Fake fake Facebook Warren

Den seneste udvikling i den amerikanske præ-valgkamp kunne tyde på det. Elizabeth Warren er for nylig strøget foran storfavoritten og tidligere vicepræsident Joe Biden i meningsmålingerne. Det er stadig meget tidligt, så føringen er mest symbolsk. Men meningsmålinger påvirker donorer og medier og kan betyde medvind for Warren.

Juraprofessoren Warren har gjort det til sin mærkesag at bryde de store tech-virksomheder Facebook, Google, Amazon og Apple op med lov. Særligt er hun ude efter Facebook, hvis monopol hun finder særligt skadende, fordi falske nyheder og frygt spreder sig uhindret via platformen.

Hvis Warren skal blive USA’s første kvindelige præsident, skal hun være mere sikker i sin håndtering af egne stunts og modstandernes angreb. Foto: Getty.

Trumps fake news-reklame

At Warren ikke kan fordrage fake news, satte hun trumf på i sidste uge, hvor hun spandt videre på sin kritik af big tech ved at bringe en reklame på Facebook, der indeholdt det falske postulat, at Mark Zuckerberg endorser Trump.

Det gjorde hun som reaktion på, at Facebook har undtaget politiske annoncer fra deres faktatjek, dvs. politikere må sige lige, hvad de vil i deres annoncer, også ting, der er åbenlyst løgn.

Facebook og Twitter nægtede således at fjerne Trumps reklame med løgne om, at Joe Biden skulle have tilbudt Ukraine penge for at frafalde anklager mod hans søn. Facebook og Twitter dækker sig ind under ytringsfriheden og sidestiller politiske annoncer med direkte tale, men det handler sandsynligvis også om at være attraktive annonceringsplatforme for de mange milliarder, som kandidaterne bruger frem mod november 2020.

Derfor håner Warren Facebook på Facebook, da hun ved, de ikke kan fjerne hendes annonce indeholdende den falske påstand om Zuckerberg.

We intentionally made a Facebook ad with false claims and submitted it to Facebook’s ad platform to see if it’d be approved. It got approved quickly and the ad is now running on Facebook. Take a look: pic.twitter.com/7NQyThWHgO
— Elizabeth Warren (@ewarren) October 12, 2019

Tricket er smart. Men denne her smart-i-en-fart-tendens kan også få Warren i uføre. Trump havde fået for vane at kalde hende Pocahontas i 2016-kampagnen og slutteligt udfordret hende til at bevise hendes påstand om, at hun havde indiansk blod i årerne. Hvis hun kunne, ville han donere 1 million dollars til velgørenhed.

Sagen startede med en undersøgelse af Boston Globe, der havde forsøgt at afklare om Warren havde brugt sin minoritetsstatus til at booste karrieren. Warren havde under sin ansættelse på Penn University ændret sit ophav fra “hvid” til “native american”, hvorfor universitetet kunne bruge hendes ansættelse til at fremstå mere inkluderende (i det mindste på papiret).

Pressehistorierne konkluderede dog, at det ikke havde gjort den store forskel for hendes karriere, men Trump havde fundet et sjovt mobbeoffer og kørte hårdt på.

I stedet for at lade Trump stå alene med historien og lade ham fremstå både sexistisk og racistisk, gik hun med på præmissen og offentliggjorde en DNA-test, der beviste, at hun talte sandt. Men hvad hun glemte var, at hun muligvis blodmæssigt er 1/34-del indianer, men hun har aldrig været en del af stammerne i sin stat eller på anden vis opført sig som andet end den hvide kvinde, hun vitterligt er.

Hvad kampagnen tydeligvis troede, var et godt stunt, gav massivt bagslag. Hendes dårlige håndtering af sagen trækker stadig spor langt ind i den igangværende 2020-valgkamp, hvor særligt de eftertragtede uafhængige svingvælgere, der som bekendt kan afgøre valget, er hårde mod hende. I en måling fra i sommer sagde 34 % af de adspurgte uafhængige vælgere, at det fik dem til at se hende i et mindre favorabelt lys, og 20 % sagde, at de var mindre tilbøjelige til at stemme på hende i primærvalget.

Hvis hun skal blive USA’s første kvindelige præsident, skal hun være mere sikker i sin håndtering af egne stunts og modstandernes angreb. Det, alle ser ud til at lede efter, er, om man har fundet vejen til at slå Donald Trump. Med big tech-angrebet har Warren muligvis fundet den første sag, der klart kan vise en forskel for hende og resten af det demokratiske felt. Hvis hun kan udbygge den position og rent faktisk finde sager, som optager både medier og vælgere, kan stuntkvinden gå hen og blive stjernen i feltet.

Warren vs. Zuckerberg

Hos Facebook tager man Warrens angreb på big tech alvorligt. På et lukket møde sagde Zuckerberg ifølge Washington Post til sine medarbejdere: “… if she gets elected president, then I would bet that we will have a legal challenge, and I would bet that we will win the legal challenge. And does that still suck for us? Yeah. I mean, I don’t want to have a major lawsuit against our own government... But look, at the end of the day, if someone’s going to try to threaten something that existential, you go to the mat and you fight." Zuckerberg er med andre ord klar til at lægge sag an mod sit fædreland, hvis det skulle komme så vidt.

Med sit angreb på big tech taler Warren ind i de seneste års techlash, som opstod i kølvandet på Cambridge Analytica og Ruslands fake news Facebook-annoncer ved 2016-valget. Hun får samtidig etableret en klar fjende – de, som har skabt øget ulighed, fordi de ikke betaler skat etc. Big tech fungerer for Warren som en proxy, hun kan banke løs på, og samtidig er det en kritik af Trumps kommunikationsmetode: en endeløs strøm af tweets og Facebook-annoncer. Hun placerer sig dermed som modsætningen til Trump.

