Flere voxpops og færre eksperter
7 ønsker til den politiske journalistik under valgkampen

Lad være med at spørge eksperter, hvordan vælgerne tager imod ting sagt eller gjort i dagens løb. Spørg vælgerne i stedet. Jeg vil hellere have 1549 voxpops fra diverse gågader, storcentre og skoler end folk inde i studiet, hvilke udlægger teksten som professionelle mandagstrænere. Foto: Getty Images

Skrevet af

Anna Ebbesen
rådgiver
selvstænding

15 artikler

142 indlæg

Der er udskrevet valg, og dermed er der sat gang i en massiv dækning fra alle journalistiske medier i riget, mens alle politiske operatører går i gang med at eksekvere de skuffeplaner, de har finpudset i årevis. Efter at have iagttaget og arbejdet i det politiske miljø under flere valgkampe er her mine ønsker til en dækning af det vanvidskaos af en størrelse, som en valgkamp vitterligt er for alle involverede – også når man ser den hjemmefra skærmen og via plakaterne i bybilledet.
 
  1. Styr metasporet. Lad være med at spørge eksperter, hvordan vælgerne tager imod ting sagt eller gjort i dagens løb. Spørg vælgerne i stedet. Jeg vil hellere have 1549 voxpops fra diverse gågader, storcentre og skoler end folk inde i studiet, hvilke udlægger teksten som professionelle mandagstrænere. Folk kan godt tænke selv. I kunne også gøre det til et glansnummer og invitere Yasmine og Michael fra henholdsvis Struer og Amager ind i studiet og få dem til at agere kommentatorer for en dag. Hver dag et nyt kommentatormakkerpar. Bare I husker dem under 35, som ikke er at finde der, hvor I plejer at støve vælgere op. 
 
  1. Vær som en teenager, når 549 mener noget på Facebook. Det er en virkelig god ide at tænke “og?” og “spurgt?” i hele denne her valgkamp. Når 549 mener noget i en gruppe på Facebook, så er det udtryk for præcis det. At 549 mener noget. Og er det så virkelig noget, der skal hives frem til alle? Måske, men husk lige hele den forkromede journalistiske værktøjskasse, inden den hurtige historie til nettet produceres, og alle politikere bliver bedt om at forholde sig til det. For lige her er det også glimrende at tænke “spurgt?”. For hvorfor mener de her skønne 549 mennesker noget? Skulle det være, fordi de gerne vil gøre opmærksom på noget, som kunne komme deres kandidat til gode?
 
  1. Spørg, hvorfor folk skifter holdning, i stedet for blot at samle på deres kovendinger. Hvad har gjort dem klogere? Det har tidligere været en ting i de politiske redaktioner, at man går efter der, hvor der er forskel mellem, hvad en politiker har ment, og hvad man mener nu, og har udstillet det som en negativ ting – som f.eks. at man løber fra et løfte. Det er jo ikke altid tilfældet, og nogle gange ville det være en mere interessant historie, hvis man kunne afdække hvorfor. I en tid, hvor unge kæmper med angst og perfekthedskultur, ville det være skønt, hvis vi ikke tævede vores politikere for at ændre holdning, som var det en fejl, der skal straffes og afsones for. Politikerne bør omvendt holde op med at være bange for deres egen skygge og stå ved, at de er blevet klogere. Kan eller vil de ikke det, så er det jo også interessant i sig selv. Det her er ikke at forveksle med at gøre ét og sige noget andet – den er fair game og skal ud i lyset, men også her er det interessante jo hvorfor. 
 
