12 tips fra Faglige Seniorers nyhedsbrev
Sådan får I 130.000 læsere på jeres nyhedsbrev

Glem alt om Noreply og brug en personlig tone. Det er blot nogle af de erfaringer, som Susanne Fasting og Brian Pabst har taget med sig fra deres arbejde med Faglige Seniorers nyhedsbrev. Foto: Getty

Skrevet af

Susanne Fasting

1 artikler

0 indlæg

Brian Pabst

1 artikler

0 indlæg

For tre år siden fik Brian Pabst og Susanne Fasting opgaven med at forvandle et støvet organisationsblad til et nyhedsbrev hos Danmarks andenstørste seniororganisation, Faglige Seniorer. Begge var nyansatte i organisationen og havde ingen erfaring med målgruppen. Hvad værre var: Der var ikke en eneste e-mailadresse at sende nyhedsbrevet til. Arbejdet måtte altså startes helt fra bunden.

Resultatet er i dag tre år efter, at der er 130.000 abonnenter på det ugentlige nyhedsbrev. Åbningsprocenten er sjældent under 70, og klikprocenten er aldrig under 30.

 


Brian Pabst er redaktør hos Faglige Seniorer, og Susanne Fasting er kommunikationschef hos Faglige Seniorer, sammen står de bag det succesfulde nyhedsbrev.

 

Her er deres hemmelige tips:

 

  1. Vælg en personlig afsender
    Faglige Seniorers nyhedsbrev kommer fra ”Brian og Susanne fra Faglige Seniorer”, og a/b-test har vist, at det er en af forklaringerne på den høje åbningsprocent.

     

  2. Vælg en personlig tone
    Bliv dus med dine læsere. Sæt dig i deres sted, og del ud af dig selv. Brian og Susanne fortæller om ferie, sygdom og dødsfald i deres egen familie og har opbygget en tæt kontakt til læserne.

     

  3. Glem alt om Noreply
    Sørg for, at læserne kan skrive tilbage til dig, og svar dem personligt, når de gør det. Brian og Susanne finder de bedste artikelideer og cases i e-mails fra læserne.

     

  4. Lær din målgruppe godt at kende
    Læs statistik til morgenmad. Det er sådan Brian og Susanne har fundet ud af, præcis hvad deres læsere vil have. Og det helt perfekte er, at det også er det, som målgruppen leder efter i Google. Godt indhold til nyhedsbrevet = mange besøg fra søgemaskiner.

     

  5. Brug pop up, Sleeknote e.l.
    Når en ny læser bevæger sig ind på dit site fra en søgemaskine e.l., skal du fange dem med en pop up. Brian og Susanne bruger Sleeknote.

     

  6. Freebee til målgruppen er bedre end konkurrencer
    Sleeknote med tilbud om en gratis seniorhåndbog i form af en pdf er forklaringen på de mange nye abonnenter. Find en freebee, som giver værdi for din målgruppe. Brian og Susanne har testet lidt af hvert, og Seniorhåndbogen er en klar succes.

     

  7. Tænk nyhedsbrevstilmelding ind i alle touchpoints
    Giv mulighed for nyhedsbrevstilmeldinger i kontaktblanket, konkurrencer, brevkasse, artikler. Ja, alle digitale touchpoints.

     

  8. Samarbejd med andre
    Tilbyd dit indhold til andre websites og nyhedsbreve, hvis du samtidig kan reklamere for dit nyhedsbrev. Brian og Susanne samarbejder med flere kommuner, fagforbund og medier, eks. A4.

     

  9. Tænk også nyhedsbrev offline
    Husk reklame for nyhedsbrevet, når du er offline. Brian og Susanne bruger postkort med konkurrencer, når organisationen holder møder, kurser, messer, og udsender trykte publikationer som Seniorhåndbogen.

     

  10. Segmentér dit indhold
    Segmenterer du dit indhold, øger du relevansen for læserne. Brian og Susanne spørger om postnummer ved tilmelding, og derfor kan de segmentere deres nyhedsbrev på geografi. Ved senere indsamling af data beriger de med alder, så de kan segmentere på over og under folkepensionsalderen.

     

  11. Nyheder i kvitteringsmailen
    Kvitteringsmailen skal være spændende og ikke bare indeholde ”tak for din tilmelding”. Brian og Susanne giver læserne en samling af de mest populære nyheder og guides.

     

  12. A/b-test dine ideer
    Alle dine ideer er ikke lige gode. Test dem af, og se, hvad der virker. Brian og Susanne er ikke meget for at indrømme det, men de har også taget fejl undervejs.

 

 

Har du fået lyst til at se, hvordan sådan et seniornyhedsbrev ser ud, kan du prøve det her.

Tag Kforums eget nyhedsbrevskursus!

 
 

Relaterede artikler

Strategi for intern kommunikation i en ny verden - Den digitale udvikling har givet alle en stemme. Også i virksomheden. Betyder det så, at intern kommunikation kan lukke ...
Hvorfor skal jobopslag altid være så kedelige? - Fra min kontorstol er det cirka lige så sjovt at skrive en jobansøgning og et jobopslag, som det er at lave min selvangi...
UX (copy)writing – tekst, der brander - Du kender det. Dine brugere kender det. Den samme standardiserede tekst, der går igen på alle websites. Den byder dig en...
Det succesfulde nyhedsbrev - Om man synes, at et nyhedsbrev er godt eller ej, er fuldstændig subjektivt. Derfor er det ikke alle, der vil synes, at e...
Fra produktion til strategi - I kommunikationsafdelingerne har kommunikatører travlt med MailChimp, WordPress og PowerPointproduktioner, for produktio...
De nye medier er en mail - En ny klassekamp ulmer i mediebranchen. Som sædvanlig er det internettets skyld. Men urostifteren er ikke en skinnende n...
Nyhedsbrevet er mere end kliks - Nyhedsbreve er fremtidens middel til at lade folk vide, hvad der sker i din virksomhed. Men Apple og andre er ved at gør...
Hypen er død. Men det er nyhedsbrevet ikke - Sidste år blev jeg her på Kforum bedt om at skrive om nyhedsbrevsboomet. Det var nemlig blevet umuligt at ignorere, at f...

Kommentarer

Få nyhedsbrev

49 JOB

Praktikanter

Se alle job Indryk job

Job

Grafisk Designer

Frist: 5. april

Kommunikatør

Frist: 11. april

Kommunikationskonsulent

Frist: Snarest muligt
Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.