Her er coronakrisens k-superhelte

Coronavirussen lægger samfundet ned, og de ekstraordinære begivenheder kræver handlekraftige myndigheder, virksomheder og institutioner. Og det kalder på politikere, topledere og eksperter, der kan kommunikere med stor autoritet og nå bredt ud med krisens kernebudskaber. Kommunikation har aldrig været vigtigere, når vi samlet skal gennem krisen. Her er fem af krisens kommunikative superhelte.
Kommunikationsrådgiver Troels Johannesen giver her et bud på fem af coronakrisens kommunikative superhelte.
Kommunikationsrådgiver Troels Johannesen giver her et bud på fem af coronakrisens kommunikative superhelte.
af Troels Johannesen

Statsministeren, der skal regere det uregerlige

 

”Mit budskab i aften er klart. Vi skal stå sammen. Vi skal passe på hinanden. Men på en anden måde, end vi plejer. Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand.”

 

Ordene bliver historiske. De stammer naturligvis fra statsminister Mette Frederiksens tale, da det blev offentliggjort, at skoler, institutioner med videre lukker ned, i første omgang i to uger.

Med den historiske tale, hvor hovedbudskabet bliver gengivet på statsministerens Instagramprofil, viser hun styrke og statmandsautoritet midt i den værste krise, landet har befundet sig i i mange år.

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kære alle Vi står i en alvorlig situation. Og derfor skal vi handle derefter. Lige nu har vi alle sammen én vigtig opgave. Vi skal undgå, at for mange bliver smittet på én gang. Det går allerede rigtig hurtigt nu. For hurtigt. Derfor intensiverer myndighederne nu indsatsen for at afbøde og forsinke smitten i Danmark. Det kommer til at få store konsekvenser for alle danskere. Der bliver brug for, at vi hjælper hinanden. Den sundhedsfaglige smitteanalyse er, at der kun er én ting, der virker mod smitte: Ikke at omgås hinanden. Derfor har vi i aften taget en række omfattende tiltag. Vi har samlet al relevant information til jer her: www.coronasmitte.dk Jeg opfordrer alle til at følge godt med i situationen her. Jeg ved, at det, jeg beder jer om i dag, er store ting. Meget indgribende. Jeg håber på alles forståelse. Samarbejde. Og tålmodighed. Der vil være mange spørgsmål. Mange ting skal falde på plads. Husk at udvise hensyn. Mit budskab i aften er klart. Vi skal stå sammen. Vi skal passe på hinanden. Men på en anden måde, end vi plejer. Nu skal vi stå sammen ved at holde afstand. Vi skal knække smittekurven. Det kan kun lykkes, hvis vi gør det sammen. Alles adfærd bliver afgørende. Tak for, at I følger med her. Og på forhånd tak for jeres omtanke. Jeg vil selvfølgelig opdatere jer på situationen dagligt.

Et opslag delt af Mette Frederiksen (@mette) den

Et opslag delt af Mette Frederiksen (@mette) den

 

I disse dage, mens det meste af det danske samfund er lukket ned, ser vi, hvad det betyder at have tydelige ledere, der træffer omsiggribende beslutninger og midt i orkanens øje står både fast og viser personlig styrke.

 

Coronakrisen er blevet kaldt Mette Frederiksens definerende øjeblik, og med god grund. Kun ni måneder inde i sin første periode som statsminister kommer denne voldsomme og fuldstændig uregerlige krise væltende ind over grænsen.

 

Her skal statsministeren regere det uregerlige, formane befolkningen, styrke sammenholdet og træffe helt afgørende beslutninger, der koster milliarder for samfundet for ikke at koste endnu mere på den lange bane. Og samtidig skal det gøres det med empati og omfavnelse af befolkningen.

 

Reaktionen kommer da også prompte fra både befolkning og politiske kolleger – som her i konservative Mette Abildgaards tweet, hvor det danske folkestyre virkelig viser sig fra sin mest sympatiske side.

 

Det er svært både som borger og som kommunikationsprofessionel ikke at være imponeret af regeringens kommunikation i disse tider. Og så er det godt, at vi har frie medier, der holder den kritiske tilgang og fx ser på den nye coronalovgivning, der kan få har indflydelse på os alle. For selv når myndighederne er mest nødvendige, og vi bliver enige om at følge deres råd, skal de ses efter i sømmene.

 
Embedsmandens lovestorm
Aldrig har en embedsmand fra de danske myndigheder modtaget en større lovestorm, end det er tilfældet i disse dage for Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.
 
Overalt på sociale medier strømmer det over med lovprisninger af direktøren med et CV så imponerende som få.
 

Søren Brostrøm er lige nu personaliseringen af den moderne myndighedsleder anno 2020. Foto: Ritzau

 

Styrken ved Søren Brostrøm er, udover at han tydeligvis fagligt er skarp som en nysleben klinge, at han kommunikerer eminent på tværs af alle medietyper og er en ren Duracell-kanin ud i medieoptrædener, fra kritiske spørgsmål på tv til pressemøder med over to millioner seere.

 

Og så kommunikerer han professionelt med personlighed og autoritet på Twitter som et foregangseksempel for offentlige topledere, der bruger sociale medier. 

 

 

På Twitter, hvor Brostrøm i flere år har været aktivt kommunikerende, har han opbygget en følgerskare og en relation til interessenter, journalister og andre. Den viden om at bruge mediet og de relationer, han har opbygget i ‘fredstid’, hjælper ham og Sundhedsstyrelsen nu, hvor der skal kommunikeres om krisen.

