McKinseyficeringen af vores liv

Fællesskabsdannelse er blevet en kompleks størrelse med digitaliseringen og fænomener som open source-netværk, sociale medier og dele-økonomiske platforme som Airbnb. Ikke desto mindre er det stadig urmenneskelige følelser som tillid og tilgivelse, der udgør de vigtigste komponenter i gruppedannelsen.
af Katrine K. Pedersen

En del af det at være menneske er at ville fællesskabet. Vi har altid organiseret os frivilligt for at sikre en gruppes overlevelse - helt fra tidernes morgen i de små stammer, hvor en fælles indsats omkring jagt og indsamling af føde var formålet. Her var evnen til at kunne udvise og modtage tillid afgørende.

 

Jeremy Pitt, forsker ved Imperial College of London, er i færd med at undersøge følelser i åbne netværk. Han forsker i intelligente systemer og undersøger interaktion i sociale netværk, især med fokus på affective computing: computeres og elektroniske systemers evne til at læse følelser og reagere med følelsesmæssige udtryk.

 


Jeremy Pitt, Imperial College of London.

 

Med digitaliseringen og fænomener som open source-netværk, sociale medier og dele-økonomiske platforme som Airbnb er fællesskabsdannelse blevet en kompleks størrelse. Ikke desto mindre er det stadig urmenneskelige følelser såsom tillid og tilgivelse, der udgør de vigtigste komponenter i gruppedannelsen. 

 

"Det er almindeligt i open source-fællesskaber og netværk, at man samler ressourcer i en pulje, så man opnår et udbytte, der ikke ville være muligt uden fællesskabet. Og her vil der opstå et naturligt behov for at beslutte, hvordan de skal anvendes retfærdigt: Er det frit for alle, er der en hakkeorden eller en køkultur? Det er der sådan set ikke noget nyt i," fortæller Jeremy Pitt.

 

Pitt bygger sin forskning på den amerikanske politolog Elinor Ostrom og den tysk-amerikanske filosof Nicholas Rescher. Ostrom modtog Nobelprisen i 2009 for sin behandling af begrebet social kapital. Social kapital skal her forstås som et frivilligt samarbejde; en uformel institution uden nedskrevne regler. Modsætningen er et tvungent samarbejde, der er håndhævet af formelle, nedskrevne regler. Ostrom opstillede en række principper for frivillige fællesskaber.

 


Ostroms principper for frivillige fællesskaber (social kapital).

 

På baggrund af Ostrom og Rescher byggede Pitt og hans team en formel for retfærdighed og testede den på forskellige elektroniske systemer.

"Vi fandt ud af, at jo flere af Ostroms principper, vi indførte i de test, vi foretog, desto bedre fungerede et fællesskab," fortæller Pitt. Udover tillid og retfærdighed fandt han, at også tilgivelse var en nødvendig komponent: "Tilgivelse er viljen til at genoprette systemet. Den styrker efterfølgende samarbejder, fordi erfaringen viser, at det er muligt at genetablere en fejlslagen fælles plan."

 

Baggrunden for Pitts forskning i programmerede følelser var, at han paradoksalt nok fandt, at teknologien havde skabt, hvad han kalder en udhuling af tillid:

 

 "Hvis vi ikke havde tillid, ville vi slet ikke evne at stå op om morgenen. Tænk, hvis vi ikke troede helt på, at solen ville stå op, eller at dagen forløb nogenlunde normalt. Tillid er også den lim, der binder et fællesskab sammen. Vi mennesker adskiller os fra andre sociale dyrs færdighedssystemer, som vi ser dem hos for eksempel myrer eller bier, idet vi opfinder regler. Og vi er afhængige af at kunne stole på de regler, vi som gruppe beslutter os for, er gældende. Det gælder lige fra, når vi spiller et spil i overensstemmelse med et sæt gensidigt accepterede og konstruerede regler, til kommercielle transaktioner, der involverer udveksling af penge. Men i dag er der flere og flere eksempler på, at vi lader teknologien tage beslutninger for os, og det er med til at ændre vores opfattelse af tillid."

