Facebook er død. Meta længe leve
Zucks chok

Easy come, easy go, som de siger. Selvom et tab på 26 % af aktieværdien gør ondt, er dagens kurs stadig højere end på noget tidspunkt, fra Facebook blev børsnoteret og frem til august 2020. Kilde: Getty Images.

Skrevet af
Har du nogensinde tabt 230 milliarder dollars på en dag? Nej, vel? Det har Mark Zuckerberg til gengæld. Det skete i torsdags. Det var et kæmpe chok for Zuck. Aldrig i verdenshistorien har et enkelt firma tabt så mange penge på en dag. Hvorfor? Hvordan? Hvad er gået galt? Her de gode grunde til det dramatiske kursfald fra Apple til Zuckerberg.


 

Metas kursudvikling siden børsintroduktionen i maj 2012. Er Meta “bare” sat halvandet år tilbage til den gamle aktiekurs i starten af 2020? Kommer de stærkt igen? Eller har de fremtiden bag sig? Kilde: NASDAQ
 
 

Indtjening skuffer

 
Klokken 23 onsdag den 2. februar dansk tid offentliggør Mark Metas resultat for 2021. Og det ser ikke godt ud. Særligt overskuddet i fjerde kvartal skuffer. Det er “kun” på 10,3 milliarder dollars. 8 % mindre end samme kvartal året før. Og 600 millioner dollars mindre end analytikerne havde forventet. Det er den slags, der får aktiekurser til at falde. Voldsomt. Det var så den første og vigtigste grund.
 
 

Den blå app kører på sidste vers

 
Det er ikke kun overskuddet, den er gal med. Det er værre. Også brugerne er begyndt at svigte. Indtil nu har antallet af daglige brugere kun kendt en vej: op. Nu er kurven vendt. I årets fjerde kvartal havde den blå app – altså Facebook selv – 10 millioner færre daglige brugere end kvartalet før. Se blot her.
 

 
 
Det er kritisk. For Facebook er stadig – både bruger- og omsætningsmæssigt – Metas hjerte.  Evig vækst er motoren bag firmaets værdisætning. Måske har appen haft sin tid? Måske fortsætter det ned ad bakke for verdens største like-generator? Overhalet af andre, friskere, nye måder at være sociale med hinanden på. Det er det, mange frygter. Næret af de seneste brugertal.
 

TikTok bider lige nu

 
Zuckerberg gør særligt et nummer ud af TikTok, da han præsenterer regnskabet.
Konkurrencen er hård, siger han. Og han har ret i, at TikTok flyver afsted. I september fejrede de, at de havde rundet en milliard månedlige brugere. Mod Facebooks 2,9 milliarder.
 
 
 
 
TikTok gør selvklart ikke livet lettere for Facebook, men livet for giganten er også svært af andre grunde. TikTok er ikke hele svaret på Facebooks brugerdræn. Noget af det skyldes også metaltræthed. Folk er trætte af Facebook. Behovene i markedet har flyttet sig, og det flytter brugerne.
 

Metas Insta-forsvar koster dyrt

 
Ret beset er TikTok en større trussel mod Instagram end mod Facebook. Det ved de godt hos Meta. Det er derfor, de har søsat Instagrams Reels – Instagrams TikTok-klon med små korte videoer. Strategien er klar: Kopiér Tiktok, og vind – præcis som da Instagram kopierede Snapchat. Dengang gav det pote. Og det gør det sådan set også nu.
 
Instagram Reels – short-videos, der har taget kampen op mod TikTok. Billede: Instagram.
 
Reels er en succes for Instagram. De har holdt skansen. Men ikke mere. TikTok lever stadig fint. Til gengæld er det svært rigtigt at tjene penge på de korte videoer, siger Zuckerberg. Reklamerne giver meget bedre i Stories og i selve feedet. Han håber på, det vil ændre sig. Dette mishager  naturligvis investorerne. Ikke mindst, fordi TikTok måske selv har knækket pengekoden.
 

Antitracking-angrebene fra Apple

 
Facebook er også presset fra en anden front. Apple, der har sin hovedforretning på at sælge mobiler og andet dyrt hardware, har sat sig for at gøre livet surt for den del af reklameindustrien, der er bygget på at tracke os alle rundt på nettet. Læs: at gøre livet surt for Zuckerbergs imperium. Det har gjort ondt på Facebook. For 10 milliarder dollars ondt, fortæller Zuckerberg denne onsdag aften. Alene i 2021.
 
Apple tvinger apps på iOS til at spørge om lov, før de lader Facebook tracke en. Her Den Blå Avis. Den slags siger mange pænt “nej tak” til.
 
 
Facebook prøvede ellers at få Apple til at bakke ud, med en virkeligt kikset kampagne. Men uden nogen form for succes overhovedet.
 

…hjulpet af forbud mod personlige reklamer

 
Privatlivsproblematikken er i det hele taget et stort problem for Meta. Og det er ikke kun Apple, de slås med her. Det er også lovgiverne. Både i USA og i EU er der gang i den. Står det til et flertal i EU-Parlamentet, skal det nu helt forbydes at målrette reklamer mod alle under 18 – altså præcis den slags, som Meta tjener stort set alle sine penge på.
 
