Hvordan taler du om din ulæste sommerbog?

Vi er tilbage på arbejde nu, og derfor må vi jo til det: Vi skal gøre status over, hvor mange af de bøger, der lå i vores sommerferiebunke, vi faktisk fik læst. Og svaret er: Altid for få. Alle de spændende nye bøger, vi greb ud efter i grådig forvisning om, at vi ville tilbringe lange, varme dage på strandtæppet uden andet at lave end at læse, læse, læse - de ligger nu slukøret (og slet ikke æseløret) tilbage.

Jeg fik læst tre ud af seks. En af grundene til, at jeg kun kom halvvejs, hedder Testrup Højskole, hvor jeg hver sommer tilbringer en uge med at skrive og diskutere tekster sammen med 100 andre, for hvem litteratur også er The Shit.

Hvordan ser din reol ud?

Der findes et ord på japansk for det, at man bliver ved med at købe bøger, man ikke får læst, og at bøgerne hober sig op alle vegne på reoler, borde og gulve: Tsundoku. Meget relevant ord lige nu.

Lille ord, stor betydning.

Her er min oversigt over sommerens halve resultat:

Læst

Daniel Dalgaard: Spejlkamel

Sigurd Hartkorn Plaetner: Noget om Vitus

David St. Aubyn: Patrick Melrose-trilogien.

Ikke læst (skal læses snarest!)

Roxane Gay: Bad Feminist

Siri Hustvedt: Den flammende verden

Haruki Murakami: Hardboiled Wonderland.

Temaet på årets skrivekursus var ’Hvorfor læse’. Og det er jo et åndssvagt spørgsmål. For den almindelige Kforum-læser vil alle mulige svar hurtigt komme væltende: ”for at blive klogere”, ”for underholdningens skyld”, ”fordi det at læse gør os bevidste om historien, samfundet og os selv”, ”fordi det kun er de dumme, der ikke læser” etc.

So many books, so little time

Det rigtige svar, som allerede blev givet af kursuslederen i velkomsttalen første aften på Testrup, relaterer sig selvfølgelig til det at skrive. Du skal læse for at kunne skrive. Hvis du ikke læser, ved du ikke noget om fortællestemmer, stilarter, eller hvilken hvad/hvem du skriver op imod. Og det er særligt vigtigt at have læst, når du er omgivet af mennesker, der læser, skriver og anmelder bøger hele tiden.

Eller er det? En af de få bøger, jeg fik læst i min sommerferie, hedder paradoksalt nok ’How To Talk About Books You Haven’t Read’. Forfatteren Pierre Bayard står igen og igen i den situation, at han som professor i litteratur er nødt til at kommentere og diskutere bøger, han overhovedet ikke har læst. Hvilket, skal det vise sig, overhovedet ikke er særlig problematisk.

Jeg vil godt lige præsentere et lille regnestykke. Hvor mange bøger når man at læse på et liv? Vi bruger undertegnede som eksempel: Jeg er 43. Hvis vi antager, at jeg bliver 82 år (kvinders gennemsnitlige levetid i Danmark), og - nu kommer det svære - at jeg cirka læser 60 bøger om året (og her har jeg medregnet, at jeg kommer til at læse væsentlig flere bøger årligt, når jeg er 70, end jeg gør nu), så får vi regnestykket:

82 – 43 * 60

Resultatet er 2340. Det er antallet af bøger, jeg når at læse, fra nu og til jeg dør. I betragtning af hvor mange bøger, der hvert år bliver udgivet, er tallet skræmmende lavt.

Vi kan altså hurtigt konkludere, at vi for at kunne tale med om alle de bøger, der er i omløb, bliver nødt til at fake.

Generalen på biblioteket

I Robert Musils roman ’Manden uden egenskaber’ opsøger en af romanens figurer, General Stumm, et bibliotek for at finde ’den forløsende idé’ – en stor idé, der kan få hans land og udkårne til at hylde ham. Han har ikke meget erfaring med hverken bøger eller biblioteker, men tænker, at han kan læse en bog om dagen. Det vil være anstrengende, men på et tidspunkt må han vel nå til vejs ende.

Han får et chok, da bibliotekaren fortæller ham, at der alene på dét bibliotek står tre en halv millioner bøger, og han regner ud, at det vil tage ham ti tusind år at læse dem alle igennem. Hvordan bibliotekaren kan vide noget om hver og én af dem, går over hans forstand.

Så indvier bibliotekaren ham i hemmeligheden bag al læsning: ”Hr. General, sagde han, De undrer dem over, hvordan jeg kan have viden om alle her. Det skal jeg sige dem: Fordi jeg ikke har læst en eneste af dem.”

Meget mere end i den enkelte bog er bibliotekaren nemlig interesseret i forbindelser og overensstemmelser mellem bøger. Altså i hvordan en bog forholder sig til alle andre bøger – dens indplacering i det kollektive bibliotek. Det kollektive bibliotek er summen af alle de bøger, der er blevet læst, og er derfor et kulturelt referencerum, som på en og samme gang er dit og alles. Lad os sige, du læser (eller måske netop ikke læser) Thomas Pikettys 'Kapitalen i det 21. århundrede'. Det kollektive bibliotek omkring den huser både alle de økonomiske klassikere, nye samfundsteorier og -kritikker samt skønlitteratur, som bevæger sig rundt om kapitalisme, samfundsøkonomi og krise.