 

Siden industrialiseringen har vi vænnet os til at bo dør om dør med fremmede. En udvikling, der nødvendigvis indebærer, at vi må stole på, at den fremmede vil os noget godt. Men den menneskelige hjerne kan kun huske og genkende 50-100 personer, og dengang vi levede på stepperne, var en udefrakommende en trussel, så hvis gruppen blev for stor, delte den sig.

 

Ifølge Pitt har digitaliseringen med sine sociale netværk - hvor man typisk har mere end 100 venner eller followers - medført en kommercialisering af venskabelige relationer og en fordrejning af sociale koncepter. 

 


"Venner var engang nogle, du kunne stole på - nu er det noget, du kan tælle". Kilde: GettyImages.

 

"Social networking gør det attraktivt at have det største antal venner eller followers, og dermed reducerer de den menneskelige dimension af relationer: Venner var engang nogle, du kunne stole på, nu er det noget, du kan tælle. Men et venskab kræver en gensidig kontrakt, der nødvendigvis må udvikle sig over tid," fortæller Pitt.

 

Det deleøkonomiske marked er også et udtryk for denne udvikling. Vi deler personlige ejendele, viden, vores private hjem eller bil med fremmede. Airbnb har en hel afdeling for tillid og sikkerhed, der siden finanskrisen er gået fra én til femten ansatte. Infrastrukturen er bygget op omkring tillid; man kan for eksempel optjene en “verificeret identitet”, som de på hjemmesiden kalder en milepæl for tillid: “Der er ikke plads til anonymitet i et netværk, der er bygget på tillid”. Mekanismen i deleøkonomien er at simulere en interpersonel relation og bryde med forestillingen om anonymitet - og derfor må selve handlen, købsforholdet, fremstå som sekundært. 

 


Airbnbs infrastruktur er bygget op om tillid. Kilde: GettyImages.

 

Rejsen fra dengang vi løb rundt på stepperne til i dag er lang. I takt med at vi flyttede fra små landsbysamfund til større byer, blev tilliden overført fra uformelle, selvhåndhævede og -regulerede organiseringsformer til centraliserede systemer. Og ifølge Pitt er vi ved at nå en grænse for, hvor meget denne industrialiserede tillid kan effektiviseres:

 

"I dag ser vi mange eksempler på adfærdsøkonomiske løsninger, populært kaldet nudging. For eksempel forsøger man at håndtere problemer med fedme via adfærdsregulering i stedet for at løse det reelle problem og regulere fastfood-industrien, udvikle logistikken og prisregulere sunde råvarer," mener Pitt, der påpeger, at det af borgeren opleves som et tillidsbrud; som om nogle i gruppen ønsker, at andre skal spise dårligt. "Samtidig med at der udvises irritation over behovet for at fordele ressourcerne til medicinsk behandling, hvis folk efterfølgende udvikler helbredsproblemer," siger han. 

 

Han er også bange for, at den grundlæggende tillid undermineres af nutidens trang til at måle og evaluere alt - for eksempel dygtighed:

"Jeg ser en tendens, som jeg kalder McKinseyficeringen af vores offentlige og professionelle liv. Konsulent- og managementbranchen hviler på idéen om, at alt, der kan måles, også kan styres. Og det inficerer hele ledelsesstrukturen i bureaukratiske organisationer, specielt i universitetsmiljøet. Tag for eksempel målingen af antallet af publicerede artikler i akademiske tidsskrifter, som er et kriterium for fastansættelser, aftaler, forfremmelse osv. Ved at reducere videnskabelig lærdom til et målbart system – vel vidende at disse systemer kan manipuleres og bliver manipuleret – skaber man en ubalance i tillidsforhold." 

 

Ifølge Pitt er databehandlede følelser som retfærdighed slet ikke et fiktivt fremtidsscenarie: "Det er allerede essentielt for udviklingen af den næste generation af socio-tekniske systemer. Min forhåbning er, at genopfindelsen af en ny social kapital kan styrke fællesskabet og dets institutioner."

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også

Job