Snart vil computere ghostwrite din artikel
Om mindre end to år vil det være muligt for kognitive computerprogrammer at omskrive tekster, så de er skræddersyet til hver enkelt læsers individuelle smag. Bliv klogere på fremtidens cognitive computing.
Når du læser denne analyse, er den ordret, fuldstændig ens, uanset om du eller din mor læser den. Det er selvfølgelig ret indlysende, men om mindre end to år kan det være helt normalt, at kloge kognitive computere omskriver teksten, så den passer perfekt til hver enkelt læsers individuelle smag. På den måde kan denne analyse ende med at blive publiceret i lige så mange versioner, som der er læsere.
.jpg)
Med cognitive computing kan computerprogrammer skrive tekster om, så de tilpasses modtagerens præferencer. Kilde: GettyImages/Aleksander Yrovskih.
Metoden kaldes cognitive computing, og allerede i dag er udviklingen så langt fremme, at det teknisk set er muligt for medier at integrere de kognitive finesser på deres digitale platforme.
Det vil selvfølgelig først og fremmest give mening på netmedier med artikler, men platforme med for eksempel podcast og on-demand-tv vil også kunne få glæde af at kommunikere med brugerne i præcis den sprogtone, som hver enkelt bruger foretrækker.
Cognitive computing kan resultere i lige så mange forskellige tekster, som der er læsere. Foto: James Cridland/Flickr.
Hjertet i teknikken er kognitive computerprogrammer, som ved hjælp af semantisk analyse og overvågning af vores vaner og adfærd på nettet beregner, hvad der sprogligt betyder mest for modtageren. Det kan være ord, som har en særlig positiv betydning for læseren, direkte sprog, længde på sætninger, valg af lixtal, syntaks samt holdninger og demografi.
Den største forbedring siden stavekontrollen
Flere programmer anvender allerede den digitale teknik i betaversioner. Det gælder for eksempel crystalknows.com, som selv betegner deres programmer som den største forbedring siden stavekontrollen. Og man skal da også dybest set forstå teknikken som en slags individuel og personlig stavekontrol i sprogsmag.
Et eksempel på, hvordan mails bliver målrettet forskellige brugere på crystalknows.com.
Crystalknows.com kan allerede i sin nuværende form bruges til at skrive breve og e-mails, der falder i modtagerens smag. Det sker ved, at crystalknows.com analyserer modtagerens egen måde at kommunikere på (googler, hvad personen har skrevet her og der) og derefter antager, at modtageren også kan lide, at andre henvender sig i samme sprogtone.
Hvis du vil sende en mail til mig, vil crystalknows.com derfor analysere, hvordan jeg skriver, og derefter anbefale, at du bruger nogle ord, jeg er særlig glad for, undgår nogle andre samt en masse andre konkrete råd om, hvilke sprogtoner jeg tænder på.
Eksempel på en personlighedsanalyse fra Crystal .
Endelig kan du vælge at køre hele din tekst igennem programmets sproglige stavekontrol, som automatisk luger ud i uheldige formuleringer og laver no-go-ord om til mine favorittermer. Og den teknik er selvfølgelig oplagt at bruge i medieverdenen, hvor vi ellers kæmper den umulige kamp for at få flest mulige til at læse den samme artikel eller teaser for en on-demand-video, til trods for at alle ved, at ”one-size-fits-all” aldrig vil gøre alle tilfredse.
I medieverdenen er vi jo vant til, at de rigtig store redaktionelle udviklinger sker på baggrund af teknologisk innovation. Hvis ikke det var for Gutenberg, var der ikke avisjournalistik, hvis ikke telegrafen var opfundet, ville vi ikke have nyhedstrekanten, tv- og radiojournalistik er også udviklet efter apparaterne, der gør det muligt, og det samme gælder naturligvis netjournalistikken.
Hvis man vil gøre sig kloge tanker om, hvor journalistikken bevæger sig hen, er det derfor en god ide at kigge på den teknologiske udvikling. Og selvom den kognitive teknik kan virke eksotisk i sin mest ekstreme form, er der så mange positive facetter, at det må være svært for innovative og progressive mediehuse at lukke øjnene for mulighederne.
