Børn bliver klogere af at spille computerspil
Et netop udgivet videnskabeligt studie samler op på den sparsomme eksisterende forskning og konkluderer, at hyppig gaming styrker unge menneskers hjerner.
Forskerne har kigget på studier af gameres opmærksomhed, korttidshukommelse og evne til at skifte mellem forskellige typer af opgaver. Konklusionen er entydig. En gennemgang af mere end et årtis forskning viser med al tydelighed, at gamere var langt bedre end ikke-gamere til at løse visuelle opgaver, dele opmærksomhed på flere visuelle objekter og genfinde gemte visuelle objekter. Som en ekstra bonus viste hjernescanninger, at gamere havde mere grå hjernemasse, som er vævet til at analysere information.
Scanningsstudier viser, at de ændringer i hjernen, som ses hos hyppige gamere, kan lokaliseres til – og forklares med – ændringer i den del af hjernen, som kaldes frontal cortex, og hvad kan være mere videnskabeligt og overbevisende end farverige billeder af en hjerne?
Se blot her. En scannet gamerhjerne, som er blevet klog og god af alt det spilleri. Fra artiklen: Gaming is related to enhanced working memory performance and task-related cortical activity - ScienceDirect
Computerspil kører ikke på strøm, de kører på tankekraft
Computerspil bliver stadig oftest set som en passiv form for underholdning, der i bedste fald er spild af tid og i værste fald fører til angst, depression, ensomhed og sociale udfordringer. Men selvom gaming kan se passivt ud udefra, så er computerspil det eneste underholdningsprodukt, som du faktisk er nødt til at forstå, for at du kan forbruge det.
Du kan sagtens se en film, læse en bog eller høre et stykke musik til ende uden at fatte en krone af, hvad der foregår i værket. Sådan er det ikke med computerspil. De fleste computerspil har en ret stejl læringskurve, og det er som regel ikke muligt at komme igennem spillet, hvis ikke man forstår spillets grundlæggende mekanismer.
Forskerne i det omtalte studie konkluderer derfor, at man bør indføre flere læringsspil i verdens skoler. Men det er måske lige at stramme den.
Det er derfor ikke underligt, at et nyt oversigtsstudie konkluderer, at træning med computerspil rent faktisk fører til målbar forbedring på en række mentale færdigheder, og at denne forbedring kan ses på hjernescanninger. Der findes overraskende nok kun syv studier af sammenhængen mellem gaming og raske hjerners strukturer og funktioner. De eksisterende studier finder, at hyppig gaming hænger sammen med flere hjerneceller i områder, der direkte kan relateres til den måde, som computerspil udfordrer spilleren på.
Kort sagt kræver computerspil ofte, at spilleren kan navigere i tredimensionelle verdener, samtidig med at de opretholder visuel opmærksomhed og udfører komplekse bevægelser med hænder og fingre. Det er efterhånden veldokumenteret, at træning med computerspil fører til målbare forbedringer af kognitive evner.
Forskerne i det omtalte studie konkluderer derfor, at man bør indføre flere læringsspil i verdens skoler. Men det er måske lige at stramme den. For det første er det problematisk, hvis vi vurderer kvaliteten af interesser udelukkende på baggrund af deres evne til at gøre os til mere effektive, mere produktive eller klogere. Med fare for at komme til at lyde som en fattigmandsudgave af Svend Brinkmann, så er det måske ikke særligt sundt eller rart konstant at jagte selvoptimering.
For det andet er de positive effekter, der kan opnås ved at spille computerspil, nok ikke unikke for computerspil eller tilstede i alle slags computerspil. For det tredje tager det typisk ret lang tid at gennemføre computerspil – og et helt liv at blive rigtigt god til – så det er nok ikke en særlig effektiv metode til selvoptimering.
Man skal nok primært kun spille computerspil, hvis man kan lide at spille computerspil, og man må godt holde op, når det ikke længere er sjovt – lidt lige som verdensmesteren Magnus Karlsen gør med skak.
Plads til forbedringer
Selvom forskere bruger dyre scannere, som ved hjælp af avancerede algoritmer kan producere smukke billeder af hjerner, så er der stadigvæk plads til forbedringer.
Der findes lige nu kun et enkelt studie af unges spillevaner og generelle trivsel, hvilket er baseret på objektive mål for “timer brugt på gaming”. Dette studie finder, til forskernes overraskelse, at der er en lille, men signifikant sammenhæng mellem det at spille computerspil og mental sundhed.
Studiet kan ikke afgøre, om børn og unge i trivsel spiller mere computerspil end deres jævnaldrende, eller om computerspil positivt påvirker trivsel. Men når de, der spiller Animal Crossing fire timer om dagen, under coronapandemien trives bedre end dem, der ikke gør, så er det måske ret god evidens for, at spillet ikke aktivt skader trivsel.
Her kan du læse mere om den nyeste computerspilsforskning
