Hvor mange Libra bliver det?

Kryptovalutaer bliver diskuteret heftigt for tiden. Såvel af entreprenører som teknologer, lovgivere, bankfolk, journalister – men også af alle dem, der stadig bare prøver at finde ud af, hvad pokker der er så fedt ved bitcoin. Hypen til trods er kryptovalutaer endnu ikke blevet helt mainstream. Men det vil måske ændre sig snart.

Facebook har i sidste uge annonceret deres nyeste projekt, Libra, der måske kan være katalysator for endnu en interessemæssig eksplosion inden for området. Facebook lader til at være ved at bygge en stablecoin – som du nok undrer dig over, hvad er for en størrelse.

En stablecoin er kort forklaret en kryptovaluta, der er designet til at minimere prisvolatilitet, hvilket gøres ved at forankre den digitale valutas pris i et fast aktiv. Typisk vil en stablecoin således være forankret i en valuta (eller endda flere valutaer) eller til varer og værdifulde metaller. Modsat “kryptoaktiver” – som bitcoin, hvor prisvolatilitet mellem 5 og 10 % på en uge ikke er unormalt – forsøger man med stablecoins at beholde en relativt stabil værdi. De fleste stablecoins er forankrede til værdien af den amerikanske dollar og er derfor en sikker havn for kryptovalutaspekulanter, når de digitale bølger går højt.

På grund af Facebooks brugerbase kan Libra gå hen og blive en motorvej for udbredelsen af krypto til mainstreampublikummet, mener mange. Foto: Getty.

Grunden til, at dette er nyttigt, er, at handler med kryptovaluta sjældent går igennem banker, hvormed der ikke skabes en direkte rampe for traditionelle investorer, der ønsker at købe kryptovalutaer. Men stablecoin tilbyder netop denne rampe ved at gå gennem bankerne og gør det dermed lettere for investorer at kaste sig ud i handel med kryptovalutaer. Stablecoins kan med fordel betragtes som en slags digitale penge, snarere end som egentlige kryptovalutaer.

En paraply af penge

Libra lader til at være fokuseret på at udvikle en stablecoin, der er stabiliseret af en stor håndfuld forskellige valutaer. Dette er ekstremt vigtigt, da de netop går efter at skabe en digital møntfod, der er forbundet med deres tjenester (Messenger, WhatsApp, Instagram, Facebook Marketplace, osv.). Facebook har milliarder af brugere på tværs af deres platforme, så dette kunne derfor være det første skridt mod, at mainstreampublikummet tager krypto til sig.

Libra er forbundet med tredjepartsservices gennem et slags digitalt tegnebogsinterface, de har kaldt Calibra. Calibra har mange højtprofilerede partnere og vil derfor kunne integreres med en lang række tjenester – fra hotelbookinger og deletransporttjenester til handel med kryptovaluta og betalingstjenesteudbydere; det hele er der.

Men der er, i stærk kontrast til kryptovalutaer, nu også den risiko, at vi hermed fjerner det demokratiske element fra krypto. Med bitcoin (og mange andre kryptovalutaer) er hele ideen netop “frihed for penge”; at man selv holder sine “private nøgler” til pengene – og både adgangen til og ansvaret for egne midler er overladt til brugeren.

Facebook har oplevet en del modstand, efter det kom frem, at privatdata ikke var helt så private for Facebook. Måske det bliver et issue i forbindelse med Libra, der ellers angiveligt skal være uafhængigt af moderselskabet? Foto: Justin Sullivan / AFP / Ritzau Scanpix.

Uber, PayPal, Visa, Mastercard og Stripe har alle angiveligt tilkendegivet deres støtte og investering i projektet og vil blive blandt nogle af de organisationer, der vil hoste verifikationsnoder i Facebooks stablecoin-netværk. Disse knudepunkter koster 10 millioner dollars at køre og vil i sidste ende være en del af udbetalingsordningen, som Libra giver deres partnere gennem et investeringsmærke kaldet Libra Investment Token (LIT).

Libras sikkerhed stilles gennem forbindelsen til flere af de største valutaer (USD, EUR, GBP, JPY). Essentielt set ligner Libra lidt en valutahandelsfond, da den stabiliserer sin værdi baseret på adskillige underliggende aktiver. Det er ikke noget, vi nødvendigvis ser store virksomheder og institutioner bruge, men der er klart fordele at hente for detailhandlende og i forbindelse med pengeoverførsler.

