Kan vi kontrollere Facebook?

Facebook er ikke, hvad det har været. Engang var det blot et uskyldigt forum til børne- og kattebilleder. De tider er forbi. Nu ruller skandalerne ind over firmaet, og diskussionen om data-etik er mere nødvendig end nogensinde før. Men hvilke muligheder er der reelt for regulering af Facebook?
Tiden kalder på Facebook-reguleringer. Men skal vi censurere eller oplyse? Kilde: Thomas Hodel / Scanpix.
Tiden kalder på Facebook-reguleringer. Men skal vi censurere eller oplyse? Kilde: Thomas Hodel / Scanpix.
Facebook er et multinationalt milliardfirma, hvor brugerne er produktet, og hvor uigennemskuelige algoritmer styrer butikken, og ét er sikkert: Facebook ønsker mest mulig aktivitet, mest mulig interaktion og mest mulig åbenhed fra brugerne. Ikke af demokratiske hensyn, men for at kunne tjene flest muligt penge på alle de former for annoncering, der efterhånden er blevet et gennemtrængende træk ved Facebook.
 
Facebook er også blevet stort. Meget stort. Der er i dag over to milliarder brugere, og på trods af rygter om Facebooks død vokser tallet fortsat. Disse brugere poster hver dag millioner af opslag, billeder, videoer og andet materiale af varierende kvalitet og relevans.
 
Med mange brugere og meget information kommer også mange problemer. Ikke alle har lige reelle hensigter, og historier om fake news, salg af data til Cambridge Analytica, russiske trolde og manipulation af vælgere og valg er blevet dagens (u)orden.
 
Personlige oplysninger fra Facebook blev høstet uden tilladelse i begyndelsen af 2014 for at opbygge et system, der kunne profilere de enkelte amerikanske vælgere for at målrette politiske budskaber til dem under den amerikanske valgkamp.
 
Alle disse historier skader selvfølgelig Facebook. Brugerne bliver skeptiske, truer med at forlade skuden eller vender sig måske andre steder hen. Det er dårlige nyheder for Facebook, der som kommercielt firma lever af sine brugere. Derfor (og måske, fordi der trods alt selv i Facebooks ledelse findes ordentlige mennesker) har mastodonten på det seneste lovet bod og bedring.
 
Man har lovet et ”renere” Facebook med flere opdateringer fra venner og færre annoncer (det har tilsyneladende endnu ikke virket). Man har indvilget i deltagelse i undersøgelser af Facebooks rolle i den amerikanske og andre valgkampe. Og senest har man så slettet profiler fra en række russiske ”trolde”.
 
Spørgsmålet er bare, om dette er nok. Konkret har Facebook tre udfordringer: Hensynet til brugernes privatliv, og at disses oplysninger ikke videregives til tredje part uden samtykke, hensynet til balancen mellem indtjening og overkommercialisering og hensynet til demokratiet. Det sidste er af største vigtighed.#REKLAMEPLADS#
 
Facebook er i dag større og mere magtfuldt end mange stater, og teknologigiganten styrer i dag verdens største politiske offentlighed, der kan udnyttes og manipuleres, som vi har set det. Facebook har politisk og demokratisk magt, som mange statsledere blot kan drømme om. Spørgsmålet er, om man er i stand til at forvalte det betryggende i en demokratisk optik.
 
Fra en tidlig optimistisk tro på sociale medier som demokratisk fremmende er jeg kommet i tvivl. Jeg er ikke sikker på, Facebook kan give bod og bedring, selv om de gerne ville.
 
Problemet er, at Facebook er blevet for stort. Man kan ikke effektivt, trods millioner af kroner og tusindvis af ansatte, kontrollere, hvem der opretter profiler, hvad de laver, og hvad der postes. Det er en kamp mod vejrmøller. Dertil kommer, at Facebooks algoritmer, der styrer, hvad vi ser, er blevet så komplekse, at man selv hos Facebook synes at have mistet overblikket og dermed ikke effektivt kan kontrollere dem, selv om man gerne ville.
 
Facebook er som Romerriget en kolos på lerfødder, der ikke længere har styr på sin egen infrastruktur. Teknologien er løbet af med menneskene bag.
 
Med Facebooks mange problemer har der været stigende krav om, at verdens regeringer må gribe ind og regulere de negative konsekvenser. Selv Mark Zuckerberg har for nylig sagt, at han er åben over for regulering af Facebook. Men er regulering (eller ligefrem censur) godt? Risikerer man ikke at smide barnet ud med badevandet? Fra forbudstidens USA til Sovjetunionens sammenbrud ved vi jo, at regulering ofte kan virke mod hensigten og skabe nye problemer. På den anden side har Facebook så meget magt og indflydelse, at det synes rimeligt at påstå, der skal gøres noget.
 
Det (muligvis manipulerede) amerikanske præsidentvalg synes at have været et ”turning point” for mange reguleringsskeptikere. Kravene om regulering vedrører både problemerne med databeskyttelse, med overkommercialisering og med Facebooks demokratiske ambivalenser. Lad os se på nogle muligheder. 3 dårlige og 3 gode.
 
