Ghettostigmaet set indefra
I mit speciale undersøger jeg, hvorvidt og hvordan unge af anden etnisk baggrund fra Vollsmose oplever stigmatisering af området. Hvor stigmatisering opleves, undersøger jeg yderligere, hvordan de unge reagerer på den.
Jeg har særligt fokus på ghetto-stigmaet, som formodes at være det primære stigma forbundet med området. Det er informanternes egne oplevelser og viderefortælling af disse, der er kernen i opgaven. Denne fænomenologiske tilgang sikrer et blik på ghettodebatten, som ofte overses.
Vi hører fra netop de beboere, der har deres hjem i et af de såkaldte ghettoområder, som især har været på dagsorden siden Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2018. En tale, der motiverede mig til at undersøge netop dette område.
I specialet benytter jeg dybdegående semi-strukturerede interviews som metode til dataindsamling. Centralt for min metode er en grundig åben og efterfølgende lukket kodning af mit materiale. Teoretisk tager jeg udgangspunkt i teorier om medieeffekter samt stigmateori frembragt af Erving Goffman med tilføjelse af Loїc Wacquants territorielle stigma. Perspektiver på identitet fra Richard Jenkins og Fredrik Barth samt reaktioner på stigma ved Michelle Lamont et al. inddrages.
Min analyse viser, at de unge af anden etnisk baggrund fra Vollsmose oplever mediestigmatisering. De oplever særligt, at stigmatiseringen kommer til udtryk via specifikke ordvalg og ensidig, negativ fokuseret og ofte overdrevet dækning af Vollsmose. Informanterne oplever, at ghettostigmaet især forbindes med kriminalitet og etnicitet.
Mediestigmatiseringen påvirker dem emotionelt i varierende grad. Det er især en oplevet diskrepans mellem, hvordan de selv ser Vollsmose, og hvordan det portrætteres, der påvirker dem. De unge oplever, at medierne har en stor betydning for, hvordan Vollsmose opfattes som område, men de oplever ikke i særlig grad, at deres interaktioner med andre påvirkes af mediernes billede.
Dette kan dog skyldes flere strategier, som de benytter til at negere stigmaet blandt andet: 1) Overbevise andre om, at området er anderledes end det rygte, det har fået. 2) Ignorere stigmaet som oplevet enten i medierne eller i mødet med andre. 3) Tage afstand til til Vollsmose, så stigmaet ikke påvirker så meget 4) Bebrejde en specifik gruppe, at der er kommet et dårligt ry m.fl.
Afsluttende sætter jeg problematikken ind i en større journalistisk sammenhæng og diskuterer, hvorvidt medierne har et ansvar i forhold til at medvirke til en afstigmatisering af områder som Vollsmose - for eksempel ved at introducere mere varierede kilder i deres nyhedsdækning.
Specialet er skrevet af Sidse Brogaard Thestesen ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, og er blevet bedømt til karakteren 10.
Du kan læse hele specialet lige her.
