Jeg kom på Facebook i 2007. Jeg havde set det hos amerikanske udvekslingsstuderende, og nu foreslog min udmærkede internetforskerkollega pludselig, jeg også skulle på.

Jeg var skeptisk, for i årene inden havde jeg tilsluttet mig utallige internetfællesskaber og -fora uden at finde ret mange, jeg kendte, og uden at de nogensinde kunne bruges til ret meget. På den måde mindede de om datidens chatrum: Snak for snakkens skyld, men ikke rigtig noget formål og ikke noget, der gav mening i ens øvrige liv. #REKLAMEPLADS#

Vi vidste ikke rigtigt, hvad Facebook var. Vi tog til internetkonference i Vancouver, og pludselig snakkede alle om dette ret nye fænomen. Jeg kunne dog ikke ane, at Facebook skulle blive en fuldstændig central del af min forskning og mit arbejdsliv de kommende 12 år.

"Facebook er ikke bare et fænomen, der har optaget os forskere, kommunikationsfolk og andre med en særlig interesse i det digitale. Det er blevet et globalt medie og et metamedie, der har formået at integrere andre medier."

Facebooks første interface.

Facebook udviklede sig hurtigt fra at være en udvidet blå bog til at være et socialt fænomen, der spillede en rolle i mange menneskers hverdagsliv.

I Danmark slog Facebook for alvor igennem i 2007, hvor antallet af brugere blev tidoblet fra sommer til jul. Medvirkende hertil var megen medieopmærksomhed om Facebook i valgkampen, hvor Anders Fogh pralede med sine 5.000 Facebookvenner, som han inviterede på løbetur, mens tv-kameraerne snurrede. Facebook var kommet på danskernes læber.

Facebook er ikke bare et fænomen, der har optaget os forskere, kommunikationsfolk og andre med en særlig interesse i det digitale. Det er blevet et globalt medie og et metamedie, der har formået at integrere andre medier.

Facebook.com er verdens mest besøgte webside, der er over 2 milliarder brugere verden over, hver måned uploades 2,5 milliarder fotos, og Facebooks markedsværdi er i skrivende stund svimlende 387 mia. US dollars.

Facebook Beacon og den første mediestorm
Facebook er altså blevet en kolossal forretning. Om Zuckerberg og co. kunne forudsige dette i 2004, kan vi kun gisne om, men Facebookstifterne forstod hurtigt forretningspotentialet. Reklamerne blev hurtigt en integreret del af Facebook.

Blandt Facebooks fejltagelser var Facebook Beacon fra 2007 til 2009, hvor man samarbejdede med en række eksterne firmaer om målrettede reklamer til brugerne, baseret på, hvad man f.eks. købte hos samarbejdspartnere som Amazon.

Det medførte Facebooks første større mediestorm, hvor både borgere og offentlige myndigheder protesterede og kritiserede Facebook for ulovlig markedsføring og brud på privatlivets fred.

Facebook bakkede, men fandt på nye tiltag som Facebook Connect; den service, der tillader brugere på en lang række websider og apps at logge ind med deres Facebookkonto. Nemt og bekvemt for os alle, der hermed smider værdifuld information direkte i hænderne på Facebook.

Information om og fra brugerne er i det hele taget Facebooks største aktiv; den information, vi som brugere velvilligt stiller til rådighed gennem vores profiler og aktiviteter. Har du, kære læser, læst Facebooks brugerbetingelser igennem fra ende til anden? Meget få mennesker har. Vi gider ikke eller er ligeglade. Privatliv ofres for bekvemmelighed.

Cambridge Analytica – troværdigheden på spil
Facebook har været kritiseret meget for at sælge vores oplysninger videre til tredje part. Mest opmærksomhed fik Cambridge Analytica-skandalen, hvor oplysninger om brugerne var blevet (mis)brugt i den amerikanske valgkamp.

Det fik Facebook til stort set at lukke for tredjepartsadgang til Facebookdata; noget, der kan forekomme fornuftigt, men som i parentes bemærket også er dødeligt for os forskeres adgang til Facebooks indre liv, den såkaldte API.

