Indgreb mod Zuckerbergs monster på vej
Whistlebloweren bag The Facebook Files er trådt frem. Hvis Facebook troede, at røgen fra lækket havde lagt sig, må de tro om igen. Amerikanske politikere lover indgreb mod giganten, der ikke har moralen til selv at gøre det.
af Mikkel Skov Petersen
Whistlebloweren hedder Frances Haugen. Hun er den indtil nu anonyme person, der i september lækkede de såkaldte Facebook Files til Wall Street Journal. The Facebook Files består af tusindvis af dokumenter fra Facebooks interne undersøgelser og debat mellem virksomhedens medarbejdere.
Mandag stod Frances Haugen frem i 60 Minutes og afgav et både yderst troværdigt og skræmmende vidnesbyrd. Tirsdag vidnede hun i en senatshøring, og nu vil begge amerikanske partier gribe ind over for Facebook.
Tilliden til, at Facebook har moralen til at regulere sig selv, er forsvundet.
Interview med 60 Minutes
Mandag dansk tid gav Frances Haugen interview til CBS’ journalistiske flagskib 60 Minutes. Interviewer Scott Pelley indledte programmet med følgende opsummering:
“Facebooks egen forskning viser, at Facebook forstærker had, misinformation, politisk uro og skader teenagere, men selskabet skjuler hvad det ved.”
Indtil maj i år arbejdede Frances Haugen som product engineer hos Facebook, hvor hun sad i Civic Integrity Committee, komiteen for samfundsmæssig integritet. Frances Haugen har en fortid hos bl.a. Google og Pinterest.
“Jeg har set en del sociale netværker, og Facebook er substantiel værre end noget, jeg har set før,” siger Haugen i interviewet.
Da hun blev rekrutteret til Facebook, var det hendes krav, at hun ville arbejde med at imødegå bl.a. misinformation. Frances Haugen fortæller, at hendes personlige bevæggrund er, at hun har mistet en ven, der døde på grund af onlinekonspirationsteorier.
Hun siger, at hun igen og igen oplevede en interessekonflikt mellem, hvilken information der blev delt med offentligheden og hos Facebook.
Frances Hauges: Vredt, hadefuldt indhold eroderer samfundsmæssig tillid, vores tiltro til hinanden, vores evne til at ville tage hensyn. Facebook river i dag vores samfund fra hinanden og skaber etnisk vold rundt om i verden: kilde: Getty Images.
Algoritmen belønner vrede
Facebook har beviser for, at hadtale, splittende politisk tale og misinformation på Facebook og de øvrige apps påvirker samfund rundt om i verden, siger hun.
“Vredt, hadefuldt indhold eroderer samfundsmæssig tillid, vores tiltro til hinanden, vores evne til at ville tage hensyn. Facebook river i dag vores samfund fra hinanden og skaber etnisk vold rundt om i verden,” siger Haugen i interviewet.
Hen over billeder af flygtninge i Myanmar i 2018 fortæller en voiceover, at militæret i Myanmar brugte Facebook til at indlede et folkedrab.
Det bliver fortalt, at roden til problemerne er en ændring i Facebooks algoritme i 2018. Algoritmerne bestemmer, hvad vi ser i vores Facebook-newsfeeds, og er optimeret til at skabe engagement og reaktioner.
“Facebooks egen forskning viser, at det er lettere at inspirere folk til vrede end til andre følelser. Vrede holder dem på platformen. Det betyder, at hvis de gør algoritmen mere sikker, tilbringer folk mindre tid på platformen og klikker på færre annoncer. Og så tjener Facebook færre penge,” siger Haugen.
Scott Pelley rekapitulerer: “Facebook forstærker grundlæggende det værste i menneskets natur?”
“Facebook tjener flere penge, når du forbruger mere indhold. Folk kan lide en følelsesmæssig respons, og jo mere vrede de eksponeres for, jo mere vil de interagere,” svarer Haugen.
Facebook påvirker politik over hele verden
Komiteen for samfundsmæssig integritet, som Frances Haugen sad i, blev nedlagt efter det amerikanske valg i november sidste år. Under valget havde Facebook aktiveret nogle sikkerhedsmekanismer, der blev slået fra efter valget. Efterfølgende blev Facebook brugt til at organisere stormen på Kongressen den 6. januar.
“Det føltes som et forræderi mod demokratiet. Jeg mistede tilliden til, at de ville investere, hvad der skal investeres, for at forhindre, at Facebook forblev farlig,” siger Frances Haugen.
Det bliver fortalt, at et af de interne Facebook-dokumenter afslører, at Facebook modtog en bekymret henvendelse fra en række større europæiske politiske partier i 2019.
“(...) de føler stærkt, at ændringen i algoritmen tvinger dem til at vinkle negativt i deres kommunikation på Facebook (...) fører dem til mere ekstreme politiske positioner,” står der i dokumentet.
