SoMe er so last year

Stop med at poste i strømmen. Send dine nice billeder af dig, der indtager marcipan, direkte til dine venner i stedet. Så er du med på noderne. Det er den helt korte version af denne artikel.

Boomer and proud: De gamle dominerer de store platforme. Illustration: Getty Images

af Katrine Thielke

Sociale medier er endelig blevet til medier, i den gamle betydning – noget, du bladrer igennem, mens du venter på bedre ting i dit liv. Så det er kikset at forurene andres feed med alt for personligt indhold, medmindre du poster som en pro ( = influent).

Sociale medier har ændret sig. Vi får jævnligt at vide, at nu er sociale medier afgået ved døden – selvom med Twitter kan det være, at det er sandt, hvis ikke Elon Musk gør alvor af det og overlader roret til en anden. Eller at offline er det nye online. Men der er vi ikke helt endnu.

Grundlæggende er der sket fem ting i landskabet af sociale medier.

#1: Festen er blevet privat – eller i hvert fald mindre

En sejlivet myte er, at de store sociale medier, særligt Facebook og Twitter, er trælse steder, hvor folk skændes og kaster møg efter hinanden som hidsige indespærrede aber. Det er langtfra den eneste sandhed. To analyser fra Analyse & Tal viser, at selvom der er omtrent 5 pct. hadtale, digital chikane og dårlig opførsel på store Facebooksider og politikerprofiler, så er der langt mere kærlighed og opbakning. Ca. 14 pct. af kommentarerne i undersøgelsen er positive, nysgerrige og søde.

I samme serie har Analyse & Tal i analysen Danmarks Digitale Medborgerhuse vist, at den demokratiske samtale er levende og aktiv. Det sker blot ikke i det store åbne feed, hvor alle kan kigge med, men i grupper.

Det følger en tendens, der har nogle år på bagen. At vi i vores brug af sociale medier som privatpersoner går fra offentlig til privat. Vi kigger gerne med på store sider og profiler, men vi reserverer vores egen aktivitet til grupper, private beskeder eller sociale medier, hvor det er sværere at søge vores aktivitet frem.

Vi vil gerne socialisere på sociale medier, men helst uden for stort et publikum.

#2: Boomer and proud: De gamle dominerer de store platforme

De mennesker, der fylder mest på Facebook, Twitter, Instagram og LinkedIn er den midalderende del af befolkningen, med pil opad. Det har længe været en velkendt sandhed, at de, der klikker mest på ting på Facebook, er kvinder over 55 – de er generøse med deres interaktion på en helt anden måde end andre aldersgrupper.

I det hele taget bruger forskellige aldersgrupper sociale medier på meget forskellig vis. Så man kan ikke sige, at “man” bruger LinkedIn eller TikTok på en bestemt måde. Alle platforme har en fælles kultur og et fælles sprog, men det er i høj grad domineret af subkulturer. Så hvis du synes dit feed på LinkedIn består af alt for meget indhold, der er ananas i egen juice, så handler det mest om den subkultur, du selv har connected dig ind i, og ikke om, hvordan LinkedIn er for alle andre.

Og så er der noget dejligt på vej. Fra at mange brugere har forsøgt at sikre sig mod at være kiksede på sociale medier, så ejer flere og flere deres adfærd. I stedet for at bekymre sig om, hvorvidt man bruger emojier på en måde, som de unge, de kloge eller de smarte synes er kikset, så giver vi den mere og mere gas på vores egen måde.

Boomer and proud kan man kalde det, i forståelsen af en boomer som en, der kegler lidt rundt og får brugt en aubergine-emoji til at tale om den lækre ratatouille, vedkommende skal lave til aftensmad. Og det er ok. Helt ok. De unge, der kan synes, boomerne er kiksede, kigger alligevel ikke med der, hvor boomerne poster.

#3: Den digitale dannelse og bevidsthed er i en god udvikling

Det gode ved alle platformsskandalerne, GDPR-fokusset og stigningen i misinformation er, at vi langsomt er ved at oparbejde en god digital bevidsthed som digitale borgere.

Vi er ikke i mål med den digitale dannelse endnu, men der sker noget!

Den kritiske diskurs om sociale medier har vundet indpas, og når Shoshana Zuboff tordner fra talerstolen på CBS om overvågningskapitalismen og tech-giganternes ondskab, så ser vi en tsunami af indhold på selvsamme sociale medier, som hun kritiserer, om at vores data og adfærd er købt og solgt, og internettet er en jammerdal.

Det fantastiske her er, at vi har suppleret vores teknologifascination med teknologikritik. Og i den balance bliver vi alle bedre til at tænke over, hvad vi poster og deler, og hvornår vi gør det.

PET vurderer, at påvirkningskampagner bliver en del af hverdagen i Danmark, når det gælder andre staters forsøg på at påvirke demokratiet og dansk politiks positioner. Derfor er det ikke kun for individets beskyttelse, at den digitale dannelse er vigtig.

#4: Mainstream-platforme til hverdag, nicheplatforme til fest

De store platforme er blevet vores hverdagsredskaber. Vi bruger Facebook til at organisere sport, fødselsdage og finde arrangementer, hvor vi kan få aktiveret ungerne i weekenden. Vi bruger i mindre grad Instagram socialt, så vi deler færre billeder selv og kigger i stedet med hos de dygtige influenter og organisationer, der har gjort sig umage med at underholde os.

Vores egen fest, dvs. den levende, daglige samtale med mennesker, vi godt kan lide, foregår på skiftende nicheplatforme eller lukkede platforme. De fleste deler nok flere giffer på interne Slack-kanaler i dag, end de nogensinde har gjort på deres åbne Facebook-profil. Og der, hvor du finder nye ligesindede til din obskure hobby eller verdens bedste how to-video – det er ikke platformsspecifikt. For flere og flere tager indholdet hjem til sig selv og af sociale medier. De har eget website eller bruger en nem publiceringsservice, hvor de selv ejer det, de poster.

#5 Det er blevet ok at lukke profiler, sider og grupper

Både som person og organisation er det blevet en normal procedure at lukke sider og profiler, hvis man ikke længere ønsker at bruge dem. Man behøver ikke længere forlade platformen med en flot exit-tale og smække med døren. Man kan bare lukke sin profil, uden at det er en stor ting.

Organisationer, der har brug for at følge en bestemt målgruppe derhen, hvor deres fest befinder sig, kan også blot skifte platform. Det har altid været god stil at vælge kanal eller platform som det sidste i en kommunikationsindsats, og nu er det blevet en mere naturlig del af arbejdet. Så flere og flere definerer deres social medier-indsats ud fra, hvem de vil i dialog med og om hvad – og så vælger de den platform, der passer bedst til det. Og kan rykke indsatsen hurtigt, hvis brugernes adfærd ændrer sig.