Flere sager på vej om greenwashing
Der skal ikke meget til for at være på kant med reglerne om grøn markedsføring, lød det fra Forbrugerombudsmanden på gå hjem-møde for kommunikationsbranchen. I december offentliggør Forbrugerombudsmanden et par nye sager om greenwashing, som også får et stort fokus i 2023.
Kommunikation og markedsføring med udsagn om klima, miljø og bæredygtighed kommer i høj grad i sigtekornet i 2023, lød budskabet fra forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen på et gå hjem-møde onsdag i København målrettet kommunikationsbranchen. Andre informationsmøder finder sted i både København og Aarhus.
De er et led i et skærpet tilsyn med grøn kommunikation, som Forbrugerombudsmanden har fået syv mio. kr. til årligt i perioden 2022-2025 som en del af Finansloven sidste år.
Drop brugen af "bæredygtigt"
I 2021 udgav Forbrugerombudsmanden en kvikguide om miljømarkedsføring fra 2021. Derudover forsøger man med forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsens ord generelt at ”råbe højt” om reglerne på området.
Det har blandt andet resulteret i en opfordring til, at virksomheder dropper brugen af ordet ”bæredygtigt”.
Med Forbrugerombudsmandens definition af bæredygtighed vil de færreste virksomheder nemlig have deres på det tørre ved at hævde det. Definitionen tager udgangspunkt i Brundtlandsrapporten fra 1987, hvor den lyder:
”En bæredygtig udvikling betegner en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare.”
Noget, der i sagens natur kan være svært at dokumentere.
Et andet eksempel gælder udtrykket ”miljørigtig”, som kun bør anvendes, hvis det kan dokumenteres, at miljørigtigheden gælder for hele produktets livscyklus, fra råmaterialer til genanvendelse (LCA, red.). Begrebet ”CO2-neutral” kræver ligeledes en beregning af det samlede antal klimagasser i forbindelse med hele produktets levetid, lød to af eksemplerne.
Grønne dokumentationskrav gælder også corporate kommunikation
Selvom reglerne ikke burde være svære at overholde, fordi de dybest set går på, at man ikke må lyve eller overdrive, skal der ikke meget til for, at man i sin kommunikation kommer til at give forbrugerne ”et fejlagtigt indtryk” med sin kommunikation eller indpakning, erkendte Christina Toftegaard Nielsen på mødet. Heller ikke det er tilladt, lød budskabet.
Derfor gælder det om at have tilstrækkelig og overbevisende dokumentation for alle sine grønne udsagn både i markedsføringen af produkter og servicer og på virksomhedernes egne hjemmesider og i anden corporate kommunikation.
”Vage og uklare udsagn” om, at man som virksomhed arbejder for en mere retfærdig verden, for eksempel i forbindelse med verdensmålene, skal dokumenteres med konkrete tiltag, der har en reel effekt.
Forbrugerombudsmanden behandler et stigende antal sager om greenwashing, men kun én sag har indtil videre ført til en politianmeldelse.
Læs mere om reglerne på Forbrugerombudsmanden.dk.
