Seks uger senere sad Isabella på et fly på vej til Bruxelles. Isabellas karriere i udlandet startede med et kommunikationspraktikophold i Europa-Parlamentet. På Copenhagen Business School var hun på daværende tidspunkt i gang med at læse cand.merc.kom med fokus på digitale medier, og der var lige plads til et praktikophold, inden specialet skulle skrives. I løbet af de fem måneder i Bruxelles gik det for alvor op for Isabella, at hendes uddannelse var en adgangsbillet til hele verden. 

 

”Vi danskere er priviligerede med muligheden for uddannelse og SU. Jeg føler altid, at jeg er blevet mødt med respekt. Danmark er helt klart den populære elev i klassen i udlandet,” skriver Isabella i en e-mail. 

 

Lidt facts om Isabella: Født i 1995, færdiguddannet fra CBS i 2020 – ”årgang coronapandemi”, som hun selv kalder det. I Danmark har Isabella haft forskellige studiejobs inden for revision, medier og teknologi og været en del af frivillige initiativer inden for ligestilling og politik. Isabella skrev speciale om, hvordan vi gør EU-nyheder mere tilgængelige for danskerne.

Spændende, hårdt, kræver tålmodighed og stor respekt for andre kulturer og traditioner. Særligt det med kultur er et meget vigtigt element at sætte sig grundigt ind i, inden man flytter til udlandet. Vi danskere er særlige, mere frie, end vi tror, og er sjældent bange for at sige vores ærlige mening og ”cut out the bullshit”. Det skulle jeg lige hilse og sige, er ikke helt oplagt i alle sammenhænge, selvom man føler, at man kan effektivisere et møde eller en given sag med sin direkthed. Respekt er nøglen til succes, og den burde vi alle have tilgængelig i nøglebundtet. Det er generelt bare godt at lytte og observere, hvordan andre eller ens nye kollegaer gebærder sig i et givent arbejdsmiljø. Det er dog vigtigt, at man ikke mister sig selv i de nye omgivelser. Jeg kigger ofte mig selv i spejlet og siger ”godt gået, kammerat” efter en lang dag. Det kan være hårdt mentalt hele tiden at være opmærksom og forme budskaber på et andet sprog til en ny målgruppe.

 

Vores forskellige kulturer, opvækst og uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde er i sidste ende det, der gør os stærke sammen. Diversitet har fået en helt ny betydning for mig, og jeg har set vigtigheden i, at vi ikke ligner hinanden. Og her handler det ikke længere kun om køn for mig.

 

Du kan godt allerede nu begynde at spidse blyanten, for der skal skrives mange ansøgninger, før der er bid på krogen. Medmindre du bliver headhuntet. Det er i hvert fald min egen erfaring med at søge jobs i udlandet: Det tager tid, og der godt kan være langt fra første møde til en kontrakt. I Belgien kendte jeg i begyndelsen ikke lige nogen, der kender én. Noget, som jeg i den grad brystede mig af i København. Pas også på med at være for kræsen, når det kommer til selve sektoren, fagområdet eller produktet. Min personlige regel er at tjekke-ind med mit etiske kompas, hvis jeg bliver i tvivl. For mig handler et arbejde primært om udviklingsmuligheder, kollegerne, rejser og løn.

 

Jeg anbefaler, at man laver et Excel-ark og ”ser sig omkring” i den by, man drømmer om at bo i. Derefter laver man et overblik og prøver at gennemskue, hvem der enten er Communications Director, Head of.. eller Managing Director. Ofte kan man finde deres e-mails og telefonnumre på hjemmesiderne, andre gange må man ”banke på døren” via LinkedIn, og ellers anbefaler jeg, at man simpelthen ringer til virksomheden og efterspørger kontakten på vedkommende, fordi man er interesseret i at søge.

