Forskningskommunikation og struktur
Tænk: ”Før, under og efter”

Glemmer du også at være opmærksom på kommunikationsmulighederne før og efter begivenheden, du vil kommunikere?

Når det kommer til forskningskommunikation, fokuserer de allerfleste forskere og eksperter på selve eventet, på anledningen. Det kan være bogen, der udkommer, eller foredraget og konferencen, som afholdes. I sin iver efter at kommunikere så godt som muligt om en begivenhed kan man glemme de kommunikationsmuligheder, der findes inden begivenheder – og efter begivenheder. Vi kalder princippet for ”før, under og efter”. Eller måske mere paradigmatisk: fra lancering til flow.
Fra lancering til flow
Inden man som ekspert og forsker skaber en plan for sin kommunikation, kan der være en meget vigtig overvejelse knyttet til det, vi kalder flow. Typisk vil mange kommunikationsindsatser tage udgangspunkt i begivenheder, eksempelvis lancering af ny bog, publicering af resultater, seminar eller lignende – og disse begivenheder vil tjene som anledninger, der gør kommunikation relevant.
 
Det, der nemt kan ske i denne proces, er, at man som ekspert og forsker prioriterer selve lanceringen meget højt og derfor knytter kommunikationen meget tæt til denne specifikke begivenhed – både når det gælder indhold af kommunikationen og timingen af den.
 
Anders Monrad Rendtorff er mangeårig kommunikationsdirektør i en række store danske virksomheder, og Gitte Gravengaard er kommunikationsforsker på Københavns Universitet.
 
Eksempelvis viser en svensk undersøgelse, at 69 % af forskerne kommunikerer, når deres forskningsprojekter er færdige. 42 % kommunikerer, mens projektet er undervejs, og kun 26 % kommunikerer om projektet, inden det er gået i gang.
 
Og de fleste vil sikkert genkende mønstret: Man er ofte mest optaget af selve begivenheden. Det gælder i øvrigt ikke kun forskere, men også mange andre, herunder også kommunikationsfolk.
 
Tænk flow som et forløb af aktiviteter
Man kan imidlertid også gøre noget andet. Man kan meget bevidst forstå kommunikationsindsatsen som et flow i stedet for en lancering, og derfor kan man opdele sine kommunikationsaktiviteter i før, under og efter selve begivenheden.
 
Denne måde at tænke på medfører nemlig et meget bredere perspektiv, som giver mulighed for flere typer af kommunikationsaktiviteter. Og på den måde bliver en kommunikationsindsats ikke bare et enkelt LinkedIn-opslag den dag, man udgiver en ny bog, eller ens nye undersøgelse offentliggøres.
 
FØR kan man eksempelvis arbejde med at skabe forventninger til konferencen eller bogen. Man kan også øge sit kommunikationsniveau omkring det emne, som begivenheden omhandler – og man kan give et indblik i processen: eksempelvis analyse af data, feedback på artikel, forberedelse til konference, nye talere osv.
 
 
UNDER er den traditionelle kommunikation, som vi kender: Nu er bogen udkommet; her er bogreceptionen; nu er artiklen online; konferencen er i gang; oplægsholder NN diskuterer dette emne, og hans hovedpointe er... osv., osv.
 
 
EFTER konferencen er afholdt, og bogen er udgivet, kan man både arbejde med at skabe opfølgende kommunikation, eksempelvis omkring hovedpointer, slides, talere, video osv., og man kan kommunikere om andre perspektiver på det hovedemne, som man nu har kommunikeret om i en periode.
 
Denne tænkning kan illustreres således:
 
Det kan være meget vigtigt at tænke før, under og efter, så forskeren kan optimere effekten af forskningskommunikationen (Forskningskommunikation af Gravengaard & Rendtorff 2020: 120).
 
 
En kommunikationsplan sætter aktiviteterne i system
Når man tænker flow i stedet for blot lancering, betyder det, at man får brug for at skabe et overblik over de forskellige kommunikationstiltag – og deres indbyrdes relation.
 
Det kan man gøre ved hjælp af et ret enkelt skema, hvor man kombinerer aktivitet med tid. Resultatet bliver en slags kalender, hvor man både har kommunikationsaktiviteter og deres tidsmæssige placering.
 
Et udsnit af en konkret kommunikationsplan kunne se ud som nedenfor. 
 
Her udgiver forskeren en bog i uge 8 og afholder en konference om bogens emne i forbindelse med udgivelsen i uge 10. Kommunikationsaktiviteterne i forbindelse med disse to begivenheder er placeret både før, under og efter, at begivenhederne finder sted.
 
Før udgivelsen er der fokus på at skabe omtale om bogen på de sociale medier, udgive et whitepaper, som også er en del af konferenceindholdet, samt kontakte journalister fra relevante medier – og sørge for, at hjemmesiden er helt opdateret.
 