Også alle andre brugere skal beskyttes bedre, siger Parlamentet, der vil gøre det ulovligt at bruge følsomme oplysninger i annoncesammenhæng, f.eks. om du er til mænd eller kvinder, kristen eller ateist, sund og rask eller fuld af diagnoser. Og amerikanske politikere vil det samme. Med andre ord: Overvågningskapitalismen er i politisk stormvejr. Ikke gode nyheder for Meta – den måske største overvågningskapitalist af dem alle.
 

. …og langt striksere konkurrencelovning

 
Facebook har overlevet ved at købe andres succesvirksomheder, mens de stadig var små, eller stjæle deres ideer ud fra devisen: “Acquire, copy, kill”. I hvert fald iflg. den amerikanske Kongres. Kommer der nogen, der ligner en konkurrent, så køb dem. Hvis ikke de vil købes, så kopiér dem. Eller bare dræb dem økonomisk, hvis det er muligt. Det er sådan Facebook – og Google og Amazon – har holdt sig på toppen.
 
 
Margrethe Vestager & co. står bag den nye Digital Services Act.
 
 
Det virker bare ikke mere. Monopoldannelse er igen blevet et fyord. De store er blevet for store. Lige nu sætter både amerikanske og europæiske lovgivere ind med langt strammere konkurrencelovgivning. Det gør det svært for Meta at købe sig ud af sine problemer.
 

Historisk har store firmaer en begrænset levetid. Intet varer evigt.

 
For et par år siden undersøgte McKinsey, hvor lang tid virksomheder lever. I 1958 har virksomhederne på den anerkendte S&P500-liste i gennemsnit 61 år på bagen. I 1980 er de i snit 25 år gamle. I 2011 kun 18 år. Præcis som Facebook, der blev født på Zuckerbergs kollegieværelse i 2003, er det nu. Den kritiske gennemsnitsalder er nået.
 
Meta lukker næppe i år. Men sporene skræmmer, og ingenting varer evigt. Tænk blot på succesrige og nu afdøde giganter som Kodak og Nokia.
 
 
Historien er rig på virksomheder, der har stillet træskoene. Hvornår bliver det Metas tur? Billede: BMI Lab
 

Frelsen fra Metaverset er diffus, alt for langt væk og meget dyr

 
Metaverset skulle være Metas Noahs ark. Men i drømmen og visionen om en ny meta-virkelighed blegner livet i den gamle grå hverdagsvirkelighed let.
 
Zuckerberg ligger her, som han har redt. Han har allerede vendt blikket væk fra Facebook, Instagram og WhatsApp. Vi er snart ikke en social medie-virksomhed længere; om lidt er vi en metaverse-virksomhed, sagde han i sommer. Det er svært at holde gejsten oppe, når kaptajnen selv er gået fra borde for at leve i en ny og bedre verden.
 
 
Metaverset er det nye internet. Det skal bare bygges først. Velkommen til Horizon Worlds.
 
 
Drømmen lever, men metaverset er stadig langt ude i fremtiden. Fem til ti år mindst. Det er lang tid at vente. Særligt, fordi det koster så meget, at få den nye fælles virtuelle virkelighed op at stå. Alene sidste år brugte Meta 10 mia. dollars på projektet, siger Zuckerberg selv. Det er et af hans svar på, hvor Facebooks overskud forsvandt hen i året, der gik.
 

Og spørgsmålet er også, om Metaverset er den rigtige kur

 
Facebook har altid forsøgt at eje internettet. Først ville Facebook have alle virksomheder til at bygge apps inde i Facebook. Så skulle Facebooks sociale graf – altså den viden om dig, mig og alle de andre og vores indbyrdes netværk, som Facebook sidder på – spredes ud over resten af internettet og binde det hele sammen gennem kløgtige “log ind med Facebook”-knapper. Og så skulle Facebook-pixlen tracke os rundt og overvåge os, hvor vi end gik. Hver gang er der kommet et eller andet i vejen.
 
Med Metaverset kommer vi sådan lidt hjem igen. Et stort univers, hvor alt på nettet kan foregå, og hvor du aldrig behøver forlade Metas trygge havn. Hvor Meta kan trække i trådene. Og tjene penge på det meste.
 
Hvis det lykkes, er det oplagt i Metas interesse. Men ikke i så mange andres. Alene af den grund er det næppe vejen frem. Chancen for, at nogen stikker en kæp i hjulet på dem, inden det når så langt, er simpelthen – og heldigvis for det – alt, alt for stor. Den risiko koster til Zucks store chok.

Relaterede artikler

Facebooks PR-bøllemetoder - Facebook har skiftet forsvarsstrategi. Fra at undskylde går de nu til modangreb. Det har whistleblower Frances Haugen se...
Metaverset er større end Meta - Facebook er blevet til Meta, og vi kan ikke stoppe med at snakke om det. Hvad vil det betyde for os? Hvorfor nu? Og hvor...
Er tech-industriens safety hype endnu et PR-stunt? - Børns online sikkerhed blev en af årets største tech-trends. 2022 er året, hvor tech-industrien kommer til at stå i kø m...
Make Twitter Great Again - Elon Musk er i gang med at købe Twitter for 44 milliarder dollars, og når han har overtaget Twitter-tøjlerne, ønsker han...

Giv din stemme

12 stemmer
4,3/5

Kommentarer

Få nyhedsbrev

47 JOB

Projektleder

Se alle job Indryk job

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.