  1. Hjælp os vælgere med at forstå, hvad politikernes moralske kompas er. Hvad er de principper og de overbevisninger, som de træffer rigtigt mange af deres valg ud fra? Dem som gør det nemt for dem at mene noget ret hurtigt om alt fra skattelettelser til udvisningssager. Det er ikke mikrofonholderi, men samfundstjeneste at finde ud af, hvordan det kompas ser ud. Det går tit tabt i de hurtige “hvad mener du om x forslag fra y parti”-spørgsmål, hvor der sjældent er tid til, hvorfor de mener det. Og pres dem så i det – find ud af, hvor langt de principper reelt set går. Det er langt mere interessant at prøve nuancerne af ud fra en overbevisning og meget mere i tråd med, hvordan vi andre også træffer beslutninger i hverdagen. Og det ville være sundt for politikerne selv at gøre, som Henrik Dam opfordrede til fra talerstolen under åbningen af Folketinget – lige at sænke farten og overveje den slags, hvis de har mistet deres fodfæste i det virvar, som et politikerliv også er i dagens Danmark.
 
  1. Bliv bedste venner med dataanalytikerne. Sandsynligheden for, at der kommer til at være beskidte tricks i år, er lige så meget tilstede nu som før i tiden. Men i takt med at det digitale er blevet så sofistikeret – GDPR- og cookie-regler til trods – så skal alle kunne deres dataanalyse. Bliv bedste venner med en masse skarpe dataanalytikere for at være i stand til at afdække brug af bots, click-farms og negative kampagner i stil med Cambridge Analytica, hvor Hillary Clintons mulige vælgere fik negative ting at se om hende i annoncer på Facebook. Der vil helt sikkert være nye tiltag rundt omkring, hvor folk gør, hvad de kan for at bruge alle tjenester, alle medier og alle virkemidler for at få deres kandidater valgt. Og de har haft år til at overveje det her, så suit up, og glem de fine fornemmelser for, hvem der må være journalist. 
 
  1. Danskere er ikke kun, som danskere er flest. Det er et ældgammelt politiker-trick at mene, at man taler på vegne af folk, man ikke kender. Og fair nok, det er præcis det, man vælger dem til at gøre, så fint nok, at de øver sig lidt. Men som journalist må man godt stille spørgsmål ved netop de beskrivelser af danskerne. Der er ifølge Swingerguiden 105.000-115.000 swingere i Danmark, og i befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS havde 27 % af kvinderne prøvet at være seksuelt tiltrukket af en person af samme køn som dem selv , og nårh ja, så har 24 % af danskerne et rotisseri til grillen. Vi danskere er med andre ord langt sjovere, end vi ser ud i medierne, og man kan bruge statistik til at understøtte lige den pointe, man gerne vil frem med. 
 
  1. At redde kloden er en bunden opgave. Der er nok videnskabelige beviser for, at klimaforandringerne ikke er et politisk spørgsmål, men en realitet. Når først valgkampen ruller og enkeltsagerne drysser ud over skærme og spalter, så sørg for, at ingen slipper for at forholde sig til, hvad de vil gøre for at redde Jorden, som deres flotte taburetter står på. 

Relaterede artikler

3 tip, kommunikatører kan bruge fra de bedste politiske taler - Politiske taler, der går over i historien, trækker på kommunikative greb, som også kan bruges uden for den politiske ver...
Når de magtfulde bliver mobbet - “Du skal kraftedeme ikke gå rundt og kalde mig for Gucci! Bare fordi jeg ikke går rundt og ligner sådan en pose lort som...
Bliv valgt – og forbliv et menneske! - Vælgernes tillid til politikerne er desværre helt i bund, selvom de fleste politikere vil det bedste for landet, men fal...
FV22: Cambridge Analytica-metoderne spøger stadig - Nye Borgerlige og Liberal Alliance er allerede inden valgets udskrivelse blevet taget med fingrene i GDPR-kagedåsen, skr...
Møgsager, der trodser forskningen - Sagerne, der har skudt Søren Papes kampagne i sænk, burde ifølge forskningen ikke ramme så hårdt. Til gengæld burde boli...
Hvem er kongen af Kommentatorkøbing? - De politiske kommentatorer var her, der og allevegne under valgkampen. Kommentariatet var ekstremt synligt og er blandt ...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

28 JOB

Projektudvikler

Se alle job Indryk job

Job

PR Manager

Frist: 31. januar

Studentermedhjælper

Frist: 19. februar

Formidler til politisk stabsfunktion

Frist: 19. februar
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.