Feminisme i pkt. 25 Extra Bold
Tidsånden er feminisme med stort F. Lige nu udforsker, undersøger og udfordrer vi kvinders undertrykkelse overalt i samfundet, fra MeToo til direktionslokalet. Vi søger at oversætte og udtrykke feminisme som historie, rolle og ramme. Hvordan og hvad er feminisme såsom design, æstetik og kommunikation? Godt og meget relevant spørgsmål her på Kforum 8. marts 2022. Sammen med senior designer Cecilie Kirkeskov Knudsen og COO Emilie Holm Sandholdt, begge fra Urgent.Agency, har vi fundet eksempler på feministiske designere, som gør en feministisk forskel lige nu i pkt. 25 Extra Bold.
Feministisk design er to ting: Det er at udtrykke undertrykkelsen, og det er at finde udtryk for anerkendelse. Det første drejer sig om at skabe et grafisk sprog og udtryk for forholdet mellem magt og køn. Det handler helt bredt om at vise den sociale konstruktion af magt; her nedenunder formidlet som et trafikkryds, hvor mange rammes af den sociale konstruktion af undertrykkelse.
Feministisk design handler om at udtrykke undertrykkelsen og finde udtryk for anerkendelsen
At vise og fortælle om de regler og rammer, som underkender og anerkender. At vise, hvem som skal tie i større forsamlinger, og hvem som skal tale. Et illustrativt eksempel er denne femisplaining mansplaining infografik fra den feministisk designkultklassiker Extra Bold: A Feminist, Inclusive, Anti-racist, Nonbinary Field Guide for Graphic Designers:
Billedtekst: Femisplaining mansplaining. Sandt, sjovt og pædagogisk på en og samme tid. Det er netop, hvad feministisk design handler om på godt og ondt. Kilde Extra Bold: A Feminist, Inclusive, Anti-racist, Nonbinary Field Guide for Graphic Designers
Det andet er at forstå, hvad anerkendelsens æstetik kan og bør være. Præmissen er, at den maskuline heteronormative verden også er en visuel æstetik, som ubevidst skaber undertrykkelse og visuelle idealer.
Her er feminisme et samlebegreb for anerkendelse af diversitet i bred forstand. Altså ikke noget med lyserøde blomster og pussypower, men mere radikalt et opgør med binær heteronormativ elitær white male-æstetik. Et æstetisk ja tak til være antiracistisk, inklusiv ikke-binær.
Hvor målet er at udtrykke undertrykkelsen ved at skabe et grafisk sprog, som fortæller og formidler andre perspektiver og erfaringer med undertrykkelse fra transseksuelle til handicappede. Et binært sprog, som viser de ubevidste visuelle bias, som fanger vores blik og bestemmer de æstetiske normer på godt og ondt. Se blot her, hvor farver og former har deres implicitte kønsstereotyper indskrevet i deres form og funktion.
Altså, se verden visuelt fra kanten på bunden fra de underkendtes synsvinkel. Queering visuelt design kunne det kaldes. Her er et godt eksempel:
Det første ikon for handicapadgang var blot en kørestol med et koldt umenneskeligt fokus på transportmidlet alene frem for mennesket i kørestolen. Året efter kommer der et hovede på kørestolen. En lille vigtig detalje, som viser, hvordan grafisk design kan anerkende og menneskeliggøre handicap. Kilde: Kilde Extra Bold: A Feminist, Inclusive, Anti-racist, Nonbinary Field Guide for Graphic Designers
Sofie Riise: En illustrativ illustration med en feministisk opsang
Sofie Riise Nors: det mandlige blik set satirisk
Ifølge den feministiske designteori er vores visuelle sprog gennemsyret af, hvordan rige, hvide, veluddannede mænd ser verden. Det skal der naturligvis gøres op med gennem nye og anderledes perspektiver og ny æstetik. Et godt eksempel er illustratoren Sofie Riise Nors’ satiriske illustrationer og visuelle kommentarer til den maskuline undertrykkelse.
Hun udforsker og udfordrer det maskuline blik med sin rå og skæve streg. Ved at portrættere den feminine oplevelse med skævheder og komik ændres narrativet om den blide og yndige stereotypt tavse kvinde, som bliver set, men ikke ser.
Samtidig hylder hun i sit design en feminin æstetik med lyserøde farver og sødme, som en magt- og ikke en offerposition. Hendes seksualitet og mandens begær er en resurse, hun aktivt bruger til at anerkende sig selv og sin værdi i verden som kvinde.
Softer: tech med et følsomt feministisk touch.
Hardtech er softech
En feministisk æstetik søger at udviske og ændre på de kønnede binære visuelle, sanselige modsætninger. Hvordan sker det så i praksis? Et godt eksempel er det kreative netværk Softer, som søger at blødgøre og feminisere det maskuline blik på teknologi.
De vil væk fra at definere teknologi som noget hårdt “DTU”-agtigt, som er eksklusivt maskulint.
Netværket bygget på en feministisk bevidsthed og tror på, at blødere værdier, såsom omsorg, empati, fællesskab, samarbejde og mangfoldighed, er vejen hen mod lige muligheder for at lære og praktisere tech-udvikling, digital kunst og design.
Billedtekst: Her ses Softer-grundlæggeren Ida Lissners femi-æstetik for fuld udblæsning.
Softer definerer sig som et inkluderende netværk, som dels vil afsløre macho-biasen i vores teknologiblik og dels vise nye og andre måder at se og arbejde med tech. Det sker helt konkret igennem tutorials, livestreams, virtuelle udstillinger fra deres studio i hjertet af København.
Billedtekst: Wikipedia er vildt kønnet.
Wikimacho: Our bias solution-løsningen
Vi har alle vores bias og blinde vinkler. Feministisk design handler om, at vi skal blive bedre til at forstå og tage højde for dem. Sitet er dedikeret til vise, hvordan vores allesammens globale leksikon Wikipedia er fyldt med skjulte kønsbias.
De vil vise, at Wikipedia er et machopedia. Håbet er, at ved at beskrive disse kan vi ophæve og opløse det kønnede blik på verden. Det handler om uddannelse og didaktisk visualisering ud fra devisen: A bias recognized is a bias sterilized.
Til slut en læseanbefaling: Extra Bold: A Feminist, Inclusive, Anti-racist, Nonbinary Field Guide for Graphic Designers
Hvis du skal starte et sted og have den grundlæggende teori på plads, er det her et godt sted at starte. God 8. marts.
