Er du polyseksuel?

De unge er forsigtige med at indgå i faste forhold, de vil være frie til at flirte til alle sider, og flere i alle aldre vælger åbenlyst at have tætte kærlighedsforhold til flere på én gang. Alligevel synes vi ikke at være blevet lykkeligere. Nogen vil endda sige tværtimod, for samtidig er der flere end nogensinde før, der lever som singler.

Kærlighed er som altid en forunderlig og uforudsigelig størrelse, og den bliver bestemt ikke nemmere af, at vi lever i en tid, hvor der stadig er flere muligheder for at samleve - sammen, alene og alene-sammen. Det er naturligvis også et stort skridt for identiteten og seksualiteten, at vi i højere grad er frigjorte til at vælge selv. Vi er seksuelt forandringsparate, men Rom blev ikke bygget på én dag.

Vi er stadig midt i en livlig udviklingsfase og kæmper mod og med vores egne indgroede forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg ser tiden nu som en brydningstid. Vi er den første generation, der i så høj grad har mulighed for at eksperimentere uden farlige konsekvenser - men hvad betyder det for den enkelte og parforholdet?

En poly-monogam livsløgn

Parforholdet er ikke en livsnødvendighed længere. Kvinder kan forsørge sig selv og deres afkom, hvis de vil, og præventionen gør, at de kan leve fuldstændig lige så seksuelt aktivt som mændene uden risiko for at blive gravid. Som jeg ser det, er det samtidig en tid, hvor den polygame livsstil kan være lige så meget en livsløgn som den monogame.

Rødstrømpebevægelsen i 70'erne gjorde sit til, at kvinderne kom skridtet nærmere ligestilling. Både i - og uden for sengen. Polfoto/Lars Hansen.

Statistisk set er der meget få mennesker, der går igennem livet uden at opleve utroskab. Det ved vi godt. Vi er erotiske væsener, og sex er en vigtig kommunikationsfaktor. Det er derfor svært at tro på folk, der påstår, at de kun har haft erotiske tanker om deres ægtefælle livet igennem. Det mest almindelige er uden tvivl at tænke på sex med andre. Og mange gange i løbet af en dag. Men omvendt er det også en livsløgn at tro, at man får mere greb om de fine facetter af kærligheden ved at have flere partnere samtidig.

Lad os først se på argumenterne for, at den polygame livsstil er den mest naturlige og mere befordrende for artens overlevelse, end monogami er.

Én kæreste - to kærester - what to do? Getty/Stock_colors.

Er polygami vejen til befrugtning?

Hvis vi vil give kvinder den allerstørste chance for at blive gravid, ville det optimale ganske vist nok være, at de, når de har ægløsning, er sammen med en række af de bedste af de bedste mænd fra deres stamme. på denne måde vil flest mulige kvalificerede sædceller er med i kapløbet. Dog taler meget for, at folk i urtiden levede rimeligt monogamt.

I sammenligning med andre pattedyr er mennesket jo så håbløst skabt, at det først kan stå på sine ben i en alder af et år og er omkring ti, før det kan klare sig uden sine forældre. Mødrene må dengang have været afhængige af, at fædrene gik på jagt og vendte hjem med forsyninger. Derfor var forældrepar nødt til at holde sammen i hvert fald i ti år. Det er nok også grunden til, at vi blev forsynet med jalousi. Ingen måtte true vores families sammenhold, for uden det ville vores afkom ikke kunne overleve.

Senere har forskellige kulturelle strømninger betydet, at monogami er blevet dyrket langt ud over, hvad der er naturligt. Vi lever længere og er i bedste fald seksuelt aktive i 60 år. Hvis man skal være lidt provokerende, kan man sige, at den fanatiske trang til fortsat at dyrke monogamiet har en stor medskyld i den enorme, verdensomspændende forretning, som prostitution udgør.

Kvindernes Kampdag. Kvinder demonstrerer på Istedgade for retten til at bestemme over egen krop. Polfoto/Magnus Holm.

Når vi forventer af os selv, at vi skal dele dobbeltseng i 60 år med den samme partner, opstår der automatisk et erotisk undertryk, som vi må af med et sted. Uundgåeligt drages vi mod nye erotiske oplevelser, spænding og pirring. Og i mange år har vi haft et moralkodeks, der siger, at det ikke er lige så slemt at gå til prostituerede som at være utro i gængs forstand. Sådan er det i hvert fald blandt mændene, der også har vænnet sig til at bedøve sig med porno for at holde ud.

De kvindelige frontløbere

Med kvinderne ser det lidt anderledes ud. De er på mange måder frontløberne. Dem, vi kan forvente vil tage styringen og lede os i nye retninger, netop fordi de ikke har samme tradition for at gå til prostituerede og se porno. Samtidig ved vi jo i dag, at kvinders lyst er fuldstændig lige så glubsk, begærlig og opfindsom som mandens. Endda er kvinder i den vestlige verden blevet frie til at forme deres egen seksualitet, og er ikke økonomisk afhængige af manden længere. Når de bliver trætte af at prøve at få liv i den fastgroede sofakartoffel derhjemme, finder de andre alternativer.

