Aktivér hjernens gemmeknap med aha-oplevelser
Aha-oplevelser er vigtige for både arbejdsglæde og udvikling, men vi har for få af dem i vores nuværende arbejdsliv. Peter Bro har skrevet en bog om, hvordan vi kan genfinde evnen til at give de aha-oplevelser i vores formidling, der får folk til at huske.
af Peter Bro
Ctrl+S. Filen er gemt. Så nemt er det at lagre information digitalt. Med automatisk lagring behøver du ikke engang at klikke; filen bliver automatisk gemt på harddisken eller i skyen, hvor lagringskapaciteten er nærmest ubegrænset. Men mens den digitale hukommelse vokser, udfordrer digitaliseringen vores evner til at huske.#REKLAMEPLADS#
Vi bliver bombarderet med alverdens former for indhold fra morgen til aften, i både arbejds- og privatlivet, og det stiller større krav til formidlere af enhver slags. Vi lever i en stadig mere overkommunikeret verden, hvor kampen om opmærksomheden bliver intensiveret for hver dag, der går.
Men hjernen har heldigvis også en Ctrl+S-funktion, og forskning viser, at den i særlig grad bliver aktiveret, når vi modtager aha-oplevelser. Amerikanske forskere kalder ligefrem aha-oplevelserne hjernens ”gemmeknap” eller hjernens post-it-sedler, fordi forsøg viser, at hvad vi modtager i form af aha-oplevelser opleves stærkere og huskes længere.
Aha-oplevelsen belønner os med dopamin
Den videnskabelige forklaring bag hjernens “gemmeknap" er, at enhver aha-oplevelse bliver fulgt af en lykkerus. Rusen skyldes, at hjernen ved mødet med en aha-oplevelse naturligt afgiver belønningsstoffet dopamin. Denne kemiske proces i hjernen er ikke en tilfældighed. Aha-oplevelsen har en biologisk funktion. Vi er nemlig så viseligt indrettet fra naturens side, at vi bliver belønnet for at udføre handlinger, der sikrer vores arts fortsatte overlevelse og udbredelse. Den følelse af lykke, som indfinder sig med aha-oplevelser, driver os derved frem mod nye opdagelser og opfindelser.
I århundreder troede man, at disse pludselige indsigter var guddommelige. At indsigterne ikke skyldtes vores egne kognitive evner, men i stedet var himmelske håndsrækninger. Denne overbevisning ændrede sig i takt med, at troen på det guddommelige begyndte at svinde. I stedet begyndte man at se aha-oplevelserne som rene tilfældigheder. Måske, fordi de ofte kommer til os i tide og utide – eksempelvis når vi står i brusebadet om morgenen eller sidder i toget på vej på arbejde.
Der skal være et problem, perspektiv eller potentiale
I dag ved vi, at der gemmer sig et mønster bag disse pludselige indsigter. Der skal nemlig være nogle ganske særlige forudsætninger til stede, før aha-oplevelserne indtræffer. Alle ahaoplevelser består således i deres grundessens af tre bestanddele.
For det første forudsætter alle aha-oplevelser, at der allerede er et problem i modtagerens bevidsthed, eller at man som dygtig formidler kan skabe det. Dernæst gælder, at modtagerne skal have potentialet til at finde en løsning på samme problem, eller at man som formidler skal kunne skabe det hos dem. Endelig gælder, at løsningen på problemet skal indfinde sig ved, at formidleren tilbyder modtagerne et overraskende perspektivskift. Så enkelt er det.
Problem, perspektiv og potentiale: De tre bestanddele dukker op overalt, hvor mennesker har fået aha-oplevelser. Hvis man som formidler skal give ahaoplevelser til andre mennesker, skal man samle de tre bestanddele i en formidlingsmæssig cocktail. Det kan umiddelbart lyde komplekst, men alle kan lære det. Selv verdens mest uerfarne formidlere – børn – går i gang med det lige så snart, de har fået et sprog eller en streg. Et godt eksempel er en af mine egne børns yndlingsvittigheder: ”Hvad kalder man bagdelen på et egern?” Svaret er, naturligvis: ”nødudgang”. Vittigheden rummer et problem formuleret som et spørgsmål og et overraskende sprogligt perspektivskift, idet ”nød” og ”nødudgang” pludselig kan opfattes på to måder.
Desværre fortsætter de færreste af os med at udvikle dén evne til at give andre aha-oplevelser, og resultatet lever mange af os med i form af trættende og forglemmelige møder, præsentationer, fremlæggelser, salgspitche og den slags. Tænk bare over, hvornår nogen sidst har givet dig en ahaoplevelse i arbejdsmæssig sammenhæng. Nej, vel? Den slags møder vi mest, når vi ser film, serier, spiller computerspil eller på anden vis kommer i hænderne på nogle af verdens dygtigste aha-skabere.
Mere indsigt, men mindre opmærksomhed
Som formidlere i en stadig mere overinformeret verden er vi derfor nødt til at genoverveje vores rolle. Nutidens informationsstrøm har åbnet en verden af indsigt og viden, men svækket vores opmærksomhed. Derfor er det ikke længere nok, at formidlere er dygtige til at dele viden. De skal også sikre sig, at informationerne bliver forankrede hos deres modtagere. En dybere forståelse for brugen af aha-oplevelser i formidling er et vigtigt skridt på vejen, og med den rette indlæring og øvelse kan alle lære at give andre aha-oplevelser via tale og tekst.
"Kunsten at give aha-oplevelser: Sådan virker din formidling stærkere og bliver længere” udkommer den 15. oktober. Læs mere om aha-oplevelser på www.aha-oplevelser.dk.