Hermed ryger muligheden for at hente og analysere data og kigge Facebook i kortene. Det er et stort samfundsmæssigt og demokratisk problem og noget, der protesteres kraftigt over.

"Netop massemediedelen og den implicitte ”politiske korrekthed”, der efterhånden dominerer almindelige opslag, får mange til at søge over i mere private kommunikationsformer."

Fra personligt netværk til massemedie
Facebook er for mange hovedeksemplet på, ja, nærmest synonymt med, begrebet ”sociale medier”. Og sandt er det da også, at det startede som et socialt netværk baseret på gensidige forbindelser og personlig kommunikation.

Men i takt med, at firmaer, organisationer, offentlige myndigheder og de traditionelle medier har fået en stærk tilstedeværelse på Facebook og bruger det som en offentlig kommunikationskanal, har Facebook i høj grad udviklet sig til et massemedie i traditionel forstand. Det er en gatekeeper for nyheder og offentlig information.

Store nyhedsmedier får hovedparten af deres webtrafik gennem historier og links delt på Facebook, og ingen virksomhed med respekt for sig selv kan undlade at være tilstede.

Medvirkende til denne udvikling er igen Facebooks evne til at integrere andre medier. Facebook kan facilitere tekst, billede, lyd, video og alle former for samtaler, både forskudt og i realtid. Man kan sige, at Facebook kombinerer de sociale mediers fleksibilitet med massemediets rækkevidde.

Netop massemediedelen og den implicitte ”politiske korrekthed”, der efterhånden dominerer almindelige opslag, får mange til at søge over i mere private kommunikationsformer.

Nogle af vores nyeste undersøgelser viser, at brugerne flytter fra at kommunikere ude på deres profiler og vægge til at kommunikere på Messenger, en meget succesfuld udvidelse, der har genstartet chat som kommunikationskanal, eller i private, lukkede grupper.

Den trafik er langt sværere at måle, og derfor kan vi reelt ikke sige, om Facebookbrug er blevet mindre, sådan som nogle påstår.

Foto: Gettyimages.

Verdens største politiske offentlighed
Mark Zuckerberg har selv gentagne gange hævdet, at Facebook ikke er et socialt netværk, men derimod en offentlighed. Han har igen og igen betonet det sociale element, at informationer og kommunikation skal deles.

Og der er noget om snakken. Facebook er i dag reelt verdens største globale offentlighed. Eller rettere offentligheder, for der er ikke tale om en samlet global diskurs, men snarere et netværk af nationale og lokale deloffentligheder, fællesskaber og diskurser, der ikke nødvendigvis er forbundne. Men fra et brugerperspektiv giver det mening at tænke Facebook som offentlighed.

Vi ved fra både forskning og den offentlige debat, at Facebook bestemt ikke altid lever op til klassiske habermasianske kriterier for offentlighed. Nogle gange forekommer berigende debatter, og Facebook har afgjort bidraget til at bringe borgere og politikere tættere på hinanden, på godt og på ondt.

Men Facebook er mere ofte en losseplads for politiske holdninger, der ikke slipper igennem redaktionelle filtre. Det er bodegasnakken, der bliver blæst ud i offentligheden, og der bliver den stående.

Selvfølgelig kan man ud fra et demokratisk perspektiv argumentere for, at det er vigtigt, at alle holdninger kommer til orde. Men den undertiden hårde tone skræmmer mange væk, eller man opgiver bare, når kværulanter og ”trolde” gang på gang fremfører de samme påstande.

Man sidder i et glashus med en mikrofon på
På nogle måder er Facebook dog gået i en anden retning; der bliver sagt og diskuteret mindre ude i det åbne rum. Hvor Facebook i starten, som andre internetgrupper og -fællesskaber, var præget af en traditionel tidlig internetdiskurs med højt til loftet, sort humor og et måske lidt nørdet tvist, har Facebook i takt med, det er blevet allemandseje, udviklet sig mere mainstream; nogle vil sige kedeligt.