“Måden, I har skrevet algoritmen på, har ændret måden, vi leder vores lande?” spørger Scott Pelley.
Og Frances Haugen svarer: “I tvinger os til at indtage positioner, vi ikke kan lide, som vi ved er dårlige for samfundet. Hvis ikke vi tager de positioner, så vinder vi ikke på de sociale mediers markedsplads.”
Afhængige teenagepiger
Scott Pelley introducerer kritikken af Instagram, hvor 13,5 pct. af teenagerpiger bl.a. tilkendegiver, at deres brug af Instagram forstærker selvmordstanker, 17 pct., at det forstærker spiseforstyrrelser.
“Jo mere deprimerede teeenagepigerne bliver, jo mere bruger de appen. Facebooks forskning viser, at Instagram ikke bare er farlig for teenagere. Den skader dem. Og det er tydeligt værre end andre på sociale medier” siger Frances Haugen.
Det bliver fortalt, at Facebook i sidste uge skrinlagde idéen om et Instagram for børn.
Frances Haugen i 60 Minutes.
Den moralske idealist tager kampen op
Kritikken har med Frances Haugen fået et menneskeligt ansigt. Det gør den endnu mere troværdig og sværere at begrave med en masse ord, hvilket indtil nu har været Facebooks strategi.
Det vækker samtidig instinktivt bred sympati, når det moralsk forpligtede menneske stiller sig frem og tager kampen op med en gigantisk milliardvirksomhed som Facebook. Frances Haugens motiv fremstår konsistent moralsk og idealistisk. Hendes handlinger afspejler en ærlig bekymring om, hvad Facebook gør ved os og vores samfund. Hun har ikke et økonomisk motiv.
Da hun i 2019 blev ansat hos Facebook, var det med en intention om at skabe et sundere socialt medie. Nu, hvor hun har sagt op og har rettet en sønderlemmende kritik mod Facebook, pointerer hun, at hendes ærinde er at hjælpe Facebook – ikke at skabe had mod platformen.
“Hvis folk bare hader Facebook mere, på grund af det jeg har gjort, så har jeg fejlet. Jeg tror på sandhed og forsoning - vi er nødt til at erkende virkeligheden. Det første skridt er dokumentation” har hun udtalt til Wall Street Journal.
Alt sammen efterlader det en endnu mere potent kritik.
Statslig indgriben på vej
Frances Haugens vidnesbyrd bekræfter et allerede udbredt billede af Facebook som dybt dobbeltmoralske. På den ene side lader de offentligheden vide, at de bekymrer sig om demokrati og samfund, men i praksis bliver det trumfet af maksimal indtjening.
Facebook er i forvejen blevet voldsomt kritiseret i forbindelse med sagerne om Cambridge Analytica, der spillede en væsentlig rolle i briternes folkeafstemning om Brexit, og senere russiske forsøg på påvirkning af den amerikanske valgkamp i 2016.
Dagen efter sit interview med 60 Minutes vidnede Frances Haugen ved en over tre timer lang senatshøring i Kongressen. Efterfølgende bliver det et politisk spørgsmål, om de amerikanske politikere har tillid til, at Facebook kan regulere sig selv, eller om det er nødvendigt med statslig regulering. Frances Haugen argumenterer selv for det sidste.
“Facebook kan ikke agere uafhængigt. Facebook prioriterer profit over sikkerhed. Vores sikkerhed betaler profitten,” er hendes konklusion.
Efter senatshøringen lovede begge Kongressens partier da også at gribe ind.
“Tiden er inde, og du er katalysatoren,” sagde den demokratiske senator Amy Klobuchar.
“En hel generation af unge har fået psykiske skader, der kunne være undgået, og som vil plage dem i mange år frem. Takket være dig kan vi nu gribe ind og redde de kommende,” sagde Richard Blumenthal, der er formand for Kongressens udvalg for forbrugerbeskyttelse.
Desperat og tonedøvt forsvar
Umiddelbart efter Frances Haugens vidnesbyrd ved senatshøringen delte Facebooks CEO, Mark Zuckerberg, et længere indlæg på sin Facebook-profil:
Hovedpointerne kan helt kort opsummeres: Benægt, benægt, benægt, og indtag offerrollen. Dermed fortsætter Facebook tilsyneladende den forsvarsstrategi, de har praktiseret, siden de dengang anonyme læk første gang blev omtalt i Wall Street Journal.
Men denne gang er det en meget grundig dokumentation, der foreligger. Den er blevet intensivt formidlet af anerkendte medier som Wall Street Journal og 60 Minutes. Forsvaret virker både desperat og tonedøvt.
Budskabet fra Kongressen er da også, at tålmodigheden er opbrugt. Når Zuckerberg ikke har moralen til at tæmme sit monster, så må nogle andre gøre det.