Under bogudgivelsen og konferencen er disse to hovedbegivenheder i centrum – og forskeren håber på, at nogle af de journalister, som vedkommende har kontaktet forud, vil bruge tid på interview og medieomtale af bogens emne.
 
Efter konferencen bliver indholdet fra selve dagen versioneret til artikler, videoer og indhold på hjemmesiden. Disse tiltag kombineres i alle tre faser med en aktiv tilstedeværelse på de sociale medier.
 
Der er to centrale begivenheder i skemaet: bogudgivelsen og konferencen. Skemaet viser, hvordan der er mange forskellige kommunikationsaktiviteter både før, under og efter begivenhederne (Forskningskommunikation af Gravengaard & Rendtorff 2020: 121).
 
 
Tag udgangspunkt i kommende begivenheder 
Når man kaster sig ud i at lave en plan for sin egen kommunikation, behøver man naturligvis ikke planlægge et helt år i detaljer. Men det er altid en god begyndelse at finde og markere de vigtige begivenheder i sin kalender – og at sætte tid af til at overveje, hvordan man kan skabe forskningskommunikation i relation til disse begivenheder.
 
På den måde bliver man ganske enkelt klar til at kommunikere systematisk.
 
Når vi her taler om begivenheder, kan det både være noget, man selv skaber – eksempelvis foredrag, gæsteforelæsninger, delresultater osv. – og det kan være begivenheder, som skabes af andre – eksempelvis Folkemøde, folketingsvalg eller fodbold-VM.
 
 
I øjeblikket er coronavirussen, klimarådets nye udspil, ændringerne i partiet Alternativet alle eksempler på anledninger, der opstår, og som man som forsker kan betragte som anledninger til at kommunikere om sin forskningsmæssige viden.
 
Når de vigtige begivenheder er valgt ud, kan man løbende detailplanlægge aktiviteter, kanaler og budskaber nogle måneder frem i tiden, så man er godt forberedt og kommer i gang i god tid. Og så opstår der jo masser af ting undervejs – der kommer en ny medielovgivning; Trump begynder at diskutere et nyt emne; der er politiske spændinger i Tyrkiet og en række andre ting.
 
Det er bare godt. For så kan man udnytte, at man allerede er forberedt, og man kan på en enkel måde inkorporere ny aktiviteter i sin plan.
 
Dette er specielt vigtig, hvis man vurderer, at en given begivenhed, som finder sted, er vigtig og samtidig kan være en god anledning til, at man kan igangsætte noget i forhold til traditionelle medier, på sociale medier eller måske begge dele.
 
Få det meste ud af din kommunikationssituation
I øjeblikket er coronavirussen, klimarådets nye udspil, ændringerne i partiet Alternativet alle eksempler på anledninger, der opstår, og som man som forsker kan betragte som anledninger til at kommunikere om sin forskningsmæssige viden – enten for at bringe flere fakta på bordet, vurdere ideer og disses konsekvenser eller analysere relationer og historik inden for det politiske område.
 
På den måde får du det meste ud af din kommunikationssituation.
 
Hvis ikke du allerede har gættet det, så er denne er artikel nemlig en del af slutningen på "under"-fasen i vores kommunikationsplan vedrørende arbejdet med vores bog om forskningskommunikation. Det er én måde, hvorpå vi kan få det meste ud af vores kommunikationssituation. 

Relaterede artikler

Hvilke kommunikationsroller har du? - Som medarbejder i dag er du en af virksomhedens strategiske kommunikatører, og næsten uanset hvilket job du har, forvent...
Peter Svarre om ny bog: "Viden og modeller til en hel karriere" - For mange år siden var jeg ansat i en større dansk virksomhed, hvor direktøren lige havde været i Silicon Valley og havd...
Mest læste specialer i 2019 - Hvert år bliver der indsendt mange specialer til Kforum. Hvis du ikke nåede at læse dem allesammen, så får du her en lis...
Medieudviklingen 2019 på fem minutter - En af de store fordele ved 2020 er, at vi kan blive klogere på 2019. Her i årets første måneder er det svært at opstøve ...
Forstå forretningskonteksten - ”The business of business is business”. Vi har hørt det mange gange efterhånden: Kommunikationsrådgivere og topledere, s...
Medierne er samfundets lim - En ny og reel sygdom udfordrer nu skærmslukkernes forretningsmodel. For coronakrisen viser om noget, at virtuel kommunik...
Derfor er ekspert- og forskningskommunikation vigtig - I et samfund, hvor vi diskuterer begreber som fake news og alternative facts, er det vigtigt at holde fast i, at noget v...

Giv din stemme

5 stemmer
4,4/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

35 JOB

Pressekonsulenter

Se alle job Indryk job

Job

Communication Manager

Frist: Hurtigst muligt

Senior Editor & Journalist

Frist: Hurtigst muligt

PR og stakeholderkommunikation

Frist: 1. november
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.