Er vi nu postdigitale?

Ny rapport om det postdigitale samfund er en omgang pladder. For rundt omkring i virksomhederne skal man lige blive - og være - digitale et stykke tid, før det postdigitale giver mening. Hvis vi aldrig har været rigtig digitale, hvorfor så begynde at tale om det postdigitale?
Accenture peger i rapporten The Post-Digital Era is Upon Us på den postdigitale udvikling, der kan udtrykkes gennem akronymet DARQ. Et akronym, der sandsynligvis utilsigtet skaber associationer til Darth Vader og the dark side - med hvad dertil hører. Foto: Foto: Valentyn Ogirenko / Ritzau Scanpix.
Accenture peger i rapporten The Post-Digital Era is Upon Us på den postdigitale udvikling, der kan udtrykkes gennem akronymet DARQ. Et akronym, der sandsynligvis utilsigtet skaber associationer til Darth Vader og the dark side - med hvad dertil hører. Foto: Foto: Valentyn Ogirenko / Ritzau Scanpix.
Accenture udgav for nogle uger siden rapporten The Post-Digital Era is Upon Us. Hovedpointen er, at alle virksomheder efterhånden er helt digitaliserede i alskens kompleksitet, og vi derfor ikke mere skal tale om digitalisering som noget, der er på vej, men som noget, vi er på vej videre fra.
 
Hvis det blot handler om, at alle virksomheder i dag har en hjemmeside og en Facebookprofil, så er det selvfølgelig rigtigt, at vi er på vej videre derfra. Men det er ret uklart, hvordan det kan være postdigitalt i forståelsen “videre fra det digitale” eller fra at forholde os til det digitale. At vi skulle være på vej videre fra det digitale er i øvrigt et argument, der blev fremført allerede i 1998 i Wired af Negroponte.
 
Fra SMAC til DARQ power
For nogle år siden talte man om SMAC, der stod for Social, Media, Analytics og Cloud; altså virksomheders fokus på at anvende fx Facebook, udføre simple dataanalyser og tilbyde og arbejde med services i cloud-løsninger.
 
Denne form for digitalisering har generelt slået igennem. Men er dette digitalisering i sin fulde betydning? Og er det, der er på vej lige nu, så postdigitalt? Ikke rigtigt.
 
Som udtryk for det postdigitale introducerer Accenture akronymet DARQ, der står for Distributed ledger (fx blockchain), Artificial Intelligence, extended Reality (XR (VR/AR)) og Quantum computing.
 
Det er glimrende at fokusere på disse fire områder, men akronymet DARQ skaber associationer til Darth Vader og de mørke Sith-lords. Associationer, der går i retning af en dystopi, hvor robotterne mekanisk overtager verden. Men hvordan kan det give mening at forstå som noget postdigitalt? Det er lige så lidt post som det postmoderne.
 

Darth Vader med dark (DARQ) power udtrykker en dystopisk fremtid, hvor det onde og teknologien har overtaget verden. Nok ikke den association, Accenture ønsker, at vi får. Billedet af den omfangsrige digitalisering skurrer dog med deres pointe om det postdigitale. Foto: Valentyn Ogirenko / Ritzau Scanpix.
 
Accenture mener, det postdigitale består af DARQ-teknologier til forskel fra SMAC-teknologier. Så i deres verdensbillede er virksomheders anvendelse af fx Facebook udtryk for den digitale forretning og det, der følger med DARQ, dermed postdigitalt.
 
Men det giver af fire grunde ikke rigtig mening:
  • Virksomheder er ikke digitale, bare fordi de har fx en Facebook (SMAC-teknologier).
  • DARQ-teknologier er ikke postdigitale - forstået som noget, der følger efter det digitale - men derimod netop udtryk for tiltagende og dybdegående digitalisering af forretning.
  • DARQ-teknologier er for det meste stadig kun visioner eller anvendt af IT-giganterne; cases fra almindelige danske virksomheder glimrer ved deres fravær.
  • Langt de fleste forretninger forandrer sig kun meget begrænset pga. teknologier, men mere på grund af mange andre, sociokulturelle mv., faktorer.
 
Lad os se lidt nærmere på, hvad der kendetegner det såkaldte postdigitale, hvor DARQ-teknologier råder og vurderer, hvad der giver mening i en almindelig dansk kontekst.

Accentures fine konsulentmodel for DARQ, der efter deres mening karakteriserer det postdigitale. Foto: The Post-Digital Era is Upon Us. 

 

D for distributed ledger (blockchain)
Alle kender blockchain; kryptovalutaer, der går op og ned i kurs, men som man i dag kunne blive rig på, hvis man havde købt, da de kom frem. Teknologien bag valutaen kaldes distributed ledger, der betyder, at en række forbundne computere skal godkende handlinger, før de kan gennemføres.
 