 

En god ansøgning er selvfølgelig altid skræddersyet til rollen og selve arbejdspladsen, og det er klogt at målrette ansøgningen både i indholdet, men også visuelt. Derudover skal en ansøgning aldrig være for lang, heller ikke CV’et – skriv maks. to sider. Min egen erfaring er desværre, at de ikke er så vilde med at tælle studiejobs med som ”erfaring” her i Belgien, så prøv virkelig at forklare i din ansøgning, at det er normalt i Danmark, at man har et studiejob, hvor man dygtiggør sig, så man er klar til at springe ud på arbejdsmarkedet efterfølgende.

Sidste år arbejdede jeg for en organisation, der beskæftiger sig med husdyravl. Arbejdet i Bruxelles har virkelig bekræftet mig i, at man får indflydelse ved at være tæt på den politiske navle, tæt på policy makers og ved at danne personlige relationer. Sammen med European Livestock Voice inviterede vi blandt andet Europa-Kommissionens ledende næstformand, Frans Timmermans, til at besøge en produktion med kød- og malkekvæg i Belgien. Målet med arrangementet var en åben dialog mellem landmænd, medlemsorganisationer og de politiske rådgivere fra Europa-Kommissionen. Mødet handlede blandt andet om målene i den europæiske grønne pagt, med særligt fokus på fra jord til bord-strategien. Timmermans sagde, at skal man tackle klimakrisen, så skal landbruget flytter sig fra at være en del af problemet til at blive en del af løsningen. Jeg vil aldrig glemme turen med Timmermans og mine tidligere kolleger på den bondegård, for den bekræftede mig virkelig i, at de bedste løsninger finder man ofte, hvis man tør samarbejde, og i mødet med virkeligheden. Det var virkelig en spændende og samfundsrelevant historie at få lov til at dække og planlægge indhold omkring. Jeg blev en oplevelse rigere i udlandet og lærte noget nyt om politisk kommunikation om et emne, der berører os alle.

 

Jeg har altid været en netværker. I mine spæde 20’er regnede jeg hurtigt ud, at hvis jeg ville blive til noget i PR- og kommunikationsbranchen, var jeg nødt til at tage en brøkdel af Samantha Jones-energien med mig i tasken og ikke være så bange for at åbne døre, møde verden, invitere mig selv på kaffe og sørge for at opsøge arrangementer, der har til formål at skabe, diskutere eller oplyse om det, som jeg finder interessant. Jeg modtager dagligt et hav af nyhedsbreve, undersøger selv på Eventbrite og spørger tit mine venner, hvad de er blevet inviteret til for nylig. Og så har jeg altid et friskt visitkort klar i pungen, og jeg er heller ikke bange for at bruge chat-funktionen på LinkedIn.

 

Jeg føler for alvor, at jeg er blevet voksen i udlandet. Det har været virkelig hårdt til tider, og jeg har skam også ligget krøllet sammen med Tim Christensen på anlægget og haft lyst til at give op. Særligt under coronapandemien. Men det lykkedes. Og det vil det også gøre for dig, hvis du har lyst til at prøve din kommunikationsbaggrund af i udlandet. Jeg går lidt mindre op i at fremstå perfekt hele tiden, for det er jeg langt fra. Jeg udvikler mig meget, og succes opnår man kun ved at få ridser i lakken.

 

Jeg arbejder i dag for den globale virksomhed Kellen, der beskæftiger sig med Association Management Consultancy. Kellen har kontorer i New York, Atlanta, D.C, Beijing og Bruxelles, hvor jeg selv arbejder fra. Min titel er Communications Manager, og jeg beskæftiger mig med kunder fra energi-, tech- og fødevaresektoren til daglig og er også med til at forme virksomhedens corporate identity. 

 

Det er dejligt at være en del af en større virksomhed, at have kollegaer fra hele verden, få lov til at rejse ud i verden og ikke mindst skabe tillid med klienterne, der også kommer fra forskellige steder i verden. Jeg føler, mulighederne bliver ved med at tilbyde sig. Og selvom det kan være hårdt, er det meget sjældent, at jobs kommer væltende ind fra højre, eller du bliver headhuntet. Så derfor vil jeg afslutte med et af de citater, jeg selv lever efter i mit arbejdsliv: 

 

“You get in life what you have the courage to ask for”. – Oprah Winfrey