Vi skriver ikke det samme, som vi gjorde, da vi kun havde få ”venner” derinde. For nu er vi forbundne med alle: Familien, vennerne, kollegerne, naboerne og dem, vi mødte på ferien for ti år siden. Og nogle gange også med chefen eller nogle, der engang måske kan blive chef.

Det sætter en begrænsning. Mange er blevet mere bevidste om, hvad de skriver. Mange opdaterer mindre. Nogle vil hævde, Facebook er blevet mere kedeligt.

Med mediets kommercialisering ser vi flere og flere reklamer på trods af Facebooks gentagne forsikringer om atter at gøre mediet mere venneorienteret. Men kedsommeligheden skyldes også, at folk behersker sig, fordi man aldrig ved, hvem der ser med.

Som en Facebookbruger sagde i en af vores undersøgelser af Facebooks sociale liv: ”at kommunikere på Facebook svarer til at stå i et glashus med en mikrofon på”.

"Vi har allerede betalt ved at være der og ved at dele information og data."

Da napalmpigen blev censureret
Som global offentlighed er Facebook ekstremt magtfuld. Deres algoritmer bestemmer, hvad vi ser og ikke ser i vores nyhedsfeed. De censurerer billeder og tekst, hvilket i praksis varetages gennem firmaet Websense med tusindvis af ansatte, der kigger alt Facebookindhold igennem for at fjerne indhold, der er ulovligt, farligt eller blot ”anstødeligt”.

Og hvem bestemmer, hvad der er noget af det? Det gør Facebook ud fra normer, der er amerikanske, eller som er bestemt af hensynet til forretningsmuligheder.

Sidste år blev Facebooks retningslinjer lækket i forbindelse med en engelsk parlamentsundersøgelse. For en dansker forekommer det underligt, at ganske voldelige budskaber får lov at stå, mens verdens mest berømte pressefoto af napalmpigen fra Vietnamkrigen eller nøgenbilleder fra Peter Øvig Knudsens bog om hippiekulturen blev fjernet under henvisning til moral og anstændighed.

Censuren på Facebook bliver formentligt kun værre. Det amerikanske samfund er i dag præget af den krænkelseskultur, der også har fundet vej til Danmark, og der er næsten ingen grænser for, hvad der kan krænke bestemte mennesker eller grupper og dermed potentielt skade Facebooks indtjening. 

Endnu vigtigere er Facebooks ønske om at gøre forretning i lande som Kina og Saudi-Arabien. Ganske som det tidligere var tilfældet med Google, tager Facebook givet hensyn til magthavernes ønsker i sådanne lande.

Kilde: Stephen Lam/Ritzau Scanpix

Privatliv ofres for bekvemmelighed
Dette spørgsmål er blevet stillet af journalister og andre siden Facebooks gennembrud. Vil Facebook blive erstattet af andre tjenester? Hvordan vil de se ud? Sandheden er både-og.

Facebook er om ikke blevet erstattet så i dag et helt andet medie, end det var. Det er gået fra at være et socialt netværk til at være et metamedie, der forener andre medietyper, og et massemedie, der spiller en vigtig samfundsmæssig rolle som gateway for information og kommunikation.

Det er mindre frit og mere reguleret, end det var. Det er blevet meget mere kommercielt. Men man sælger ikke varer. Man sælger brugernes oplysninger. Dem vi gladeligt stiller til rådighed, når vi tilmelder os.

Hvert år går der rygter og er protester på Facebook over, at det skal til at være betalingsmedie. Man bør undlade at dele eller reagere, for det kommer aldrig til at ske.

Facebooks forretningsmodel er ikke baseret på abonnement, men på brugernes oplysninger. Vi har allerede betalt ved at være der og ved at dele information og data. Man kan lide det eller ej. Man kan forlade Facebook. Men man vil nok føle sig lidt udenfor, som om man ikke så TV eller læste nyheder. For Facebook er, indtil videre, et af de steder, det sker.

Tillykke med de 15 år, Facebook.

Referencer:

• Facebook’s data lockdown is a disaster for academic researcher
• “Nobody has 257 Friends”
• Sociale Medier
• Facebook - fra socialt netværk til metamedie