Zuckerberg skal se sig over skulderen. Foto: Getty.

Men er det overhovedet realistisk at splitte tech-giganterne op? Referencen er ofte retsdramaet fra 90’erne, hvor Microsoft var under anklage for at drive monopolvirksomhed. Efter 13 år og en appel af den første dom slap Microsoft for at skulle dele virksomheden op i software og hardware.

Men selvom de vandt i sidste ende, var retssagen hård ved Microsoft. Bill Gates måtte se sig latterliggjort og hængt ud, og efter dommen trak han sig som CEO, så han kunne håndtere appellen, mens Steve Ballmer kørte firmaet videre. Selv hvis statsanklageren skulle tabe, har Zuckerberg god grund til at frygte en langstrakt retssag. På sin vis har han allerede tabt, da Warren har set, hvordan big tech kan fungere som syndebuk for alt det, hun kæmper imod.

Zuckerberg er Warrens prygelknabe – og dermed en gave, der kan blive ved med at give de næste 12 måneder. Han har tidligere vist, at han ikke er god under massivt politisk pres, så sandsynligheden for, at hun vil fremstå som den gode af de to, er relativ høj. Og sandsynligheden for, at han vil være med til at skabe nye historier, hvor hun kan stå og sole sig, er ligeledes gode.

Republikanerne angriber

At republikanerne tager Warren alvorligt som en mulig modkandidat, er blevet tydeligt i de seneste dage, hvor de er gået til angreb på Warrens fortælling om, hvordan hun i sin tid blev fyret fra et skolelærerjob, fordi hun var gravid. Konservative medier anklager hende for at have digtet på historien.

Angrebet på Warrens historie har ført til et væld af kvindelige støtter, som deler deres egne historier om at være kvinde i 20’erne og 30’erne på arbejdsmarkedet og blive fyret pga. graviditet og børn. Det er stærkt, fordi som det populære kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez siger, er det desværre ligeså relevant i dag som I 1971: ”I was in a conversation *this year* w/ many people in the room & one guy asked if he could rescind a job offer if he found out a candidate was pregnant.In my early 20s I was told that if I got engaged, don’t wear the ring to interviews to better my odds. This is *present day.*” Vi er her vidne til en post-MeToo-valgkamp. Man kan ikke uden videre angribe kvinders troværdighed og tro, man slipper godt fra det.

Klummeskribent hos Washington Post Margaret Sullivan ser fyringssagen som et udtryk for en fordrejet og forgiftet medieverden i USA: ”If there is a scandal here, it’s how — in the bad-faith media world — narrowly presented facts without sufficient context can do unfair harm. They can and will be weaponized, falsely regurgitated and twisted beyond recognition. The Elizabeth Warren pregnancy smear shows how poisoned the media world is.”

LÆS OM ALEXANDIRA OCASIO-CORTEZ HER.

Populist med humor

Hvordan kommunikerer Warren så? På sin vis er hun utroligt old school og synes at tro, at man kan føre kampagne gennem gode gammeldags politiske planer, som hun har et væld af. Det er nu et fast indslag, at hun til sine rallies hver gang siger: “Og det har jeg også en plan for!”

”Jeg formoder, at den der spørger, er en mand. Og det står ham frit for at gifte sig med en kvinde … hvis han da kan finde en.” – Elizabeth Warren.

Men i modsætning til Hillary Clinton fortaber hun sig ikke i sine planer. Hun er i stand til at formulere sig i dagligdags termer, så ‘almindelige folk’ kan forstå hende. De klare budskaber – break up big tech, tax the rich etc. – gør så også, at hun i amerikanske medier, både de liberale og konservative, bliver kaldt populist og endda bliver sammenlignet med Trumps måde at kommunikere på, her i Vanity Fair: “Warren’s populist rhetoric—a skill set that in some ways mirrors his own (Trump), minus the mental effluvia and human rights violations.”

Hun taler pænt, hun sviner ikke nogen til, men er ikke bange for at bruge humor. På et vælgermøde på CNN bliver hun spurgt, hvad hun vil svare en konservativ vælger, der synes, at et ægteskab skal være mellem en mand og en kvinde. Hun svarer frit oversat: ”Jeg formoder, at den der spørger, er en mand. Og det står ham frit for at gifte sig med en kvinde … hvis han da kan finde en.” Humor er altid et sats, da hun på sigt risikerer at støde for mange vælgere. Det kan være, at der lægges en dæmper på den del, skulle hun blive demokraternes kandidat.

Lang vej igen

Hvad Warren muligvis har af momentum lige nu, har hun stadig ikke formået at omsætte til støtte fra andre navngivne demokrater. Striden i partiet ,som kampen mellem Bernie Sanders og Hillary Clinton skabte op til 2018-valget, sidder stadig i mange, som hellere vil lurepasse lidt endnu end vælge forkert. Men selvom det ser ud til at være en tendens, så har mindre sandsynlige kandidater som Cory Brooker langt flere endorsements end Warren, ligesom den populære venstrefløjspolitiker AOC forventes at endorse Bernie Sanders.

For selvom man ikke skulle tro det, så er der stadig 19 demokrater tilbage i kampen om at blive partiets præsidentkandidat. Foruden Warren er de to favoritter Joe Biden og Bernie Sanders, men Warren ser lige nu ud til at kunne give dem kamp til stregen.