 

Brostrøms tilgængelighed på sociale medier samt hans kommunikative overblik i det hele taget er efterlevelsesværdige kompetencer for både offentlige og private topledere.

 

For sådan viser de lederskab og kommunikerer sig stærkere – også når krisen rammer. På den måde er Søren Brostrøm lige nu personaliseringen af den moderne myndighedsleder anno 2020.

 

Det her er Søren Brostrøm han er: ✓ Uddannet læge fra Københavns Universitet ✓Ph.d. og speciallæge i gynækologi og...

Slået op af Steffen HelledieOnsdag den 11. marts 2020

Steffen Helledies opslag om Søren Brostrøm gik viralt i uge 11. Pr. dags dato har opslaget over 22 tusinde likes og 26 tusinde delinger. 

 

Eksperten Corona-Lone 
Hvad er et samfund uden eksperter? Og hvad er en ekspert, der ikke kan kommunikere sin ekspertise?

Når det gælder de mange mange spørgsmål, som coronavirussen rejser i det danske samfund, har vi brug for uafhængige eksperter, der kan aflive myter, udlægge situationens alvor, sætte ting i perspektiv og også kunne udfordre myndighederne, når der er behov.

 


Lone har ved sit arbejde som professor på Roskilde Universitet udgivet videnskabelige artikler om blandt andet epidemier og effekten af vacciner. Foto: RUC.

 

Lone Simonsen, der er professor i folkesundhed ved Roskilde Universitet, er en af de eksperter, som rager op i mediebilledet i disse uger og både laver livechats, videoformater og stiller op til interviews i en perlerække af landsdækkende medier.

 

Hun har sågar fået tilnavnet Corona-Lone blandt journalister, fordi hun besidder den viden og de kommunikative evner, der skal til for at kommunikere om forskellen på epidemi og pandemi med et pennestrøg og både optegne situationens alvor og mane til ro, så vi som borgere får saglig information serveret mellem clickbaits og breaking news.

 

Hvis nogen nogensinde har været i tvivl om, om universitetets lærde og andre eksperter og fagprofessionelle skulle lære at kommunikere, så bliver også dette klart for os midt i krisen.

Saglig, faktuel og videnstung kommunikation er altafgørende, når der skal skæres igennem støjen, modgå fake news og hjælpe en hel befolkning til at forstå situationens alvor uden at gå i panik.

 

Supermarkedsdirektørens samfundssind 
Mens mange danske virksomheder bliver voldsomt berørt af coronakrisen, og mange desværre hurtigt vil komme til at kæmpe for deres liv, har de store dagligvarekæder andre problemer – nærmest i den anden ende af skalaen.

 

For hvad gør man, når man pludselig kommer i orkanens øje, fordi danskerne begynder at hamstre toiletpapir, gær og hakket oksekød?

 

Man gør som topcheferne fra de store danske supermarkedskæder, der med det samme stod på kernebudskabet om, at der er rigeligt med varer, og at forsyningssikkerheden ikke er i fare – endda udtrykt i en fælles pressemeddelelse.

 


Per Bank styrker ikke kun sin og virksomhedens samfundskontrakt nu og her, men også efter krisen. Foto: IDA, Ingeniørforeningen.

 

Særligt koncernchef Per Bank fra Salling Group rager op ved aktivt at kommunikere om coronakrisens effekter på medarbejdere, kunder og samfund. På LinkedIn tager han bladet fra munden og adresserer det helt åbenlyse samfundsansvar, som de store dagligvarekæder har.

 

 

Havde coronakrisen ramt for blot få år siden, havde vi næppe set, at en supermarkedsdirektør var gået proaktivt ud på et socialt medie og havde kommunikeret med både samfundssind og værdier over for medarbejdere og de kunder, de betjener – og kommer vidt omkring med budskabet.

 

Men i både godt vejr og storm er topledere i private virksomheder nødt til at kommunikere aktivt og i øjenhøjde med kunder, medarbejdere og samfund for at styrke troværdighed og likeability.

Og det er det, Per Bank har forstået. Han udnytter således krisen til at styrke sin og virksomhedens samfundskontrakt også efter krisen.

 

Den virale kommunikationschef
Bag enhver dygtig statsminister, virksomhedsleder og topembedsmand står en dygtig kommunikationsrådgiver – og det gælder ikke mindst, når krisen rammer. Så også de mange kommunikationsfolk, der arbejder hårdt i kulissen, skal hædres her.

 


Jonas Schrøder kommunikerer klart. Det er en egenskab, de udvalgte kommunikatører alle besidder. Foto: Ritzau.

 

En af dem er Jonas Schrøder, der er kommunikationschef i REMA 1000, og som med dette tweet har skrevet et af de danske tweets, der har fået mest interaktion gennem tiden.

 

 

Raketvidenskab er det ikke. Men det er klart og sagligt og alligevel kommunikation, der har tilpas med puls til at blive hørt og endda gå viralt midt under et sandt bombardement af informationer fra regering, myndigheder, medier eller parnasset på Twitter.

 

På kommunikationsfronten viser coronakrisen os, at vi har brug for stærke, synlige og modige ledere på tværs af sektorer, som ikke gemmer sig. Vi har brug for ledere, myndigheder og beslutningstagere, der hellere kommunikerer for meget end for lidt, og vi har først og fremmest brug for tydelighed og personlig gennemslagskraft.

 

Tiden med corona vil lære os, at der i et moderne mediebillede er brug for kommunikative fyrtårne, der trænger igennem, lyser op og viser vej gennem krisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også