fra Future Today viser de mange nye tendenser, der er relevante for medierne lige nu og i nær fremtid. Jan Bi...
Teknologien har kontrollen - Teknologerne drømmer om, at teknologien kører sig selv. Resultatet er magtesløshed, for når teknologien kører sig selv, ...
Hvem er bange for den store stygge robot? - Som co-founder af AI-virksomheden JumpStory bliver jeg ofte spurgt: Er jeres mål at gøre journalister og tekstforfattere...
Kina vinder AI-kapløbet - Kina har sat sig et mål om at være verdens førende nation inden for udvikling og implementering af kunstig intelligens i...
Dit nyhedsbrev skal være litteratur - Hvad nu, hvis skønlitteratur ikke blot var forvist til ferier og i hverdagen forbundet med en dårlig samvittighed over b...
Gaaaab! Alt det I gør er so last year - Din arbejdsplads er formentlig midt i en rivende digital udvikling. Din chef taler ustandseligt om, hvor vigtigt et konk...

Giv din stemme

13 stemmer
3,8/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

64 JOB

Brand Marketing Manager

Se alle job Indryk job

Job

Praktikant

Frist: 1. december

Brand & Design Manager

Frist: 26. november kl. 10.15

Sprog- og kommunikationsmedarbejder

Frist: 28. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.