Det kunne potentielt være store nyheder for begge slags kryptovalutaer, men vil samtidig også tilbyde en billigere løsning for de hundreder af millioner af mennesker, der ønsker at sende penge på tværs af landegrænser. Det er en åben tilgang til at tackle nogle af verdens reelle problemer: overførsler og fattigdom. På den måde kommer Facebook også til at være primus motor for en bred adoptering af krypto som en del af hverdagen, da de med Libra giver et springbræt ind i krypto-gamet.

David Marcus har stået i spidsen for at skabe, hvad Facebook selv har kaldt et alternativt finansielt system. Foto: Tobias Hase / DPA / Ritzau Scanpix.

Og det er jo alt sammen fint og godt, men der er stadig nogle problemer, når det kommer til spørgsmål om privatliv. Selvom Libra-fonden i Schweiz skal være uafhængig af Facebook, er der stadig nogle scenarier, der kan blive udspillet, som vil forstyrre dét billede.

“There will be separation of data,” understregede David Marcus, Facebooks chefudvikler for blockchain, til Fortune. “People don’t want their financial data and social data commingled,” forlød hjemmelen.

I deres whitepaper bliver det nævnt, at Facebook er leverandøren af datterselskabet Calibra. Det bliver også nævnt, at brugerne – på trods af, at Facebook og Calibra ikke direkte interagerer med hinanden i krydstjekning af brugerdata – har muligheden for at tilvælge at dele bruger- og finansiel data, sandsynligvis som standardindstilling på platformen.

Uden en mere uddybet privatlivspolitik er det muligt, at en brugers finansielle data på sigt vil blive brugt til at forbedre målrettet annoncering. Endnu engang er det et spørgsmål om vægtningen af bekvemmelighed over for privatlivets fred, hvilket jo har været et dilemma for Facebook-brugere de senere år, efter debatten om persondatamisbrug kulminerede med Cambridge Analytica-skandalen. Men hvis Libra kan forene deres politik med, hvad brugerne faktisk vil have ud af platformen, kan den måske være et nybrud.

One size doesn't fit all

Men det er ikke det eneste, der har skabt furore. Der er stadig spørgsmålet om magt. Mere præcist, hvor meget magt og indflydelse private virksomheder får i pengepolitikken. Chris Hughes, der var med til at grundlægge Facebook, har i et indlæg luftet nogle bekymringer om, at Libra Association, sammen med partnerne, vil lægge pres på den internationale “monetære kontrol mellem centralbanker og individer.”

Hvis individer bliver givet muligheden for at rykke deres midler ind i Libras stablecoin, i stedet for at beholde deres lokale valuta (hvor ustabile de end måtte være), så er der en risiko for at destabilisere nogle i forvejen svage nationalstater, lyder argumentet.

Libra rejser en del spørgsmål om valutapolitik, der hidtil har været et (inter)nationalt anliggende, men som med udbredelsen af kryptovalutaer kan gå hen og blive påvirket af multinationale aktører – som Facebook. Foto: Getty.

I sidste ende vil Libras decentralisering flytte magt væk fra centralbanker i udviklingslandene og rykke magt over til multinationale virksomheder, USA’s føderale reserve og Den Europæiske Centralbank. Ved at bunke stærke valutaer sammen for at skabe et enkelt stabiliseret aktiv mindsker man nationalstaters evne til at styre deres egen valutapolitik, eftersom det påvirkes af enkeltindivider og forretningen indenrigs. Det er derfor ret sandsynligt, at lovgiverne vil forsøge at begrænse den magt, Libra Association kan udøve over den internationale valutapolitik.

Opsummerende kan man konkludere, at der er et kæmpe potentiale for brugen af stabile kryptovalutaer ude i “den rigtige verden”. Google, Apple og Amazon er ikke blandt de partnere, Libra indtil videre har brystet sig af, hvilket indikerer, at de måske forsøger at forbedre deres egne digitale tegnebogsprodukter.

I fremtiden er det muligt, at der vil være mange forskellige bruger- og virksomhedsprodukter at vælge imellem. Der er ikke en “one size fits all”, da forskellige aktiviteter vil gøre forskellige features populære. Om det er en serie af stablecoins med lav kreditrisiko, som den vi i ARYZE er ved at producere med Digital Cash, eller en brugbar Libra-stablecoin, så er markedet for både indenrigs og internationale pengeoverførsler bare pænt stort. De næste år vil give mange nye innovative løsninger på, hvordan overførsler kommer til at se ud i fremtiden.