Falck-sagen: Tid til tilgivelse?

Undertiden går det ganske hurtigt med at få syndsforladelse for selv rimeligt graverende fejl, for nu at sige det mildt. Det seneste eksempel er fra kommunikationsbranchen og handler om Falck-skandalen, hvor det gamle engang hæderkronede Falck forsøgte at kvæle konkurrenten Bios. Det kom til at koste Falck en bøde på 30 mio. kr. og 152 mio. kr. i erstatninger til blandt andre Bios. Bøden er den hidtil største i dansk erhvervsliv for overtrædelse af konkurrenceloven.
Peter Goll er netop blevet ansat i Oxymoron. Han spillede en nøglerolle i Falck-skandalen. Er det tid til tilgivelse? Kan og skal vi tilgive Falck-sagen? Her ses Oxymorons direktør, grundlægger og Peter Goll til venstre. Kilde: Oxymoron.
Peter Goll er netop blevet ansat i Oxymoron. Han spillede en nøglerolle i Falck-skandalen. Er det tid til tilgivelse? Kan og skal vi tilgive Falck-sagen? Her ses Oxymorons direktør, grundlægger og Peter Goll til venstre. Kilde: Oxymoron.
af Erik Ove, Lars Abild

Falck-Bios-sagen kort:

Hollandske Bios vandt i 2014 et ambulanceudbud i Region Syddanmark, som ville sikre massive besparelser for skatteborgerne i en årrække. Det ville Falck, der hidtil havde kørt, ikke finde sig i og indledte herefter en omfattende kampagne, hvor man med hjælp fra tre kommunikationsbureauer fodrede pressen med stærkt negative historier om Bios. Den kampagne blev senere kulegravet af Konkurrencerådet, og i en rapport fra rådet i 2019 kunne man bl.a. læse:
 
  • Formålet med kampagnen var at få udbuddet, som Bios vandt, annulleret.
 
  • Med betalte graverjournalister, negativt spin, fake news og falske profiler på de sociale medier formåede Falck at sætte Bios i et så dårligt lys, at ambulanceredderne specifikt fravalgte at arbejde for Bios. Bagtanken og konsekvensen bag smædekampagnen var, at hvis ingen ville arbejde for Bios, kunne selskabet ikke overleve.
 
  • Endnu et formål: patientsikkerhed. Borgerne og politikerne skal se for sig, at kvaliteten bliver ringere, og responstiderne længere. Det bliver kaotisk, og folk risikerer at dø.
 
Og i første omgang lykkedes strategien. Bios gik i 2016 konkurs.
 
Men inden var det, at Konkurrencestyrelsen havde ransaget Falck, og senere gik Bagmandspolitiet ind i sagen – og så kom de rapporter, som også fik folk i kommunikationsbranchen til at løfte øjenbrynene og stå frem. 
 
Det gjorde bl.a. Kresten Schultz Jørgensen, stifter og dir. i Oxymoron og medlem af bestyrelsen i brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation. 
 
I februar 2019 svarede han i bureaubiz.dk på spørgsmålet: Hvad er din umiddelbare kommentar til Falck-sagen efter offentliggørelse af Konkurrencerådets rapport?
 
”To ting: For det første er det hårrejsende læsning. Sagen – set med et kommunikationsperspektiv – overtræder adskillige etiske retningslinjer, som den seriøse PR-branche både i Danmark og internationalt arbejder efter. Det ved vi allerede i dag, er tilfældet. For det andet synes jeg, at processen frem mod sanktioner, både strafferetligt og i forhold til de involverede kommunikationsrådgivere, fortjener lidt mere professionalisme, end det har været tilfældet indtil nu.”
 
I juli 2019 fortsatte han i Journalisten: 
 
”Ifølge Kresten Schultz Jørgensen, medlem af bestyrelsen i brancheforeningen Kreativitet & Kommunikation og en del af panelet i debatten, er der brug for skærpede krav til, hvem der kan lave kommunikation. I USA kan du sgu ikke bare slå dig op og lave kommunikation. Der er de certificerede. Det kigger de også på i Sverige,” siger han og konkluderer: ”Mit bud er, at vi bliver nødt til at få en certificering af vores faglighed.”
 
Kresten Schultz Jørgensen er sammen med ICCO på vej med et nævn på internationalt niveau, der skal gøre det muligt at smide organisationer helt ud af det internationale samarbejde, hvis de handler uetisk. ”I vores nabolande er der desværre flere sager, der minder om Falck-sagen, derfor arbejder vi på internationale regler og et nævn i stil med Pressenævnet, hvor der vil være sanktioner,” forklarer han.
 
Godt så. Mulig certificering, internationale regler, et pressenævn for kommunikation, strafferetlige regler og så videre. Men så er der vist heller ikke sket mere. Jo, en enkelt ting:
 
For et par dage siden skrev Kresten Schultz Jørgensen på sin LinkedIn-profil om en partneransættelse i kommunikationsbureauet Oxymoron, som han ifølge CVR ejer.  
 
 
Peter Goll er også blevet kommerciel direktør i Kresten Schultz Jørgensens virksomhed. Kilde: Oxymoron.
 
For de uindviede. Peter Goll var ansat i Falck og en vigtig del af smædekampagnen mod Bios, og han har i et interview i Berlingske Tidende kaldt Konkurrencerådets rapport for grim læsning, men at følelserne tog over for fornuften, da kampagnen kørte. 
 
 
Så nu kan man da kun ønske tillykke til den mand, der virkelig ville rydde op i sin branche, og til den mand, der nu skal ud på en fantastisk rejse sammen med oprydderen.

 


Replik fra Kresten Schultz Jørgensen:

 
Kforum har givet mig mulighed for et svar på ovenstående indlæg og derfor følgende. Lars Abilds og Erik Oves fakta er korrekte, men dramatikken nok en smule overstyret. 
 
Om Falck-sagen kan man her fem år efter slå fast, at sagen har rigtigt mange involverede, og at hele branchen har lært af den – hvilket der var behov for. Det vil efter min mening være en mærkelig og trist verden, hvis man ikke kan lære af de problemfyldte sager, man har været involveret i under en lang karriere, og bruge det til at komme bedre videre. Det håber jeg også, de to forfattere til indlægget kan se behovet for.
 
Begge d’herrer er dygtige folk, der givetvis selv har haft mange faglige og moralske overvejelser. Det har derudover aldrig været mit personlige synspunkt, at primært Peter Goll burde bære ansvaret for nævnte sag.
 
Det er for mig ret tydeligt, at både de direkte involverede kommunikationsfolk og folk omkring den åbenlyst har reflekteret over de fejl, der blev begået.
 
Personligt har jeg både i Kreativitet & Kommunikation i Danmark og internationalt i ICCO arbejdet videre med læringer fra sagen og benyttet den som en lejlighed til at styrke principper og etiske rammer for branchens arbejde: Helsinki-deklarationen fra 2018 er et af de gode resultater, der i høj grad har styrket kommunikationsbureauernes etiske retningslinjer og vores muligheder for at håndhæve standarderne på bureausiden.
 
Hvad angår enkeltpersoners faglighed og behovet for en certificeringsordning, som man kender i både USA og England, er jeg fortsat enig i, at der burde være en ordning, hvor enkeltmedlemmer certificeres. Det er de faglige organisationer, som uddannelserne eller DJ, der bør stå i spidsen for det. De må komme ind i kampen.
 
Og én ting til: Jeg glæder mig til samarbejdet med Peter Goll, der er en af de dygtigste rådgivere i Danmark. Dygtige mennesker lærer noget hele tiden; det er derfor, de er dygtige.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også