Det skulle være et utroligt sikkert system, der kan revolutionere, hvordan fx kontrakter udarbejdes. Når den er implementeret, vil teknologien overflødiggøre en række mennesker i den finansielle sektor, hvilke i dag godkender og overvåger transaktioner.
 
Problemet er bare, at kun få af de største danske virksomheder eksperimenterer med teknologien, og ingen har rigtig implementeret den for alvor. Så her er vi milevidt fra at være digitale, endsige postdigitale.
 
Forskellen på et klassisk system, hvor en enhed (menneske) godkender, og distributed ledger, hvor computere automatisk gør arbejdet.
 
A for AI (kunstig intelligens)
Kunstig intelligens er et gigantisk felt med ekstremt meget hype omkring. Sjovt, når man ser på den historiske udvikling siden 1950’erne, hvor begrebet kom frem; hypen er kommet og gået i bølger. Men med udviklingen i computer vision og naturlig sproggenkendelse og -produktion har vi bestemt set nybrud.
 
Problemet er bare, at det p.t. kun er de store tech-giganter, der viser vejen; Facebook, Google, Microsoft, IBM og kineserne med Alibaba osv. Hvordan står det til med implementering af AI-teknologi hos danske virksomheder? Igen, kun de største kradser p.t. i overfladen med udvikling af simple chatbots og helt afgrænsede RPA-teknologier (Robotic Process Automation). Så her vi milevidt fra at være digitale, endsige postdigitale.
 
 
Interessen for AI siden 2004, hvorfra Googles trendanalyse starter. Men AI går tilbage til 1950’erne. 
 
R for extended Reality (XR/AR/VR)
Virtual reality og augmented reality har vi talt om virkelig længe. Den bedste case for AR er indtil videre Pokémon GO, og den bedste for VR er formentlig også inden for gaming, som Facebook og Oculus Rift.
 
I dag taler man så generelt om XR, men det er også mest hype. Der er nogle få eksperimentelle forsøg på dansk grund i forhold til at anvende VR i optræning, særligt i forhold til farligt arbejde på boreplatforme og af teknisk karakter i produktion.
 
Potentialet er også stort i operationstræning, hvor simuleringer er en vigtig metode. Nogle få bruger VR i træningssammenhæng, som fx Coop, men der er endnu ingen dokumentation for, at læring bliver bedre af det. Og igen ser det mest ud til, at vi taler meget mere om potentialer end om gennemprøvede gode cases, hvilket vist på ingen måde kan siges at være postdigitalt, nok snarere på tærsklen til noget digitalt.
 
Oculus Rift kan tilbyde sjove spiloplevelser gennem VR, men casene i arbejdssammenhænge er få. Foto: Oculus. 
 
Q for quantum computing
Kvantecomputere begyndte man også at tale om allerede i 1980’erne. Kort og simpelt sagt beregner en kvantecomputer ud fra et andet teoretisk paradigme end en normal computer, hvilket gør den meget hurtigere og kraftigere.
 
Men det er først inden for de sidste par år, at firmaer som IBM for alvor er begyndt at kunne lave en virkbar computer, hvis service er tilgængelig i en cloud.
 
En hurtigere og kraftigere computer er grundlaget for alt det andet, primært AI-løsninger. Men i sig selv gør mere computerkraft ikke så meget. Det er programmerne og anvendelserne, der fører til digitalisering, ikke computerkraft i sig selv.
 
POWER rimer på teknologisk bias
Accenture beskriver den postdigitale verden således:
 

In the post-digital world, every moment will represent a potential new market of one. It’s where demand is communicated instantly and gratification is expected immediately… The post- digital world is one where technology is the fabric of reality, and companies can use it to meet people wherever they are, at any moment in time

 
Det er jo let nok at skrive. Og DARQ power er blandt andet redskaber for at nå dertil. Men igen, når jeg ser mig omkring, læser og taler med virksomhedsledere, så er vi milevidt fra at nå dertil. Hovedparten af danske virksomheder kan knapt få deres IT-systemer til at tale sammen. Så postdigitale bliver vi altså ikke foreløbig. Først og fremmest fordi virksomheder først skal blive digitale, dernæst fordi det postdigitale nødvendigvis må betyde noget meget andet end digital.
 
For at give mening må det postdigitale betyde, at vi er forbi at forholde os til det digitale, fordi det er blevet naturligt integreret, og det er svært at se, at det vil ske inden for de næste mange, mange år.
 
Derudover ser vi igen et eklatant eksempel på en fuldstændig forfejlet tech-optimisme, tech-bias og samtidig reduktionisme af andre mindst lige så vigtige faktorer i udviklingen af digitale virksomheder: Sociokulturelle forhold, politisk regulering, forretningsmodeller og organisatoriske kompetencer, modstand og ledelsesmæssig beslutsomhed. Ingen digitalisering kan lade sig gøre uden et samspil med disse.
 
Så lige så lidt som vi nogensinde har været moderne (som den franske filosof Bruno Latour siger), lige så lidt er vi egentlig digitale - endsige postdigitale.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job