Bureaupartner vil ændre pinlig statistik

”44 procent af danske bestyrelser har ingen kvinder, og det tal skal ned på min vagt,” skriver Anja Hellberg, partner i Friday, i et LinkedIn-opslag om, at hun har gennemført en bestyrelsesuddannelse på CBS.

”Og ja, du hiver endelig bare fat i mig, hvis du kender nogen, der kan bruge mig og mine X-kromosomer, så vi kan få gjort noget ved den pinlige statistik,” fortsætter hun.

Men er det klog kommunikation i en ligestillingsdebat, hvor argumentet ofte lyder, at kvinder skal vælges for deres kvalifikationer?

”Når jeg lægger sådan et opslag op, ved jeg, at det giver reaktioner. Det er klart, at jeg ikke bare tilbyder mine x-kromosomer. Jeg er kun interesseret i at arbejde med nogle, der lytter til mig, så jeg kan stille nogle af de spørgsmål, der ellers ikke er fokus på,” siger Anja Hellberg, som kan konstatere, at hendes opslag har haft en effekt på andre kvinder.

”Flere kvindelige ledere og rekrutteringskonsulenter har skrevet til mig, at det er sejt, at jeg har en ligestillingsmission med at tage en bestyrelsesuddannelse ud over at få noget på mit cv.”

FAKTA
Blandt de 2.387 store virksomheder, der er underlagt et lovkrav om at opstille mål for den kønsmæssige sammensætning i deres bestyrelser, er knap 20 procent af alle bestyrelsesmedlemmer kvinder.

Blot 10 pct. af bestyrelsesformændene er kvinder. Og i 44 pct. af virksomhedernes bestyrelser er der slet ingen kvinder.

Det skriver Dagbladet Information på baggrund af et notat fra analysebureauet Analyse & Tal, som er baseret på de seneste tal på området fra Erhvervsstyrelsen fra 2021.

Kilde: Ritzau

Hvorfor mener du, at den mission er så vigtig?

”Ligestilling i bestyrelser er en vigtig dagsorden, for hvad end det gælder en skole, en virksomhed eller noget helt tredje, er bestyrelser med til at forme samfundet, og hvis de primært består af mænd, opstår der blinde vinkler.”

Bidrager med nye perspektiver

De blinde vinkler oplever Anja Hellberg selv i sit rådgivningsarbejde.

”Jeg er ofte i forsamlinger, hvor der er en overvægt af mænd over 40, og i ny og næ bidrager jeg med perspektiver, som de slet ikke har tænkt på.”

Hvad mener du, at man kan byde ind med som kommunikationsfaglig i en bestyrelse?

”Jeg kan blandt andet byde ind med min viden om positionering, strategisk kommunikation og implementering af den,” siger Anja Hellberg og tilføjer:

”Når vi under uddannelsen blev sat i grupper for at vurdere cases, bemærkede jeg en tendens til, at der er meget fokus på regnskab og bundlinje, men mindre på, hvordan man kommunikerer til sine interessenter og offentligheden og i hvilken rækkefølge. Det er lige så afgørende for virksomhedens langsigtede værdiskabelse, at kommunikationen fungerer og skaber opbakning, som bundlinjen.”

"Absurd kamp" om opmærksomhed

Henriette Rald er enig i, at strategisk kommunikation bør have en plads ved bordet. Hun rådgiver direktioner og bestyrelser om strategisk kommunikation.

”Der har været meget fokus på økonomiske og juridiske kompetencer i bestyrelser, fordi deres kontrol- og godkendelsesfunktioner fylder meget,” siger hun og fremhæver tre kompetencer, som erfarne kommunikatører kan bidrage med.

Den første handler om at kunne bidrage med viden om, hvordan virksomheden kommer på landkortet hos kunder og andre interessenter.

”Kampen om opmærksomheden er fuldstændig absurd i dag, uanset hvilken organisation du er, så det er vigtigt for bestyrelsen at kunne sparre med ledelsen om,” siger Henriette Rald.

Stigende behov for krisekommunikation

Derudover går ingen organisationer fri af dagsordenen om at tage samfundsansvar i forhold til blandt andet ESG og verdensmål.

I begge tilfælde er det en fordel at have erfaring med at sætte agenda og håndtere kriser.

”Sidder der en i bestyrelsen, som har erfaring med shitstorms, PR, public affairs og toplederkommunikation, kan man stille de rigtige spørgsmål og være en sparringspartner for direktionen på en anden måde, end for eksempel en jurist eller revisor vil være,” fortæller Henriette Rald.

Den tredje kompetence, kommunikatører kan byde ind med, er at bakke op om, at det gavner forretningen at have en CEO, som er synlig i den interne og eksterne kommunikation, mener hun.

”Har virksomheden en synlig CEO, boner det ud på flere parametre, såsom troværdighed og lysten til at søge et job i den pågældende virksomhed. Men man skal ikke underkende, hvor mange barrierer der er for topchefer i forhold til at gå den vej. Forståelsen i bestyrelsen, af at det er vigtigt at kommunikere, og at der er også en risiko ved det, styrker topchefens muligheder,” siger Henriette Rald.

Kommer tættere på virksomheders strategi

For Anja Hellberg er det personligt et plus ved bestyrelsesarbejdet, at det får hende tættere på virksomhedernes strategi.

”Som rådgivere er det ikke altid, at vi får lov at komme med så langt, at vi kommer til at følge de strategier, vi har udarbejdet, til dørs. Det vil være enormt tilfredsstillende at få lejlighed til det,” siger hun.

Derudover styrker bestyrelsesuddannelsen hende også som rådgiver, mener hun.

”I mit daglige arbejde har uddannelsen givet mig en dybere indsigt i selskabsloven og i dynamikken mellem bestyrelse og direktion. Det giver nogle andre vinkler på mit daglige arbejde, som jeg allerede har gjort brug af.”

Rart afbræk ikke at have alle svarene

Anja Hellberg har selv finansieret bestyrelsesuddannelsen.

”Jeg er overbevist om, at Friday gerne ville have finansieret den, men jeg dygtiggør mig for min egen skyld og for at få mere viden i min hjerne. Derfor er det et sekundært hensyn for mig, at den også kan bruges i mit arbejde,” siger hun og tilføjer en yderligere årsag til, uddannelsen har været et plus for hende:

”Som strategisk rådgiver forventes jeg at være den, der giver svaret. Når jeg sidder på skolebænken, får jeg viden serveret. Det har været et rart afbræk.”

At der stadig er en sag at kæmpe for, når det gælder kvinder i bestyrelser, er Anja Hellberg ikke i tvivl om.

”I forbindelse med mit opslag fik jeg en henvendelse om en stor dansk designvirksomhed med en mandlig CEO og ejer. Der har de åbenbart længe ønsket at få en kvinde i bestyrelsen, men har ikke kunnet finde en, der var kvalificeret nok," siger hun og tilføjer:

"I Danmark er der en million kvinder mellem 30 og 60 år, så de har tydeligvis ikke ledt godt nok, men blot stukket hovedet i en spand og sagt: "Der er jo ikke nogen".”