10 tips til Teams

Vi arbejder alle hjemme nu, og det kommer vi nok til at blive ved med i et stykke tid. Teams er blevet det nye mødelokale, og nu skal alle være på Teams og kunne bruge Teams uden problemer. Her er mange ting at lære, og derfor har vi samlet de bedste tips til Teams til dig.
Bliv fortrolig med Teams med disse 10 tips.
Bliv fortrolig med Teams med disse 10 tips.
Vi giver dig 10 tips til at få mere ud af programmet.#REKLAMEPLADS#
 
  1. Brug Teams’ søgefunktion til at finde de gode genveje

Man kan bruge søgefunktionen i Teams til mere, end man tror. Du kan bl.a finde en masse genveje og kommandoer via søgefunktionen. Skriv /help for at få hjælp til Teams, /deltag for at deltage i et team eller /ulæst for at se dine ulæste beskeder. Derudover kan du med /forstyrikke nemt slå “forstyr ikke” fra og til.

 
Du kan også bruge /filer for at tilgå dine gemte filer i Teams.
 
  1. Benyt dig af de mange tastaturgenveje
Ligesom du kan bruge genveje i søgefunktionen med “/”, kan du også bruge en masse genveje med tastaturkommandoer. Du kan for eksempel hurtigt åbne kalenderen via Ctrl+4 eller gå til filer via Ctrl+6. Du kan finde en liste over alle de mange genveje på Microsofts hjemmeside.
 
Du kan også starte en ny chat med kommandoen Ctrl+N. 
 
  1. Tag alt fra personer eller grupper til kanaler med @Tag
Tag igennem. Brug chatfunktionen. Her kan du med @ tagge dine kolleger og få deres opmærksomhed. Tagger du dine kolleger, får de en notifikation. Tagger du en kanal, får alle medlemmerne af denne kanal en notifikation. Du kan også lave dine egne grupper og tagge dem, så alle gruppens medlemmer får en notifikation. Dette er smart, hvis du kun har én kanal til hele din arbejdsplads, men din besked kun vedrører en gruppe af dine kolleger. Det kunne eksempelvis være en gruppe, der hed k-team, hvor hele dit k-team får en notifikation, hvis du tagger denne gruppe i en besked. 
 
Tryk på de tre prikker ud for dit team, og klik derefter på “Administrer mærker”. Nu kan du oprette et nyt mærke/tag og tilføje de relevante kolleger.
 
Når du har oprettet mærket, kan du til enhver tid tagge gruppen med @
 
  1. Benyt bogmærket, så du ikke glemmer vigtige beskeder
Når du modtager en vigtig besked, kan du bogmærke den, så du nemt kan finde den igen. Dette foregår oppe i højre hjørne af beskeden ved at klikke på de tre prikker. Senere kan du finde alle dine bogmærkede beskeder ved at klikke på dit profilbillede og derefter klikke på Gemt.  
 
Tryk på de tre prikker i højre hjørne af beskeden, og klik derefter på Gem denne besked.
 
Nu kan du finde dine gemte beskeder ved at klikke på dit profilbillede og efterfølgende klikke på Gemt.
 
  1. Lav fælles dokumenter med dit team
Det smarte ved Microsoft Teams er, at programmet kan tale sammen med alle andre Microsoft-programmer. Teams kan eksempelvis tale med Word eller PowerPoint. Når du går ind under filer i et team, kan du se alle de filer, der er blevet sendt eller delt i dette team. Klikker du på ny, kan du bl.a tilføje PowerPoints eller et Word-dokument. I kan nu arbejde sammen om at lave dokumentet, PowerPointen, Excel-arket eller lignende. I kan også arbejde flere på samme tid, som med eksempelvis et Google Docs-dokument. Dokumenterne bliver gemt via SharePoint. Du kan også altid finde filerne på din Microsoft 365-konto.
 
Du klikker ind på et team, derefter på Filer og efterfølgende på Ny. Når du har gjort dette, vil det valgte dokument blive delt med dit team.
 
  1. Planlæg dine møder direkte i Outlook
I den nye version af Outlook-kalenderen finder du knappen New Teams Meeting. Denne nye funktion gør det muligt at planlægge et møde længere fremme i tiden direkte i din kalender. Du kan også planlægge et møde direkte i Teams’ egen kalender. Har du både Teams- og Outlook-kalenderen installeret, og er du logget ind med den samme Microsoft 365-konto, vil du altid kunne se mødet i begge dine kalendere. 
 
Trykker du på den lille pil ved siden af Meet, kan du planlægge et møde direkte i Teams. Mødet vil efterfølgende være synligt i kalenderen hos alle, der skal deltage i mødet.
 
Med den nye opdatering kan du planlægge et Teams-møde via din Outlook-kalender.
 
  1. Skriv noter i dit møde
Har du planlagt et møde i Teams, kan du allerede inden, mødet starter, oprette et dokument med mødenoter. Nu kan dine kolleger få overblik over mødets indhold før, under og efter mødet. Alle deltagere kan redigere i mødenoterne, og dermed behøver man ikke hver især sidde og tage separate noter i andre noteprogrammer. Du kan også tilgå noterne, mens mødet er i gang. Efterfølgende bliver noterne gemt, så man altid kan finde dem igen. Du går ind på dit planlagte møde, hvor du nu kan finde knappen Meeting Notes.
 
For at oprette mødenoter skal du blot gå ind i et planlagt møde og klikke på Meeting Notes.
 
  1. Et meme siger mere end tusind ord
I Teams har du et bredt udvalg af sjove klistermærker, smileys og GIFs, som du kan sende til dine kolleger. Men du kan ikke bare sende skøre billeder, du kan også sende selvdesignede memes. Teams giver dig et udvalg af klassiske memes, og du kan herefter selv skrive teksten på det meme, du ønsker at sende. Alt dette kan gøres direkte i chatfunktionen.  
På den lille smiley kan du finde de Teams-funktioner, der befinder sig lidt mere i den hyggelige ende. Når du klikker på Meme, finder du en masse valgmuligheder, som du kan udfylde, og nu kan du kalde dig selv for meme-designer.
 
  1. Er det vigtigt, så brug “Vigtig besked”
I Teams kan du prioritere dine beskeder, så dine kolleger kan se, hvis den besked er meget vigtig. Du kan sende en vigtig besked, som højst sandsynligt vil generere mere opmærksomhed hos dine kolleger. Hvis din arbejdsplads har tilladt det i Teams-indstillinger, kan du også sende en hastende besked, hvor modtager(e) vil få en notifikation hver andet minut i 20 minutter, indtil beskeden er set, eller du har slået funktionen fra. 
 
For at finde denne funktion klikker du på det lille udråbstegn. Sådan kommer det til at se ud, hvis du vælger funktionen Vigtigt.
 
  1. Download både bots og apps
Går du ind under Apps, kan du downloade en lang række ekstra programmer til Teams. Du kan downloade botten Polly, der kan hjælpe dig med projektstyring og kommunikation. Appen Planner kan hjælpe dig med at uddelegere opgaver, og du kan sågar downloade en Zoom-app, så du kan joine Zoom-møder fra din Teams-konto.
 
 
Ja, der er meget, man skal lære på Teams, men det er også, fordi der er så meget, man kan lære. Teams giver dig nemlig mange muligheder, og hvis du udnytter disse, kan du komme langt med programmet.
 
Udnyt, at Teams taler sammen med dine andre Microsoft-programmer, og at du nemt kan sende og gemme dokumenter, filer og lignende. Og husk, at du altid kan hente hjælp på internettet, hvis du skulle løbe ind i problemer eller blot vil blive endnu bedre til programmet.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job