50.000 mennesker til Minds of 99-koncert i Parken lørdag den 11. september må være den officielle afslutning på coronaperioden i Danmark (7-9-13). Forløsende fællessang i Parken, faldende arbejdsløshed og summen af liv overalt. Vi er stærkt på vej tilbage igen. Men helt præcist til hvad?

For hvor har virksomhederne og forbrugerne rykket sig hen efter en periode med tid til både bekymringer og selvransagelse? Skal der på bureauerne arbejdes ud fra nye narrativer?

Kollektiv chokerfaring og nye helte
 

Ifølge Signe Zacher Carlsen, chief creative hos Advice, er vi stadig så tæt på, at mønstrene kan være svære at genkende. 

”Det kan være svært at aflæse, hvad der er corona, og hvad der er almindelig kriseerfaring, som jo ofte vil medføre et fokus på det nære. Men det er klart, at corona har været et paradigmeskifte i hele verden og dermed også i vores branche. Vi har fået en kollektiv chokerfaring. Vores værdier er blevet ændret, så for eksempel nærhed, både i relationer og geografisk, er blevet opprioriteret. Vi har også fået nye helte: dem, der bidrager og tager ansvar.”

De historier, vi nu fortæller som kommunikationsbranche, må tage udgangspunkt i vores aktuelle værdisæt som for eksempel ansvar, fællesskab og kvalitet i hverdagen, fortæller hun, men understreger: 

”Vi har også brug for glæde, humor og fest, så der er ikke nødvendigvis brug for meget dystopiske fortællinger. Virkeligheden har været der. Håb, livsglæde i hverdagen og humor er derfor en vigtig del af vores narrative værktøjskasse.”

Det betyder ikke, at vi er tilbage ved de samme narrativer som før corona, ifølge Signe Zacher Carlsen.

”Det ville være tonedøvt at lave ”happy go lucky”-fortællinger lige nu, der handler om at boltre sig ubekymret i verden. Meget egocentrerede fortællinger om, at du fortjener at rage til dig af livets tag selv-bord går heller ikke. Vi har brug for hinanden og for, at vi alle giver noget til fællesskabet.”

Signe Zacher Carlsen tror derimod, at den ”kollektive chokerfaring” er med til at skubbe på en udvikling, så alle brands, uanset branche, bliver bevidste om, at vi er sammen i verden. 

”Vi kan mobilisere mange mennesker og lave adfærdsændringer; det har tiden med corona vist os. Den har også vist os, at der er flere bundlinjer i regnskabet, som skal respekteres – og at en ændring faktisk er mulig.”

Corona har været en accelerator
 

Christina Blak, kreativ direktør i We Love People, er enig i, at corona har vist os, hvor hurtigt vi kan omstille os, og i, at der er flere bundlinjer, der gør sig gældende for virksomheder i dag.

”Corona har været en accelerator på mange ting. Vi forstod pludselig, hvor hurtigt vi kan ændre adfærd. Vi har jo alle sammen stadig jetlag over, hvor hurtigt vi blev i stand til at holde afstand og arbejde hjemme.”

Sprutproducenter blev til spritproducenter, og Danmarks Radio blev stedet, hvor vi ”mødtes” i en tiltrængt fælles morgensang.

”Den radikalt ændrede ydre omstændighed gav et indre drive i mange virksomheder til at vise samfundsansvar – og til at gøre mere, end de plejede.”

Efter corona er opgaverne hos We Love People blevet mere langsigtede og strategiske, fortæller hun.

”Du kan ikke udvise den ansvarlighed, vi kræver af virksomhederne i dag, ud fra reklame alene. Så hvor virksomhederne førhen kom ind til os for at få løst et specifikt problem, hjælper vi dem i dag med at lave både strategier og en plan for, hvordan de kan udleve den ansvarlighed.

Det er derfor vidunderlige tider at arbejde på bureau i, fordi det er nogle helt andre samtaler, vi har med vores kunder. Komplekse, men meget spændende.”

Opgaveændringen har gjort, at afdelingen for bæredygtig rapportering er i fremgang.

