Derfor griner vi

At forholde sig til latter er ikke nyt. Førsokratiske epikuræere gjorde det. Aristoteles gjorde det. Og stort set alle store tænkere op igennem historien har gjort det, fra Bergson og Kierkegaard til Kant og Schopenhauer. Fra eksperimentelle studier til adfærdsstudier. Det har udviklet sig til mange forskellige teorier om, hvad latter er, hvad vi ler ad, og hvorfor vi ler. Ingen andre dyr ler. Hvorfor gør mennesker? Latter er en kommunikationshandling, der rummer uanede betydninger og kan bruges strategisk til at skabe trivsel og opmærksomhed, men også modsætninger og ekskluderinger. Vi ser nærmere på, hvad du skal være opmærksom på.

Latter i dine kampagner

Mange kampagner som både intern og ekstern kommunikation er designet med henblik på at fremkalde latter hos modtageren. Latteren kan selvfølgelig ikke bruges til alt. Det latterfremkaldende skal passe til det ønskede budskab. Ellers er det ufrivilligt komisk. Frivilligt komiske var til gengæld klassikere som Toms chokoladereklamer eller Polle fra Snave. Dem husker vi, fordi humoren har det med at sætte aftryk og dermed været et stærkt kommunikationsredskab.

Hvem glemmer nogensinde Søren Fauli som den latterfremkaldende kæmpeskildpadde?

Latter i hverdagen på job

De kreative i marketing eller reklamebureauet arbejder altid med humor som muligt redskab. Men langt vigtigere (måske) er latteren i hverdagen. Det må gerne være sjovt at gå på arbejde. Ikke kun i betydningen: meningsfuldt og interessant, men også i betydningen: her kan vi grine sammen. En arbejdsplads, hvor medarbejdere griner sammen i løbet af en dag, er for det meste en rarere arbejdsplads at være på end en dødsensalvorlig arbejdsplads. Så er der højt til loftet og ikke alt for højtideligt. Men latter er langt fra bare latter. Lad os se nærmere på de mange nuancer, der gemmer sig.

Send en kattememe rundt på job, så får I vist et tiltrængt grin. via GIPHY

Forskel på humor, latter og grinagtigheder

Humor er velkomponeret. Det kommer til udtryk i jokes, standup, film osv. Man siger, at nogen har humor; det vil sige, at de har sans for at skabe grinagtigheder og let til latter. Hvor humor er en overkategori, der tit har noget designet over sig (som fx en tilrettelagt joke), er en grinagtighed det, som man griner ad. Det kan være hvad som helst: en fejlagtig udtalelse af et ord, en mand, der snubler på gaden eller en veltilrettelagt joke. Latteren har altid – undtaget patologiske tilfælde – en referent i noget grinagtigt.

Klovnen har vi altid grint ad. Hospitalsklovnen er en velfungerende institutionalisering af latteren som effektivt kommunikationsredskab.

Latter er farlig, fordi den afdækker sandheden

En kombination af stoicisme og platonisk kristendom førte til, at latter i det meste af middelalderen blev betragtet som syndigt. Der er simpelthen for stor jordisk magt i latter, og derfor må det forbydes. Cirka sådan er også plottet i semiotikeren Umberto Ecos roman Rosens navn. Den hemmelige magt i latteren blev måske beskrevet af Aristoteles i et forsvundet værk, og hver gang en munk forsøger at læse det, dør han på mystisk vis; det vil sige, han bliver slået ihjel af repræsentanter for den ”rette lære”. Her er en dialog fra bogen.

Interessant er det, at latter tilskrives så stor magt og betydning. Det samme ser vi i historien Kejserens nye klæder, hvor publikums latter afdækker sandheden: At kongen ikke har tøj på. Latteren er magtfuld og derfor farlig og således noget, despoter vil prøve at kontrollere. Mennesker med lav selvironi er selvhøjtidelige og har svært ved at kapere latteren. Trump er glimrende eksempel. Derfor er satiren også så giftigt et politisk våben.

Kejserens nye klæder. Når drengene råber: ”Han har jo ikke noget tøj på”, begynder alle at grine. Latteren er folkets magt.

Latterens kobling til trivsel

Når vi griner, udløses forskellige signalstoffer i hjernen, særligt hjernens berygtede lykkestof: dopamin. Man kan blive helt afhængig af et godt grin. Det kender nogen nok, når de binger Netflix’ humorserier. Latter føles ofte godt, og dopamin kan være en delforklaring, men det handler også meget om de sociale mekanismer.

Ifølge et studie, hvor 2 millioner mennesker stemte imellem 40.000 forskellige jokes, blev dette vinderen.

Latteren er kropslig

Vi kan ikke kilde os selv. Tænk lidt over det. Det er da mærkeligt. Det er kun andre mennesker, der kan kilde os. Vi er særligt kildne sårbare steder på kroppen, som under fødderne og i armhulen. Nogle teorier siger, at vi griner af angst over for det, der kilder os, fx giftige insekter. Men også latter forårsaget af simple jokes kan have tydelige kropslige effekter. Hele kroppen kan give efter i latterkramper. Derfor er der også kort vej mellem gråd og grin; begge er stærke kropslige pludselige reaktioner.

Hvorfor kan vi mon ikke grine af at kilde os selv? via GIPHY

Grinagtigheder: Hvad grines der ad?