Cookies og avancerede CRM-systemer (Customers Relationship Management) giver os i dag indgående kendskab til brugerne og kan bruges til at præsentere lige netop de artikler, videoklip, podcasts og annoncer, som tidligere adfærd afslører, at brugeren foretrækker. Det skaber engagement, hjælper medierne til at holde længst muligt på brugeren og øger det økonomiske potentiale.
Individuel servicering
For ganske få år siden blev den individualiserede behandling af brugerne opfattet med skepsis og modvilje, men i dag er det de færreste, der oplever det som særlig kontroversielt, at medier og især andre digitale aktører forsøger at servicere brugerne så individuelt som muligt. De fleste accepterer, med et ikke hørbart suk, at der bliver lagt cookies på computeren, og det er mere almindeligt at høre folk brokke sig over irrelevant indhold - hvilket betyder, at CRM ikke har været aggressivt nok - end relevant indhold.
Her skal det tilføjes, at det er mest normalt, at medier fortsat kun anvender CRM-teknologi i forbindelse med valg af annonceindhold. Men det er oplagt, at CRM i fremtiden også vil bruges til at individualisere det redaktionelle indhold, der præsenteres.
En relevant indvendig kunne være, om de kognitive skriveprogrammer er gode nok. Det hjælper jo ikke noget, at programmet anvender en masse af læserens yndlingsord, hvis de bliver sat forkert sammen. Men dels vil tekstbehandlingen måske ofte begrænse sig til en forsigtig sproglig topping, dels er robotskribenterne allerede superdygtige.
Hvis nogen skulle være i tvivl om det, kan de jo forsøge, om de kan se forskel på robot- og menneskesprog i denne fremragende quiz fra New York Times. Jeg troede, at jeg som garvet professionel læser let ville kunne genkende en robot. Men niksen biksen, det kunne jeg ikke. Prøv selv.
Screendump fra en øjenåbner af en quiz fra New York Times.
En anden udfordring for medierne vil være af mere juridisk og måske etisk karakter. For menneskeskribenterne, der skriver den oprindelige artikel (hvis ikke det er en robot), skal afgive nogle af deres intellektuelle rettigheder, hvis teksterne ender med at blive omskrevet en million gange af kognitive computere. Og hvad med medieansvaret? Kan man være helt sikker på, at den oprindelige tekst, der holder i byretten, også klarer frisag i sine uendelig mange individualiserede versioner?
En løsning kunne være at undlade at bruge teknikken til kontroversielle artikler, der ofte er nødvendige at skrive med pincet - i det mindste i en indkøringsperiode.
En tredje indvending kan være, at kognitiv ghostwriting vil gøre os dummere og sænke vores sproglige horisont, eftersom vi får serveret en sprogtone, som cookierne viser, at vi plejer at kunne lide. Dermed bliver vi ikke sprogligt udfordret, og et eller andet sted går vi jo også glip af den sproglige gnist, som dygtige journalister har kæmpet for at få presset ned i tasterne.
Blandt andet derfor tænker jeg, at teknikken kun vil komme snigende i et forsigtigt tempo og måske kun lave begrænsede forandringer - i hvert fald til at begynde med.
Én versionering i den blide ende kunne for eksempel være, at overskriften ”Tidligere FCK’er blev matchvinder for Brøndby”, som TV2.dk skrev i weekenden, for nogle læsere ændres til ”Brøndby satte FCK på plads”. Gæt selv, hvilken rubrik der sælger bedst til læsere med kærlighed til det ene eller andet af de to storhold.
Spørgsmålet er så, hvornår kognitiv pynt og ghostwriting kommer?
Teknikken er så godt som klar, så det er nok primært mental modstand, der eventuelt kan bremse innovationen. Men den form for begrænsning plejer sjældent at holde voldsomt længe - ikke mindst de oplagte publicistiske og økonomiske potentialer taget i betragtning.
Ifølge den amerikanske forandringsforsker Amy Webb, der har specialiseret sig i at forudsige væsentlige digitale forandringer og trends, vil kognitiv ghostwriting blive mainstream allerede om halvandet til to år.
