Når en dårlig udklædning er vejen til magt

Filmen ”Ditte og Louise” har høstet o.k. mange stjerner hos anmelderne. Man forstår sagtens hvorfor. For Ditte og Louise er pissesjove og kan finde ud af at levere jokes, som ikke venter på, at publikum skal grine. Filmen føles som en spontan rødvinsaften med dine sjoveste venner bænket derhjemme omkring køkkenbordet. Desuden føjer den sig til den voksende genre af light-feministiske kulturprodukter, som henvender sig til et bredt publikum og fortæller tiltrængte historier om venskaber mellem kvinder.
Ditte og Louise blev droppet af DR, og begyndte med det samme at lave en film. I "Ditte og Louise" klæder Ditte sig ud som manden Ditlev og høster pludselig større succes som skuespiller. Foto: Nordisk Film
Ditte og Louise blev droppet af DR, og begyndte med det samme at lave en film. I "Ditte og Louise" klæder Ditte sig ud som manden Ditlev og høster pludselig større succes som skuespiller. Foto: Nordisk Film
Ditte og Louise er på det store lærred lige nu.
 
Filmens præmis bygger på det velkendte faktum, at kvinder bliver usynlige på deres 40-års fødselsdag. Som alle ved, er kvindens bedste kvalitet hendes udseende, og efter 40 er der bare ikke særlig meget at komme efter i den afdeling. Specielt i underholdningsbranchen er man på gyngende grund som lyv-og-trediveårig.
 
Fans af tv-serien Ditte og Louise kan sikkert genkende temaet, og det var noget, seriens Ditte og Louise løste ved at skabe deres egen niche (deres show ”Øgler”), hvor de stadig kunne optræde. Filmens Ditte er dog ikke tilfreds med status quo og kunne stadig godt tænke sig at være filmstjerne. Til en audition får hun imidlertid at vide, at hun er for gammel til rollen som ”gammel luder”. Ingen kan se hendes talent – for ”det skal jo kilde i dilleren”, som instruktøren til auditionen siger.
 
Dygtige Ditlev
Men så får Ditte en idé: Hvis ingen kan se hendes talent, når hun er kvinde, klæder hun sig da ud som mand og hedder Ditlev. Hokuspokus, så kan alle se Ditte/Ditlev, og hun lander en hovedrolle i en stort anlagt vikingefilm. Og så går der ikke så længe, før Ditte begynder at opføre sig over for kvinder på den måde, som hun selv har været så træt af.
 
Hun får endelig indflydelse blandt sine (mandlige) kolleger, men bruger den ikke til at lette vejen for sine medskuespillerinder. Venskabet til Louise lider også et knæk efter et par brudte aftaler og tager lige en pause, da Ditte næsten tilfældigt har et one-night stand med Louises far.
 
Ditlev bliver så til gengæld venner med Anders (Anders W. Berthelsen), som gerne vil hænge ud med Ditlev, nu han er en mand. En meget sjov scene viser dem i fitness, hvor Anders får lov til at speedsnakke til en næsten tavs Ditlev om, hvor meget kvinder snakker.
 
Ditlev og Anders man-bonder i træningsrummet. Foto: Nordisk Film.
 
Både på arbejdet og som damernes mand er Ditlev en succes. Hun udvikler seneskedehindebetændelse i sin ihærdighed på at tilfredsstille alle kvinderne på filmsettet. Her kunne man dog være fristet til at påpege det problematiske i, at alle kvinderne, som Ditlev/Ditte servicerer, ikke har givet samtykke til sex med Ditte. Det skærer lidt i det feministiske øre, og filmen kunne sagtens have illustreret det reelle problem (at kvinders seksuelle nydelse er nedprioriteret i forhold til mænds) anderledes.
 
Ditte & Louise-fortællingen startede som sagt som en tv-serie på DR, og nogle gange kan springet fra korte episoder til en hel spillefilm tage pippet fra historien. Ja, jeg kigger på dig, Sex and the City. Heldigvis er filmen kun 1 time og 30 minutter lang og har rigeligt stof til at fylde tiden ud. Der bliver ikke kørt i tomgang – nogle gange går det endda lidt for hurtigt, som når filmen ændrer status på Louises læge turned lover. Fra den ene dag til den anden går han fra at være bootycall til bopælskæreste, uden at filmen rigtig fortæller, hvorfor Louise skifter mening.
 
Mændene
Mandegalleriet spænder over vidt forskellige karakterer. Vi har Anders W. Berthelsens Anders, som kun er i stand til at have henholdsvis (ene)samtaler med mænd og sex med kvinder. Henrik Noël Olesen repriser sin rolle som Arnold fra tv-serien, som dog i filmen desværre ikke er særlig omfattende.
 
Han når dog lige at sætte en ny standard for den dedikerede mand i heteroseksuelt forhold: at holde styr på sin kærestes menstruationscyklus – bare lige sådan for at vide, om alt er i orden. Louises læge, David, som spilles af Adam Brix, kender vi også fra tv-serien. David er i modsætning til Anders god til at kommunikere sine følelser.
 
Adam Brix i rollen som David, Louises flamme. Foto: Nordisk Film.
 
Desværre bliver der gjort grin med ham, da han på et weekendophold kommer til at savne sin søn så meget, at han begynder at græde. Feminismen giver jo netop mænd mulighed for at vise følelser uden at blive udskammet. Louise gør desværre lige præcis det, da hun griner sin kæreste lige op i ansigtet, da tårerne begynder at trille.
 
De to hovedrolleindehavere shiner igennem hele filmen, og der er ikke mange fingre at sætte på deres præstationer. Deres dialog er utvungen, naturlig og enormt sjov – noget man kan komme til at lede længe efter andre steder i det danske tv- og filmlandskab.
 
Det eneste sted, hvor filmen taber pusten lidt, er desværre slutningen. Der skal både køres stærkt i en bil og antydes, at den eneste grund til, at mandemænd kan være trælse, er, fordi de i virkeligheden er undertrykt homoseksuelle og bare gerne vil kysse på andre mænd. De to veninder genforenes til allersidst, men scenen bliver en kluntet kliche. Det er superærgerligt og ødelægger til dels oplevelsen af kvalitet, der ellers møder publikum gennem hele filmen.
 
Feminisme for folket
Den eneste repræsentant for moderne feminisme er Dittes datter. Hun taler om transpersoner og intersektionalitet til sin mor, der som svar antager en meget overbærende, nærmest nedladende mine. Filmen spejler også på det punkt tv-serien, som også har præsenteret et par problematiske jokes – bl.a. rettet mod en person med dværgvækst. I den her anmelders bog er det ganske enkelt unødvendigt at lave jokes på bekostning af minoriteter, og filmen ville have været bedre foruden.
 
Filmen taber lidt pusten, da det antydes, at mandemænd er trælse, fordi de er undertrykt homoseksuelle. Foto: Nordisk Film.
 
Ditte og Louise viser gang på gang, at de er fuldt ud i stand til at sparke opad, fx i deres fremstilling af kultur- og filmpersonligheder, og det er helt ærligt bare mere elegant.
 
Det er ikke subversiv, revolutionerende, undergravende feminisme det her, men hvis publikum efter at have set filmen begynder at tænkte ting som fx ja, okay, mænd kan også snakke som et maskingevær, eller kvinder over 40 KAN faktisk være ret sjove, så er det egentlig helt fint med mig. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job