Det grinagtige er uhyre komplekst. Når vi griner, er det, fordi noget foregående var sjovt. Det sjove kan være designet som jokes og storytelling via sproglige og kropslige handlinger, men også mere ufrivilligt være noget, der emergerende sker i interaktionen. Latteren ligger altid som respons i et præcist timet sekventielt maskineri, hvor aspekter som intonation, ordvalg og fagter spiller en stor rolle. I hverdagssamtalen mellem kolleager er der ingen objektive latterregler for, hvad der er sjovt. Det opstår i lokale kontekster og lokale kulturer. Typisk igennem historier, vi fortæller.

Når vi griner alene eller sammen med andre

Der er stor forskel på at sidde og se comedy og grine for sig selv og så gøre det sammen med andre mennesker. Man kan hurtigt føle sig dum ved at sidde og grine alene på job, når man åbner endnu en katte-meme på YouTube, mens det i sammenhæng med kollegaer kan skabe fællesskab. At grine sammen er en stærk skaber af social sammenhængskraft. Vi griner også bare for at være med og for at undgå, at nogen taber ansigt.

Latter kan fremkaldes alene ved, at andre griner. Prøv det selv.

Latteren som social handling

Latteren er ikke bare en respons, men en central handling i sig selv. Latter fremkalder latter. Latter kommunikerer til andre, at noget er sjovt. Latteren har typisk et insisterende design som mere vedvarende lyde, der produceres med højere volumen og stigende intonation. Latteren fylder noget i interaktion. Den tager plads fra noget andet, man kunne have gjort.

Griner vi ad dig eller med dig?

Latteren implicerer en række sofistikerede kulturelle og vidensmæssige koder. Hvorfor griner de, eller hvad grine de ad? – kan man tænke og selv smågrine bare for ikke at være udenfor. Der er den direkte hånlige latter, hvor det er tydeligt for alle, at der grines ad en. Man kan blive til grin, hvis man dummer sig. I den anden ende af kontinuummet griner vi sammen ad noget tredje, fx det nyeste opslag fra Hemmingsen på Instagram. Midt imellem er gråzonerne, hvor nogle måske griner ad indforståetheder, mens andre er lidt usikre på, om de enten slet ikke har forstået det grinagtige eller bare ikke har samme humor. Vi kalder det for nervøs latter.

De fleste kan more sig over Hemmingsen på Instagram.

Enhver latter til sin tid

Latter har selvfølgelig, ligesom alle andre kommunikationshandlinger, en bestemt kontekstuel plads og relevans. Man griner selvsagt ikke under begravelser. Men latteren har også en bestemt sekventiel position i interaktion, der er minutiøst organiseret. Hvis latteren kommer bare et øjeblik for sent, er den malplaceret, og man bliver selv det grinagtige. Det hele handler om timing.

Latteren stadfæster forskelle

At grine sammen kræver, at man forstår de sociale koder for humor. Alle kender til kulturelle forskelle, som når man siger, at få fra udlandet forstår den danske ironi. At grine stadfæster en forskel mellem dem, der griner og forstår det, der grines ad, og dem, der er udenfor. De griner med, men de ved ikke, hvad der grines ad. Grinet stadfæster hierarkier og skaber en magtfuld position for dem, der er in-group, og modsat for resten. Latteren er en forskel, der skaber forskelle. Latteren demarkerer og kan lige så meget være en eksklusions- som en inklusionsmekanisme.

Ha ha ha. Dårlig farhumor. Eller hvad?

Latteren kan være en ventil

Vi griner ved en punchline i en joke. Vi griner, når klovnen falder. Vi griner, når én fortæller en virkelig dårlige joke i en anspændt situation. Vi griner, fordi psykologisk spænding bliver udløst. Det er en kropslig reaktion på noget anspændt. Latteren kan dermed også af- og demontere en opkørt situation. Den kan være et vigtigt politisk redskab.

Latter kommer, når uoverensstemmelser opstår

Den gode joke er kendetegnet ved at præsentere et sammenstød, et clash, mellem forskellige opfattelser. Dette inkongruente element er basalt i humor. Vi griner, når vi opdager det inkongruente. Ting, der ikke passer sammen. Derfor er humoren og latteren som udtryk også tæt beslægtet med kreativitet. Det sjove kan være mere eller mindre intelligent eller plat udført.

Vi griner, når normer overtrædes

Det er standupperens fornemmeste trick at sige noget, der er så groft, at det overskrider normale normer, og det, synes vi, er sjovt. Når moral, sociale koder, lingvistiske normer eller personlig anstændighed brydes eller overtrædes, så finder vi det sjovt. Men typisk kun, hvis det sker i en ramme med afstand til os selv og ikke for hårdt mod dem, vi holder af. Det er sjovt, hvis nogen går og kigger ned i deres telefon og rammer en lygtepæl, men ikke hvis de slår sig og skal på skadestuen.

Det er sjovt, men ikke hvis det gør for ondt. via GIPHY

Prøv en lattergruppe

Så latter og grinagtigheder er altså vigtigt og komplekst. De mange positive effekter af latteren bør dog høstes. Så overvej mere humor, flere jokes, mere latter. Eller nedsæt simpelthen en lattergruppe. I USA, hvor alt jo er vildere, findes mange af disse workplace laughter groups.