Respekt for almindelige menneskers arbejdsliv, tak
Føler du dig som en “godtroende hofsnog”, når du kommunikerer om dit arbejde på LinkedIn? Nej, vel. Her er min replik til Timme Bisgaard Munks indlæg om LinkedIn, hvilket godt nok skyder med skarpt, men forbi målet.
af Troels Johannesen
Da jeg læste Timmes indlæg i Politiken om os, der deler ud af vores arbejdsliv på LinkedIn, blev jeg forbløffet, overrasket – ja, nærmest sur på vegne af alle de danskere, der dagligt bruger tid på at lave LinkedIn-opslag om deres arbejde. Ikke fordi de skal, men fordi de kan lide det, og så endda måske også fordi det gavner deres karriere.
Og jeg er naturligvis biased, fordi jeg blandt andet arbejder med at hjælpe ledere og ansatte i gang med at kommunikere professionelt på sociale medier som LinkedIn, men forstå min harme.
Timme skriver om virksomhedsansatte, der deler ud af deres arbejdsliv:
”De er virksomhedens godtroende og naive goodwillambassadører. De har solgt deres sjæl til en virksomhed, som aldrig for alvor har købt ind på dem.”
Og videre:
”I gamle dage kaldte vi dem hofsnoge, selv kalder de sig nu stolt employee advocates. Han, hun, de er gået amok på LinkedIn efter Facebook og Twitters moralske kollaps. De er flere end zombiesvampehæren i tv-serien ’The Last of Us’, og de slår nu tonen an på mediet. De er skamløst optaget af, hvordan de kan brande sig selv som nogle, der elsker deres arbejdsplads….”
Og sådan fortsætter svadaen i en – ganske vist underholdende – men fordømmende tone, der håner de mange, der bruger LinkedIn som en professionel arbejdsrelateret platform til at dele viden og indsigter i stedet for på Facebook, som mange vender ryggen til, fordi platformen er blevet ligegyldig for dem som professionelle mennesker.
Det handler om faglig stolthed
Hvad jeg tror, Timme prøver at sige med indlægget, som muligvis finder genklang i Politiken Plus-segmentet, men som vil vække undren hos de fleste professionelle kommunikationsfolk, er, at der er for mange hurraråb og for megen selvros og “ananas i egen juice” på LinkedIn. At nogle opslag alene har præstationen og ikke indsigten i fokus. De findes, ingen tvivl om det. Men at kalde det for ”fake og fedteri”, som det hedder i indlægget, er at tale ned til almindelige ledere og medarbejdere, der ikke er uddannet til at kommunikere.
Jeg møder hver måned hundredvis af helt almindeligt ansatte i danske organisationer, hvilke simpelthen bare er glade for deres arbejde og kan lide at tale om det med ligesindede på LinkedIn. Deres faglige entusiasme og stolthed reduceres i indlægget til en håbløs leflen for chefen. Det er at misforstå, hvilke behov mennesker har for at indgå i professionelle samtaler med andre og, ja, også muligheden for at høste anerkendelse og tage vare om sit eget personlige brand på et arbejdsmarked, hvor et godt netværk stadig er hård valuta.
Når jeg – og andre – arbejder med employee advocacy, der i Timmes indlæg nærmest udråbes som kejserens nye klæder, tager vi fat i det faktum, at organisationens mennesker er langt bedre til at sætte ord og billeder på organisationens arbejde – såvel til gavn for dem selv som deres netværk og den organisation, de arbejder for. Og at den type ambasasdørkommunikation kun kan fungere, hvis lysten er til det. At latterliggøre det er at latterliggøre netværkskommunikation og professionelle relationer som social kapital.
Åbn døren til virksomheden på LinkedIn
Som individer sætter vi naturligvis selv vores grænser i forhold til, hvad vi får noget ud af på LinkedIn, og hvad vi synes, er unødvendigt blær og skamløs selvpromovering. Timmes grænse går åbenlyst et andet sted end min, og hvis jeg falder over noget, jeg ikke kan lide, så muter jeg i stilhed.
Men naturligvis skal man passe på, at opslag og fremtoning på LinkedIn ikke bliver klichéfyldt. Det gælder både i sproget, og hvordan man anpriser sin arbejdsplads. Men hvad Timme måske ikke helt forstår, er, hvordan LinkedIn både kan være med til at positionere det enkelte menneske og dennes organisation ved kontinuerligt at åbne døren til virksomheden for medier, beslutningstagere, kunder og potentielle medarbejdere. Altså en vigtig strategisk indsats, der er meget mere end den enkeltes opslag om det daglige arbejde.
Moderne organisationer skal være transparente. De har brug for at kunne give et indblik i, hvad der foregår i virksomheden, hvad man arbejder med, og hvad der gør stedet attraktivt som arbejdsplads – ikke mindst, når man mangler arbejdskraft. Det er sociale medier som LinkedIn med til, og den transparens, den videndeling og den lyst til at deltage i den offentlige debat skaber legitimitet og troværdighed i et mediebillede, hvor mennesker har langt mere gennemslagskraft end logo-konti på sociale medier.
Giv indsigter, når du deler
De bedste opslag fra ansatte og ledere er dem, der giver nye indsigter i virksomhedens arbejde. Dem som videndeler og gør andre klogere og sætter ord og billeder på de værdier og den kultur, der er i virksomheden – fordi det giver en indsigt i både personen og organisationen, som ikke fås andre steder. Når man deler ud om sit arbejdsliv og sin viden, får man ofte tifold igen og bliver en endnu større vidensressource for den virksomhed, man arbejder for.
LinkedIn er naturligvis netværkskommunikation, hvor vi trækker på vores netværk og skal dosere vores kommunikation. Og vi er afhængige af, at vores netværk gider at høre fra os. Jeg hører til dem, der aldrig vil anbefale tomgangskommunikation. LinkedIn-opslag skal have noget på hjerte og være personlige – det er i øvrigt også derfor, jeg aldrig anbefaler at bruge de systemer, der kan massedistribuere virksomhedens links på sociale platforme (der er Timme og jeg i vater). Vi vil have kvalitet frem for kvantitet på LinkedIn.
Men hvad der skaber relevans for en medarbejder i en tilfældig dansk virksomhed, kan være noget helt andet, end hvad der skaber værdi for mig – og for Timme. At sætte sig som dommer for, hvad der er ligegyldigheder på LinkedIn, er en stor misforståelse og en mangel på forståelse for, hvad sociale medier kan og gør for det professionelle menneske og for de organisationer, der har brug for menneskelige historiefortællere.
Dette indlæg er en kommentar til dette indlæg fra Kforums redaktør Timme Bisgaard Munk. Digital rådgiver Kathrine Thielke har også skrevet et svar til Timme Bisgaard Munks indlæg. Det kan du læse her.
