#MeToo: Som mediechef lover jeg ...
Læs chefredaktør på Mandag Morgen, Tanja Nyrup Madsens 10 bud til sig selv som mediechef, som hun skrev i et manifest tilbage i september 2020, og som er blevet endnu mere aktuelt nu, hvor TV 2-dokumentaren har sat #MeToo i mediebranchen på dagsordenen.
af Tanja Nyrup Madsen
Efter den famøse presseloge om sexisme på TV2 med Jens Gaardbo som vært for et panel af mænd i blå skjorter, for jeg i blækhuset og skrev dette manifest.
Det har siden hængt lige bag mig ved skrivebordet og mindet mig om, at vi alle har et ansvar, og at kulturforandringer kræver et langt, sejt træk. Dokumentaren om TV2’s blåskjorter må ikke ende i en forsimplet jagt på ‘ den klamme mand’.
Hvis vi vil undgå gentagelser, så er det den muld, sexismen gror og trives i, der skal gødes med sunde værdier. Målet må være at forebygge, at magtfulde mænd (og kvinder) mister jordforbindelsen og at skabe en kultur, hvor ingen risikofrit kan misbruge sin magt til at overtræde andres grænser groft. Det slutter selvfølgelig først, når vi kollektivt finder modet til at sige fra - også på andres vegne.
Men jeg tror også, det kræver, at vi udvikler et skarpt blik for den kulturelle bias, vi selv går rundt med. Om kvinder og mænd. Om de yngste medarbejdere. Om dem nederst i hierarkiet. Og om, hvad chefer kan tillade sig.
Derfor handler kulturforandringer ikke kun om de andre. Det kræver også, at vi ser indad. Det ansvar hviler særligt tungt på os, der er chefer. ‘Min dør er åben’ og ‘Ingen kom til mig’ og ‘Jeg anede ikke, hvad der foregik’ er ikke at tage ansvaret. Det er at løbe fra det.
Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Biblen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.
Som mediechef lover jeg, at:
Jeg anerkender, at jeg selv er en del af problemet. For først derefter kan jeg ændre min egen adfærd. Derfor vil jeg skærpe min opmærksomhed på mine egne indgroede forestillinger om køn.
Jeg vil ændre adfærd, når jeg tager mig selv i at bedømme en persons evner, handlinger eller potentiale ud fra hans eller hendes køn. Særligt når min vurdering kan bremse eller fremme den persons faglige eller karrieremæssige muligheder.
Jeg vil selv reagere i situationer, hvor jeg oplever sexisme - uanset om det er hverdagssexisme, systemisk sexisme eller chikane/overgreb af seksuel karakter. Jeg vil aldrig lade det være op til den person, diskriminationen går ud over, selv at sige fra.
Jeg vil anerkende og støtte kolleger, der siger fra - også på andres vegne.
Modellen er fra artiklen fra "Sexisme på arbejdspladsen". Trykt i Det Ny Merino#8 fra Syddansk Universitet, 2016.
Jeg vil se det som en fælles opgave for mænd og kvinder at gøre op med sexisme. Jeg vil selv gå foran ved i det daglige at gå nysgerrigt og kritisk til de kønsstrukturer, vi er præget af, uden at individualisere problemet eller dømme enkeltpersoner, der ubevidst krænker andre.
Jeg vil selv bryde med kønsrollemønstre, der holder mig tilbage. Jeg vil ikke lade mig begrænse af - eller anstrenge mig for at leve op til - de nedarvede, kulturelle forventninger til mit køn.
Jeg vil stå ved mine egne værdier som leder, uanset om de anses for ‘maskuline’ eller ‘feminine’. Jeg vil være særligt opmærksom på, om den ledelseskultur, jeg selv er en del af, i for høj grad hylder ‘maskuline’ værdier og belønner ‘maskulin’ adfærd.
Jeg vil lade disse principper gælde andre bias og indgroede forestillinger, der kan føre til ulige muligheder på min arbejdsplads. Det kunne for eksempel handle om race, seksuel orientering, kulturel baggrund, handikap, alder eller udseende.
Jeg vil aldrig vil give op - selvom det er så utroligt vanskeligt at gøre op med en socialisering, man selv er en del af.
Jeg vil printe disse ti løfter og hænge dem op et sted, hvor jeg kan se dem hver dag.
