I mere end et årti har Videnskab.dk bragt nyheder om forskning ud til danskerne.

Nu har vi samlet vores erfaringer i en gratis guide med 11 gode råd til at lave kritisk videnskabsjournalistik.

De 11 praktisk anvendelige råd er målrettet studerende og journalister, men der er også relevante tips at hente for kommunikationsfolk og forskere. 

Rådene er baseret på Videnskab.dk's egne erfaringer, fejl og dilemmaer gennem 13 år, og håbet er, at journalister med vores guide i hånden kan undgå at lave de samme brølere, som vi og mange andre medier har begået.

En klassisk fejl i medierne er, at der lægges alt for meget vægt på enkeltstående studier. Historierne bliver mere nuancerede og troværdige, hvis journalisterne i højere grad inddrager den store, eksisterende mængde forskning, som måske peger i en helt anden retning.

Journalister kløjes også ofte i statistik. Statistiske sammenfald mellem for eksempel en fødevare og et godt helbred bliver alt for ofte blæst op i tilfælde, hvor studierne faktisk ikke kan sige, at det er fødevaren, som rent faktisk er årsagen til den sunde krop.

De to faldgruber er nogle af årsagerne til, at medierne den ene uge kan udråbe noget til at være sundt, mens det samme kaldes usundt den næste, hvilket naturligvis giver medierne et hak i troværdigheden. 

Netop troværdigheden er afgørende i disse år, hvor de klassiske medier kæmper om opmærksomheden med sociale medier, der i stigende grad bliver inficeret af misinformation.

Misinformation kan i værste fald koste liv. Fordrejede historier om videnskab kan få folk til at fravælge vacciner eller livsvigtig medicin, bremse handling på miljøområdet eller skabe unødig frygt i samfundet.

Videnskab.dk har lavet journalistik om forksning siden 2008. Deres erfaringer med dette er blevet til 11 råd.

Der er derfor brug for journalister, som formår at gå kritisk til forskningen og skelne skidt fra kanel. Med vores 11 råd bliver man godt rustet.

I guiden forklarer vi helt lavpraktisk, hvordan man finder og balancerer kilder, og hvordan man navigerer i junglen af studier og vurderer deres styrke.

Det kan selvfølgelig være svært at gennemskue forskernes metoder og den eksisterende litteratur, når man er på en stram deadline. Det allerbedste og mest effektive tip er derfor altid at ringe til en forsker, som ikke har været involveret i det nye studie, man skal lave en historie om, og bede vedkommende om at vurdere og kommentere studiet.

Guiden findes både i form af grundige onlineartikler om hvert af de 11 råd, i form af en kortere pjece i pdf-format og desuden også i ultrakort form på en enkelt A4-side, som kan printes ud og lægges på skrivebordet.