3 DÅRLIGE IDEER
 
Forbyd, eller begræns Facebook
Denne strategi har allerede været forsøgt, typisk i mindre demokratiske lande som Kina og Iran og senest også i perioder i Tyrkiet. Udover, at denne løsning forekommer at være udemokratisk, er den også uholdbar. Erfaringerne viser, at der blot dukker nye tjenester op, og virksomheder og organisationer, der opererer i det skjulte, er ofte mere farlige (og ukontrollerbare) end dem, der er fremme i dagens lys.
 
Det er ikke løsningen at begrænse Facebook, som vi ser det i Kina. 
 
Censur
Siden internettets folkelige gennembrud har der jævnligt været stater og organisationer, der ville regulere nettet og forbyde bestemte ytringer. I 90'ernes USA handlede det om den såkaldte ”Communication Decency Act”, der ville forbyde obskøn sprogbrug online.
 
Senere var det Kina og diverse muslimske lande, der ville forbyde bestemte ytringer af system- eller religionskritisk karakter. I lyset af fake news og en ophidset indvandrerdebat har den tyske regering vedtaget en meget omdiskuteret lov, der forbyder ”hatespeech” online og holder internetudbyderne ansvarlige, hvis det foregår hos dem. Udover, at censur har en dårlig klang, er en sådan fremgangsmåde højst problematisk. For hvem bestemmer, hvad der er ”hatespeech”?
 
Som vi har set i tidligere debatter om censur og regulering af ytringsfriheden online, bliver der hurtigt et politisk slagsmål, hvor visse grupper vil forsøge at definere modpartens ytringer som uacceptable og hadefulde. Censur kan hurtigt blive skruen uden ende.
 
Lav statslige agenturer, der holder øje med sociale medier
De Radikale foreslog for et års tid siden et statsligt agentur, der skulle holde øje med falske nyheder på medier som Facebook. Selv om ideen måske er nærliggende for nogle, er problemet, ligesom ovenfor, hvem der skal definere, hvad falske nyheder er. Donald Trump har f.eks. en meget forskellig definition af falske nyheder end de fleste forskere. Hvem skal sidde i agenturet? Og hvilke beføjelser skal de have?
 
3 GODE IDEER
 
Direktiver om databeskyttelse på føderalt eller europæisk plan
I mange år har internettet været en gråzone med hensyn til, i hvilket omfang man havde ret til at indsamle data om brugerne. Virksomheder har udnyttet dette og haft en slags Klondyke, hvor man har udnyttet smuthuller, tvetydigheder eller slet og ret manglende lovgivning. Mens man i USA taler om en lov om beskyttelse af brugernes data, er EU allerede gået et skridt videre.
 
Fra 25. maj træder EU's databeskyttelsesdirektiv i kraft, hvilket sikrer brugerne adgang til at se indsamlede data og sætter grænser for, hvad de kan bruges til. Det er klart, at en sådan lovgivning må foretages i stor skala og ikke i enkelte lande for at have en effekt. Mange vil sige, sådanne direktiver ikke virker, men man skal huske, det var EU-direktiver, der sikrede beskyttelse mod skjulte cookies, således at virksomheder i dag skal angive, når de bruger cookies.
 
Øget økonomisk kontrol med multinationale IT-giganter
Facebook er, ligesom Google, Apple og Amazon, en amerikansk gigant, der tjener en stor del af pengene på brugere i lande, hvor firmaet ikke nødvendigvis betaler noget tilbage i form af skatter og afgifter. Danske brugere stiller velvilligt deres data til rådighed, og annoncekronerne fosser ud af det danske mediemarked og over til de store giganter på den anden side af dammen. Dette truer lige nu mange danske (især trykte) mediers overlevelse.
 
I en tid, hvor Trump har startet en handelskrig, var det måske på tide at kigge den anden vej. Når man tjener penge i f.eks. Danmark, bør man også betale skat og stå til ansvar. Igen skal løsninger findes på internationalt niveau. Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager har allerede taget flere (succesfulde) slag med giganterne, og der er ingen tvivl om, at EU i denne sag har vist både magt og berettigelse i forhold til beskyttelse af borgerne og deres medlemsstater.
 

Margrethe Vestager har fået et internationalt ry for ikke at være bange for at lægge sig ud med tech-giganter som fx Apple og Google.
 
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor langt man kan gå uden at komme i konflikt med egne værdier om frie markeder, åbenhed og samhandel.
 
Oplysning, oplysning, oplysning
Min gamle klasselærer sagde altid, at fremtidens største udfordring for os ville blive at overskue og orientere os i de enorme informationsmængder, vi blev udsat for. Denne profetiske udtalelse er for længst gået i opfyldelse, og det synes sværere og sværere at bestemme, hvilke informationer og nyheder der er troværdige og sande. I en tid, hvor uddannelse og oplysning ikke altid får den politiske opmærksomhed og de midler, de fortjener, er en oplyst offentlighed vigtigere end nogensinde.
 
Vigtige redskaber findes allerede, f.eks. Mandag Morgens ”Tjek Det”, hvor internettets mange historier tjekkes og efterprøves. "Tjek Det" er kun en dråbe i havet, men flere af den slags redskaber er nødvendige for at modgå den stigende bevidste misinformation.
 
Rent faktisk forekommer en sådan opgave at være rendyrket public service og burde således kunne finansieres via nogle af de midler, man nu flytter fra DR til andre aktører.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Forsiden lige nu

Læs også