Hyggesørger du eller dyrker du din tristesse?
Nogle gange er man bare tom for ord, når det kommer til følelser. Det er svært, og der er alt for få ord til rådighed. Vi bringer her nogle af de spidsfindige formuleringer, der kan hjælpe dig på vej. F.eks. kunne "Chartristesse" være yderst anvendelig, når du skal beskrive din afsky mod charterturisme. Eller måske er "hyggesørge" den helt rigtige beskrivelse, når man dyrker sine kærestesorger med burger og melankoli?
Hvad føler du lige nu? Når mange tøver med at besvare det spørgsmål, er det ikke kun, fordi de er blufærdige over for at åbne for deres følelsesliv. Det er også, fordi vi har svært ved at sætte ord på følelserne. Der er alt for få ord, og de, der findes, er meget kategoriske: glad, trist, vred, bange, skuffet, misundelig, forelsket osv.
Men følelser er langt mere komplekse. De er anelsesfulde og flygtige. De er tvetydige eller ligefrem mangetydige. Og så skifter de hele tiden klang og nuance, udvikler sig i en fortsat dynamisk process, hvor ingen følelse er konstant i længere tid.
Så måske skulle vi have et mere nuanceret sprog for vores følelsesliv. Selvfølgelig kan retorisk dygtige mennesker som Kforums læsere formulere deres følelser med en masse ord, men kunne det ikke være rart med nogle flere begreber for sammensatte følelser eller forskellige stadier?
Søren Kierkegaard revolutionerede måden, vi opfatter følelser på. Måske er det tid til en ny revolution? Polfoto/Niels Hougaard.
Måske skulle der fx være et ord for blandingen af sorg og lettelse. Den lidt forbudte følelse, som folk oplever, når én, de holder af, dør efter lang tids sygdom. Eller når man bliver skilt og opdager, at det ikke er verdens undergang.
Eller hvad med at have ord for de forskellige stadier, man går igennem, når man er vred? Bølgen af vrede, der rejser sig og enten holdes tilbage og bliver knuget eller får afløb, så bølgen lægger sig igen?
Fapati - ordet vi i den grad mangler
Disse tanker meldte sig som de første, da jeg af P1-programmet Sproglaboratoriet blev bedt om at foreslå ord, der mangler i det danske sprog i anledning af forfatteren Peter Adolphsens såkaldte Dansk Lakuneordbog.
Den næste tanke var at spørge mine kære Facebookvenner, hvad de mangler af ord i det danske sprog. Det var der mange, der havde forslag til, og det blev en lang tråd.
Tre efterlysninger gik igen. Og igen. Og igen. Når en tråd bliver tilpas lang, er der mange, der bare fyrer deres kommentar af uden at læse tråden først. Det førte så til muntre kommentarer om, at vi mangler et ord for det fænomen, at man med stor tiltro til sin egen originalitet gentager en pointe, der allerede er blevet fremført mange gange i en Facebooktråd.
De tre efterlysninger, der gik igen, var:
1. Et dansk ord for høflighedstilføjelsen 'please'/'bitte'.
2. Et ord, der svarer til 'mæt' - bare for at have drukket nok, så man ikke længere er tørstig.
3. Et andet ord for 'misundelig', der ikke indikerer, at man ikke under den anden noget, men blot at man gerne vil have/opnå det samme.
Lad os tage fat i det tredje, der er et emotionelt ord. Mange har ikke tænkt over, at ordets bogstavelige betydning er, at der er noget, man ikke under andre. Det er en meget smålig følelse, som meget af det, vi kalder misundelse, ikke indebærer. Kun den nedrige drømmer om at fratage andre noget; de fleste 'misundelige' vil bare gerne have noget tilsvarende. Et job, en ting, en popularitet, en mor, en kæreste, et kæledyr. Store og små ting kan skabe ... ja, hvad skal vi kalde det?
Peter Adolphsens forslag er 'medundelse'. På mange måder et godt ord, men det ligger bare ikke godt i munden. Det lyder som om, man forsøger at sige misundelse, men har talebesvær. Kom gerne med et bedre bud.
Smerte, sorg og savn
Jeg vil her fokusere på de forslag, der handler om følelser. På det mere generelle plan efterlyser en Facebook-ven et bedre ordforråd i kommunikationen mellem patient og sundhedspersonale. Det kan mange nok nikke genkendende til – denne fornemmelse af, at man så gerne vil forklare, præcis hvordan man har ondt, på hvilken måde, man er urolig eller udmattet.
I dag angives smerte ofte på en skala fra 1 til 10, og det er faktisk et ganske godt redskab, men det angår kun kvantiteten. Nogle gange kan smertens karakter være afgørende – er den stikkende eller sviende eller øm; sidder den i musklen eller i huden eller omkring leddene?
Andre, mindre fysiske følelser har at gøre med sorg, savn, bitterhed og ... ja, 'ked-af-det-hed', der også er et hadeord i min bog. Det bruges, selv om vi har rigtige substantiver for det samme, fx 'bedrøvelse' og 'tristesse', men man regner dem nok for lidt højtidelige, siden man hellere vil sige det klodsede 'ked-af-det-hed'. Måske kunne 'bedrøvelse' og 'tristesse' få lidt gadetroværdighed igen, hvis vi bare brugte dem lidt oftere?
'Hyggesørge' er egentlig et mægtigt ord, som vi bare skulle tage at bruge, synes jeg. Ingen grund til at finde på et andet.
.gif)
Hvis dine følelser ikke kan beskrives med ord ...
Kærlighed er som bekendt mange ting, og derfor udgør den et problemfelt for sig:
Men måske kan vi danne sammensatte ord? Vi har jo allerede ord som moderkærlighed, næstekærlighed og fædrelandskærlighed. Så hvorfor ikke 'venskabskærlighed' for filia, 'familiekærlighed' for storge, 'næstekærlighed' for agape og 'knaldekærlighed' for eros? Nej, okay, men så 'driftskærlighed' da?
De ekstremt specifikke følelser
Der viste sig også en helt særlig kategori, nemlig efterlysninger af ord for meget specifikke tilstande. De er ret genkendelige, og flere af dem har noget smukt over sig. Spørgsmålet er, om de behøver blive begrebsliggjorte, eller om de er så specifikke, at de lever fint uden begreb? Døm selv:
Dette var primært efterlysninger. Hvis du vil se nogle bud på, hvad disse ord kunne hedde, kan du kigge i tråden eller lytte til radioudsendelsen. Hvis du selv har et forslag, så skriv en kommentar nedenfor.