Når katten er ude, danser musene på bordet. Foto: Getty/Peter Cade.

Enten tager de initiativ til at blive skilt og kaster sig ud i dating-land for på ny at blive feteret, beundret og dyrket. Eller de vover sig ud i nye livsformer. Som det ser ud lige nu, vælger overraskende mange at bo alene med eller uden børn og have en besøgselsker eller måske endda flere. Kærester er for mange kvinder blevet nogle, de bruger til bestemte aktiviteter i bestemte tidsrum.

Forhåbentlig stopper den ikke der, for de kvinder må i den grad savne intimitet i deres hverdag.

Jeg tror, vi står ved en bred vej, hvorfra der snor sig masser af stier ind imellem træerne.

Datingsider for ægtefolk som aktivt leder efter en affære til at sætte fut i fejemøjet.

Til døden os skiller

Vejen er det romantiske, livslange parforhold, som stadig trækker i mange af os. Vi ser for os, hvordan vi følges livet igennem med gode milepæle undervejs, hvor vi får børn, hus og fællesøkonomi. Den vej ender i en lille badebro med en pavillon med pudebelagte bambusstole, hvor vi kan sidde og se den sidste solnedgang sammen. Vi har fået tudet ørerne fulde af, at det er det rigtige, uanset hvor gabende meget vi keder os undervejs - og det præger os stadig.

Men samtidig er vi langsomt ved at få øjnene op for de mange stier mellem træerne. Vi er blevet individualister, selvstændige og selvkørende og har fået lyst til at gå på opdagelse og styre selv.

Langt de fleste i dag vælger den sti, der hedder seriemonogami. Man er monogam i en periode, og går så videre til andre forhold. Flertallet af den danske befolkning har derfor været mange ægteskaber igennem, før de ender på badebroen.

Og så er der også dem, der vælger livet som polyamourøse. Ingen er klar over, hvor mange det drejer sig om, men sandsynligvis det stadig en forholdsvis lille gruppe. De tror på, at de sagtens kan elske flere samtidig, og at de også bliver mere tilfredsstillede af det.

Måske Lars Larsen i fremtiden må sælge større triple-senge? Foto: Getty/Eric O'Conell.

Det forandringsparate sexliv - kan du holde til det?

Jeg har set nogle, der praktiserer at være polyamorøse med succes. Mest ældre par, hvor børnene er store eller måske endda ved at flytte hjemmefra. Deres parforhold er kommet ind i en tomgangsrille, hvor sexlivet er blevet som en tung blykappe dækket til med vane og pligter, og stimuleres af at have elskere og elskerinder, som de enten ser sammen eller hver for sig.

Men jeg har også set forhold, der går i opløsning af den slags ordninger. Det er som regel, når den ene part vil det mere end den anden. Og det er ofte tilfældet. Hvis man som par gerne vil være polyamorøse, er det derfor uhyre vigtigt at tage hensyn til den, der føler sig mest utryg og usikker.

Under alle omstændigheder er det vigtigt at påpege, at de polygame eller polyamourøse – for mig er det ét fedt – går glip af de muligheder, der ligger i at hengive sig kun til en og bygge et tæt og intimt forhold. Det kan komme til at føles som en stor mangel, ikke mindst for det nyetablerede, unge par, der er i færd med at bygge en familie op og få børn. I sådan en situation tror jeg, at en polygam livsstil risikerer at skabe meget unødig larm og lidelse.

Glade for den livslange tosomhed. Hvem ved? Olrik peger på den ældre generation som dem, der bedst formår at være polyamorøse. Foto: Getty/Laartist.

Flest kommer i fremtiden sikkert til at blande de to livsstile og gå til og fra, alt efter hvad der passer dem bedst. Når parforholdet efter en del år bliver for kedeligt og passionsløst, og formeringen er overstået, kan man lade sig inspirere af den polygame tankegang, åbne sig op og lukke nye partnere ind. Det vigtigste er at gøre sig klart, hvad man trives bedst med, og respektere hinandens grænser. Være ærlige. Hvad kan vi holde til hver for sig og sammen? Det kan skifte enormt. Vi skal med andre ord være lige så forandringsparate, som vi er i vores job, og lige så villige til at flytte os hen ad vejen.

Hvis det monogame ikke på et tidspunkt får noget polygamt i sig, visner det og bliver kedeligt. Og hvis man udelukkende lever i det polygame, kommer man til at savne nærvær, tryghed og intimitet.

For at være moderne mennesker, som kan finde ud af at navigere mellem den brede vej og de mange stier, kræver det, at vi ser på os selv som pionerer. Vi skal være åbne, positive og forundrede. Opmærksomme og flytbare. Og gå i den retning, hvor passionen og kærligheden kalder på os.