”Du kan ikke ændre verden med reklame. Hvis virksomheder skal have lov til at sige noget på en samfundsklinge, skal de også gøre noget på en samfundsklinge. 

Hele dokumentationssporet er derfor voksende. Du er som virksomhed i dag nødt til at dokumentere, før du kan kommunikere, og den proces er vi som bureau med inde over.”

Udover en stigende grad af dokumentation og erfaring med evnen til en hurtig adfærdsændring har corona gjort os mere digitale, mener Anna Harboe Falkenberg, brand strategist hos Norlys. Hun udtaler på Markedsføring.dk:

”Vi har lært at blive mere digitale, hvilket kommer til at speede den digitale transformation op. Vi har lært, at verden kan se helt anderledes ud lige rundt om hjørnet. Vi skal forstå at udnytte de muligheder, som det skaber. Vi er bedre til at skære ind til benet og fokusere. Fordi så fede er Teams-møder heller ikke. Det skal vi tage med os!”

Fra salg af produkter til opbygning af tillid
 

Hvis virksomheder i dag vælger kun at vise samfundssind i deres kommunikation, er de dømt til at fejle, fortæller Christina Blak.

”Jeg tror, der er mange svar på, hvorfor vi forventer, at virksomheder også er samfundsaktører. Men et af svarene er, at hvis en virksomhed begår en fejl, der har en negativ indvirkning på samfundet, må det modsatte også være sandt. At virksomheder kan skabe noget, der har en positiv indvirkning på samfundet.”

Handler ikke kun ud fra profit
 

Det er en fejl at tro, at virksomheder i dag kun handler ud fra et profitskabende fokus. Det gør de også, men ikke kun, mener Christina Blak.

”De fleste moderne virksomheder agerer ud fra et footprint og et handprint i dag.” 

Footprint er det omfang, du slider på samfundet ud fra et bæredygtigt perspektiv med dine CO2-udledning og investeringer. Og handprint er det positive tiltag, virksomheder gør, som rækker ud over kerneforretningen.

Christina Blaks pointe bakkes op af virksomhederne selv. Søren Skou, topchef i A.P. Møller-Mærsk, udtalte for eksempel for nylig i det Danske Bank-finansierede tillæg i Børsen, Børsen Bæredygtig, at ”der er en klar sammenhæng mellem at skrue op for ambitionerne på klimasiden og at drive en profitabel forretning. For tiden, hvor virksomhedernes primære opgave bestod i at tjene penge, er forbi.”

Den grønne omstilling fortsætter
 

Corona er ikke den eneste altoverskyggende dagsorden, der har skabt en ny virkelighed at kommunikere ud fra. Behovet for adfærdsændringer rækker længere tilbage end pandemien – og fik for alvor indflydelse på virksomhedskommunikationen med Parisaftalen i 2015 og aktuelt med EU’s grønne pagt, hvor presset for forbrugere, investorer og de lovgivende myndigheder for alvor har tvunget en adfærdsændring i gang i det private erhvervsliv.

”Samfundets behov for grundlæggende forandringer er så presserende, at alle rækker ud efter virksomhederne som medskabere af en ny fremtid, og der er et åbenlyst pres fra investorerne i en grønnere og mere bæredygtig retning. Nogle siger, at investorerne er de nye NGO’er, fordi de kan presse virksomhederne i en bæredygtig retning” udtaler Christina Blak.  

Er det din fornemmelse som samarbejdspartner på den kommunikative del, at virksomhederne er villige til at betale det, det koster?

”Det spørgsmål kan du stille alle fra politikere til virksomheder til den almindelige forbruger. Men ja, jeg tror, at alle er smerteligt bevidste om, at det har en pris. Virksomhederne ved godt, de skal bruge penge på en grøn omstilling, men de ved også godt, at de ikke har noget valg.”

Omstillingen er nødvendig hele vejen rundt. Det, som tiden kræver af virksomheder, kræver den også af bureauer i dag, fortæller Blak.

”De unge talenter, der skal ud i virksomhederne og stille de svære spørgsmål om, hvordan virksomheden arbejder med bæredygtighed og diversitet på alle niveauer, skal vi jo også have ansat på bureauerne.”