Ingen bog er en ø. Alt bliver en del af det kollektive bibliotek. Kilde: GettyImages.

Kontekst vinder over tekst

Pierre Bayard kaster denne pointe foran sig i ’How to Talk About Books You Haven’t Reads' kapitler og bruger den til at illustrere, hvordan man udmærket kan tale om bøger, man ikke har læst. Man skal bare være bevidst om deres kontekst i stedet for at fortabe sig i det enkelte værk.

Derudover skal man huske på, at hver eneste læser har sin læseoplevelse. Og at ingen af disse læseoplevelser er ’den rigtige’. Vores forståelse af bøger hviler altid på, hvem vi er, hvor vi er, og hvornår vi er – og den kontekst vinder altid over den eksakte tekst.

Endelig kan man roligt forlade sig på det miljø, man normalt færdes i. Jeg har, som læseren, der ikke blot har skimmet denne artikel, vil vide, endnu ikke læst Siri Hustvedts 'Den flammende verden' – men har haft rig mulighed for at høre om indholdet og om, hvordan det er blevet modtaget.

Man kan derfor roligt udtale sig om alle bøger. Tricket er at kunne indplacere bogen i det kollektive bibliotek, for det får den til at give mening på samme måde, som et ord påtager sig mening i sammenhæng med andre ord.

Kategoriseringer og samtalestrategier

Enhver bog i en boghandel eller en konversation i et undervisningslokale vil falde inden for én af følgende kategorier:

Bøger, du ikke kender (IB)

Bøger, du har hørt om (HB)

Bøger, du har glemt indholdet af (GB)

Bøger, du har skimmet (SB)

Efter den overordnede kategorisering kan man sætte plusser eller minusser, afhængig af om ens opfattelse af bogen er overvejende negativ eller positiv. ++ for den meget positive holdning, + for den positive, - for den negative og - - for den meget negative. 'Hardboiled Wonderland' er en HB+ for mig.

Kategoriseringen af litteratur har den fordel, at den kan udføres i dit hoved på ét minut og gør dig i stand til at vælge kommunikationsstrategi, når du står i en situation, hvor du skal tale om en bog, du i virkeligheden ikke ved noget/meget om:

Bøger, du ikke kender (IB)

Kommunikationsstrategi:

Medmindre alle andre er enige om, at denne bog er den bedste bog, de har læst, kan du roligt dømme den ude. Du vil fremstå lærd og overlegen, hvis der er tale om en klassiker, og som én med god smag, hvis der er tale om alle andre bøger.

Nødsætning: "Den var ikke lige min kop te."

Bøger, du har hørt om (HB)

Kommunikationsstrategi:

Du tager udgangspunkt i:

anmeldelser

det, du har opsnappet fra venner

bøger, du har læst, der minder om

andre bøger af samme forfatter

til en vis grad filmatiseringen.

Nødsætning: "Den bog er skrevet SÅ mange gange før."

Bøger, du har glemt indholdet af (GB)

Kommunikationsstrategi:

Det vil som regel hurtigt fremgå af samtalen, hvilken slags bog der er tale om. Du holder dig i baggrunden, til du har fået nok information af de andre til at kunne tale om:

anmeldelser

det, du har opsnappet fra venner

bøger, du har læst, der minder om

til en vis grad filmatiseringen.

Nødsætning: "Åh, I ved, det er dejligt med en god bog, men der er jo vigtigere ting i livet."

Bøger, du har skimmet (SB)

Kommunikationsstrategi:

Du ved tilstrækkeligt. Enhver bog opleves individuelt. Bare tal løs. Men lad være med at udtale dig om slutningen, hvis det er en krimi.

Fake en klassiker

Til sidst et klassikeroverblik. Ingen kan forvente, at du har læst alle de nyeste bøger, men bevæger du dig bare en lille smule i kulturelle cirkler, vil du ikke kunne undgå på et tidspunkt at skulle udtale dig om en af nedenstående klassikere (som er udvalgt herfra).

Hvilke af disse klassikere har du:

a) læst for så lang tid siden, at du ikke kan huske andet end titlen længere?

b) skimmet lige akkurat grundigt nok til at have en mening om den?

c) hørt om så ofte, at du ikke gider læse den?

d) faktisk læst?

De elendige
Fornuft og følelse
Krig og fred
Sult
Kongens fald
Mørkets hjerte
Døden i Venedig
Trolddomsbjerget
Moby Dick
Processen
Intet nyt fra Vestfronten
Hærværk
Fagre nye verden
Det forsømte forår
Den fremmede
Hvis dette er et menneske
1984
Forbandede ungdom
Fluernes herre
Den kroniske uskyld
Bliktrommen
Dræb ikke en sangfugl
100 års ensomhed
Tilværelsens ulidelige lethed
New York-trilogien
De sataniske vers
Frøken Smillas fornemmelse for sne
Pi’s liv

Marker klassikerne med IB, HB, GB eller SB, giv dem plusser og minusser, og overvej din kommunikationsstrategi. Så er du klar til at fake en grundig læsning.